Kommentaren

Debatafmagt

Malene Trock Hempler: Efterhånden er det ikke længere seerne, der zapper, men redaktørerne, der i tilrettelæggelsen zapper fra følelsesfix til følelsesfix. Med efterfølgende trivial-debat.

»Det eksklusive enten-eller. Offer eller gerningsmand. Ven eller fjende. Vinder eller taber. Men risikerer vi at skabe unødige modsætningsforhold, når vi på forhånd opstiller modsætninger som debattens præmisser? Debatten er sat på professionelle skinner, og maskineriet kører næsten af sig selv. Vi skal ikke tænke selv. De mulige positioner lader sig formelt udlede af problemstillingen. Succeskriteriet bliver afvikling, frem for udvikling af nye erkendelser.«
»Det eksklusive enten-eller. Offer eller gerningsmand. Ven eller fjende. Vinder eller taber. Men risikerer vi at skabe unødige modsætningsforhold, når vi på forhånd opstiller modsætninger som debattens præmisser? Debatten er sat på professionelle skinner, og maskineriet kører næsten af sig selv. Vi skal ikke tænke selv. De mulige positioner lader sig formelt udlede af problemstillingen. Succeskriteriet bliver afvikling, frem for udvikling af nye erkendelser.«

I sidste uge blev der bebudet programjusteringer på DRs P1. Flere journalistiske programmer nedlægges,imens man opgraderer debatstoffet. De nye programmer er, efter sigende,inspireret af både udenlandsk taleradio og Radio24syv. Slående er det, at debat fremover får en ganske fremtrædende rolle. Men hvad forstår vi egentlig ved debat i dag og hvad skal der til for, at debatten er meningsfuld? Hvordan initieres debatterne og kunne debatlandskabet ved denne lejlighed udvides med nye og berigende debatformer?

Den seneste uges debat har, i næsten samtlige medier, været præget af adoptionshistorien om Masho. Ugen før var det juletræet i Egedalsvænge. Men i sådanne enkeltsager er der ikke nødvendigviset velproportioneret forhold, mellem den følelsesmæssige effekt og så de alment væsentlige spørgsmål, som sagen evner at rejse. Rejser Masho-historien for eksempel principielle spørgsmål eller er det ’bare’ et ubærligt ulykkeligt hændelsesforløb? Indenfor litteraturen gives genrebetegnelsen triviallitteratur for den slags tekster, der vækker følelser, men intet andet. Masseproducerede lægeromaner eller cowboyhistorier, skåret over samme læst. Berøvet litterær og tankemæssig kvalitet. Overført til nyhedsfladen kunne trivial-nyheder i så fald være en passende ny genrebetegnelse. Der underholdes, men vi bliver, om end forførte og berørte, ikke klogere deraf. Når en sag vækker følelser, men ikke bærer kimen til nye perspektiver, slår den så både plat på de impliceredes privatliv og spilder modtagernes tid? Er det således ikke længere seerne, der zapper, men redaktørerne, der i tilrettelæggelsen zapper fra følelsesfix til følelsesfix? Med efterfølgende trivial-debat. Med andre ord: Kan eksemplets følelsesmagt blive den seriøse og alment vedkommende debats afmagt?

På hjemmesiden til et af DRs nuværende debatprogrammer, kan man læse følgende programbeskrivelse: »P1 Debat, der lader to skarpe debattører krydse klinger om dagens aktuelle emne«. Analogien til kampen, det være sig den mere sofistikerede kårdeduel eller gladiatorkampen i arenaen, er tydeliggjort og gjort til en dyd. Stoffet er effektivt konfliktvinklet og debattørerne er iscenesat som duellanter, der kæmper ikke for sandheden men i konkurrence om lytternes gunst. Præcis som kanalerne gør det. Præcis som politikerne kæmper om vælgernes gunst.

Afregningen er kontant, for der måles og vejes i seertal, lyttertal og vælgertilslutning. P1 Debat tegner på denne vis et vellykket sindbillede på tidens generelle og primære debatform med konflikten som den drivende kraft. Det eksklusive enten-eller. Offer eller gerningsmand. Ven eller fjende. Vinder eller taber. Men risikerer vi at skabe unødige modsætningsforhold, når vi på forhånd opstiller modsætninger som debattens præmisser? Debatten er sat på professionelle skinner, og maskineriet kører næsten af sig selv. Vi skal ikke tænke selv. De mulige positioner lader sig formelt udlede af problemstillingen. Succeskriteriet bliver afvikling, frem for udvikling af nye erkendelser.

Hos Radio24syv går munden, så man bliver ør og fortællingens røde tråd er en saga blot, men befriet for snærende koncepter og standardiseringer, gives der faktisk mulighed for detlevende og det muligt originale.

P1s udvikling har det seneste tiår budt på ændringer i retning af strammere koncepter og færre eksperimenter. Mere design og mindre fordybelse. Hvilket måske udtrykker frygt for, at nuancer eller et højt abstraktionsniveau kunne skræmme lyttere bort? Tendensen er gået væk fra det sanselige og tidløse, hen mod det aktualitetsbårne. Hvorfor fladen i stadigt højere grad lægger sig parasitært op af nyhedsfladernes emnevalg. Men kan nyhedsmediernes emnekriterier gøres identiske med kriterierne for meningsfuldt debatstof? Aktualitet er et relevant og nødvendigt kriterium for de nye debatrum, men det er ikke tilstrækkeligt.

Hvordan kan en fremtidig og meningsfuld debatkultur tegne sig? En debat uden på forhånd givne modsætningsforhold mellem det intellektuelle og det folkelige, det sanselige og det analytiske, det aktuelle og det tidløse. En debat som ikke nødvendigvis fænger alle hver gang, men som hver gang forsøger at udfolde sagen selv. Gerne med mod, ikke blot meningernes mod, men også tvivlens mod. Og med lydhørhed - hvorfor debatten kan bevæge sig og bevæge sine lyttere. Spørgsmålets frigørende kraft står her som centralt, også når der stilles spørgsmål ved spørgsmålet eller præmisserne. For måske er det netop spørgsmålets magt, der er debatformens styrke?

I de seneste års debat om programfladernes udmanøvrering og simplificeringaf det såkaldt smalle stof, harder skullet argumenteres hårdt for nødvendigheden af nuancer. Lad i fremtiden denne debat vende sig om; fremover må der leveres indholdsmæssige argumenter for forenkling af debatkulturen. Gives der vægtige argumenter for, at vi via forsimpling af det offentlige debatrum, bliver klogere, mere indlevede og derved får et mereoplyst demokrati? Eller skal vi til at tænke os om?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.