Udefra

De grundige amerikanere

Kristian Mouritzen: Jeg elsker amerikanerne. De er herlige i deres tilgang til tingene. De er uforfærdede i deres måde at klare problemer på. Og de har næsten altid et smil på læben, når de kontakter en første gang. Helst med en afvæbnende bemærkning, som giver et indtryk af, at man er en god gammel bekendt.

Én ting overlader man bare ikke til tilfældighederne. Risikoen for mulige sagsanlæg. Ikke fordi jeg har tænkt mig at sagsøge nogen. Men man skal som tilflytter skrive under på meget ikke mindst for at mindske risikoen for et sagsanlæg.

Jeg flytter snart til USA. Det er for så vidt en ukompliceret proces, i hvert fald i sammenligning med dengang, jeg flyttede til Mellemøsten. I Beirut, da jeg stod og ventede på en opholdstilladelse i begyndelsen af 1980erne, trak en utilfreds person i køen sin pistol for at gøre opmærksom på, at han mente, at han havde ventet længe nok. Det skabte plads i køen. Den eneste, der ikke flyttede sig, var mig, fordi jeg simpelthen var for distræt til at opfatte, hvad der skete bag mig. En tapper kommunal medarbejder overmandede dog manden og fik sat skik på køen igen. Men det tog alligevel et par måneder og utallige besøg, før tilladelsen blev givet, fordi man i mellemtiden havde indført kropsvisitation. I Tyskland, da jeg flyttede dertil, var det bueaukratiet, man kæmpede imod, når man skulle have opholdtilladelse. Det var selvfølgelig heller ikke nok at have et dansk EU kørekort. Man skulle selvfølgelig have et tysk EU kørekort. Og det tog tid.

Der er amerikanerne mere fremkommelige. Det tog ikke længe at få fem års opholdstilladelse, men de efterfølgende processer ... Du godeste. Jeg har lige skrevet under på, at den lejlighed, jeg har lejet, i tidernes morgen har været udsat for blymaling. Jeg har med min underskrift bekræftet, at jeg er klar over dette forhold, og at det er på eget ansvar, hvis jeg æder tapetet. Jeg har også skrevet under på et utal af andre papirer - alt sammen beregnet på at forhindre mig i at anlægge sag mod ejeren af lejligheden, viceværten, ejerforeningsformanden, mægleren eller andre personer, man møder på sin vej i denne proces. For det er et samfund, hvor gale advokater regerer.

Hver eneste dag kan man se reklamer for advokater, der efterlyser folk, der har ædt en eller anden form for medicin, som nu giver udslæt - for ikke at tale om folk, som på en eller anden måde er kommet til skade ved et nyt produkt på markedet. Alle kan man lægge sag an mod. Intet er helligt. Så man skriver under på, at man har læst alle mulige regulativer og har forstået, hvad man må, og hvad man ikke må. Og afsmitningen til Europa er tydelig. I dag godkender man også i Danmark, at man har læst og accepteret betingelserne, når man køber ind på nettet, og vi ligger også herhjemme efterhånden under for manien med, at alle vil gardere sig mod alt, når man køber noget. Det er tidskrævende og drives ud i det absurde.

Så jeg glæder mig til at studere amerikanernes angst for advokater nærmere. Det er trods alt alle sagsanlægs modernation, vi taler om, Det bliver givetvis interessant, hvis ikke indbringende, hvis man skulle være så uheldig. Jeg har dog ikke tænkt mig at spise tapetet. Det overlader jeg til folk, der virkelig vil score kassen. En dygtig advokat kan nemlig også finde et smuthul, selv om man har skrevet under. Det koster bare lidt ekstra.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.