Day & Dalsbæk

De dødssyge danskere

»Vi bliver ældre, ryger mindre, motionerer mere og spiser sundere. Arbejdsforholdene på danske arbejdspladser er også langt bedre end i 70erne.«

Henrik Day Poulsen
Henrik Day Poulsen

Berlingske kunne i sidste uge præsentere en rystende grafik, der viste, at antallet af personer på overførselsindkomster i Danmark er steget fra 200.000 i 1970erne til én million i 00erne. Sorterer vi børn og gamle fra, forsørges den ene halvdel af danskerne nu af den anden. Alternativets Josefine Fock har på Berlingskes blog foreslået, at der indføres en basisydelse uden krav om deltagelse i jobfremmende aktiviteter, kort sagt borgerløn. Det vil kun føre til endnu flere på overførselsindkomster.

Er en million på forsørgelse for mange?

Hvad er grunden til denne enorme stigning? Ingen ved det, men vi ved, at danskerne siden 1970erne ikke er blevet mere syge, snarere tværtimod. Vi bliver ældre, ryger mindre, motionerer mere og spiser sundere. Arbejdsforholdene på danske arbejdspladser er også langt bedre end i 70erne. Institutioner som Arbejdstilsynet og viden om skadelige stoffer sikrer, at danske arbejdere ikke længere udsættes for asbest og andre dødelige giftstoffer. VI har flere maskiner, der gør tunge løft mere unødvendige osv.

Men er danskerne så blevet mere psykisk syge? Nej, intet tyder på, at antallet af alvorlige psykiatriske sygdomme er steget. Og vi har i dag langt bedre behandlingsmuligheder for personer med alvorlig psykisk sygdom end i 70erne

Så stigningen må altså enten skyldes mindre alvorlige sygdomme, at befolkningen melder sig syge for mindre og/eller, at sagsbehandlingen af sygemeldte har ændret sig.

I Norge eksisterede diagnosen whip lash (piskesmældsskader) stort set ikke før 1990. Men i slutningen af 90erne var det en meget hyppig diagnose. En lignende tendens har vi set i Danmark med diagnoser som kronisk træthedssyndrom, uspecifikke smertetilstande, PTSD og stress. Stress er ikke engang en psykisk sygdom, men fejltolkes ofte som en sådan. Stress kan dog dække over en depression, men de fleste depressioner kan behandles og helbredes. Ingen af de nævnte tilstande er alvorlige sygdomme.

Skyldes stigningen så de mange ikke-vestlige udlændinge, der som gruppe oftere modtager offentlig forsørgelse? Nej, den enorme stigning kan ikke kun forklares med den demografiske udvikling, idet der slet ikke er så mange udlændinge i Danmark. Man ved, at indvandrerkvinder som gruppe lever langt sundere end danske kvinder, f.eks. ved indtagelse af alkohol og rygning.

Sørgelig status for forsørgersamfundet

Kan det så skyldes PTSD hos indvandrerne? Nej, for mange er født her eller familiesammenførte og kun under ti procent af personer, der har oplevet et relevant traume, som kan udløse PTSD, vil rent faktisk få sygdommen. Forskning viser, at krigstraumer kun undtagelsesvis medfører PTSD. Det er sandsynligt, at integrationsmæssige problemstillinger kan fejltolkes som psykisk sygdom, men det kan heller ikke forklare den store stigning.

Jeg kender ikke årsagen til den enorme stigning. Men det er et problem, som på sigt truer velfærdsstaten. Politikerne må erkende, at der ingen dokumentation er for, at forekomsten af alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme er steget. Snarere tværtimod. Og det er da interessant at vide, da man jo skal være alvorligt syg for at få tilkendt førtidspension, fleksjob eller være sygemeldt på fuld tid.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.