Trosbekendelsen til Allah som den eneste gud i verden
De krævede fem bønner på knæ pr. dag
Rahmadanen eller en måneds faste om året
En bestemt procent velgørenhed
En pilgrimsrejse til Mekka een gang i livet

Det gælder for alle muslimer uanset hvilken gren.

Den køber hr og fru Jensen ikke og slet ikke udfyldt med sharia og forskellige forbud og leveregler der skal efterkommes.
Det er det den danske 'racisme' kæmper imod og derfor enhver må kalde mig racist

Racisme er ifølge den store danske ordbog, "forestillinger om visse menneskeracers overlegenhed over for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til sådanne forestillinger."

Hvordan kan kritik af religion eller kritik af æresdrab, kvindeundertrykkelse, forfølgelse af homoseksuelle etc. være racisme?

Jeg har aldrig forstået det, jeg kommer heller aldrig til det.

Hans Kirk var en hellig kriger med "Fiskerne", li´ som Tom Kristensen med "Hærværk", Aksel Sandemose med "Janteloven", P.H. med "Danmarksbilleder" og Hans Scherfig med "Det forsømte forår". Det var melodien, der blev væk, folkeskole uden morgensang, men Grundtvig har skrevet Danmarksbilleder, 1600 sange og samler, Danmarks Historie og Bibelhistorie på vers.

Gammel-kommunister fortsatte med den kroniske uskyld på den kultur-radikale march med Carl Schanberg i 60´erne fra Holbæk til festivalen i Roskilde, se Christiania og Det nødvendige Seminarium i Tvind; det er spin, for alle seminarier med morgensang er nødvendige.

De er næsten alle muslimer.

I diskursteori findes ingen objektivitet eller sandhed.
Virkeligheden er en social konstruktion, der realiseres gennem sproget.
Et politisk projekt gennemføres altså til succes ved en effektiv reklameindsats.
Der skal sættes turbo på positiv omtale, medens negativ omtale bekæmpes.

Det multikulturelle projekt fremmes med positive ord som ”berigelse”, medens modstand stemples med negative ord som ”racisme”, der åbner for subjektive sammenligninger med fortidens ”racister” såsom Hitler og KuKluxKlan.

Reklameindsatsen virker da på mange danskere, der ikke ønsker at blive stemplet som onde.
Men reklamen bygger også en mur mellem grupperne.
For danskerne kan undgå stempling, hvis de undgår kontakt.
Og muslimerne får en rolle som forurettede ofre, der frister nogle af dem til en urimelig attitude.
Yderligere er de kun organiseret som lokale afdelinger af større udenlandske religiøse grupper, der absolut modsætter sig, at de troende påvirkes af vestlige normer.

Det går altså ikke så godt med reklamekampagnen.
Til tider er det nærliggende at opfatte den som hysterisk meningstyranni.
Den skræmmer danskerne væk i stedet for at overbevise dem.
Mange holder bare deres mening for sig selv og holder gode miner til slet spil.

Og muslimernes religiøse ledere er i forvejen så indoktrineret af øregejl fra anden side, at de multikulturelle danskeres øregejl ikke gør indtryk på dem.
De menige muslim står formodentlig tilbage med et indtryk af, at danskerne hader ham – det siger de multikulturelle danskere jo selv.

Eet er teori – noget andet er altså praksis.
Hvis det multikulturelle projekt kan gennemtrumfes med reklame, så er de multikulturelle danskere i hvert fald ikke kvalificerede til at gøre det.
De er amatører – de har kun den ene del af publikum i tale – men begge side skal påvirkes – og de magter ikke den nødvendig balance mellem positiv og negativ reklame – hysteriet lurer hele tiden under overfladen.

Skolehaver er sundere end byggepladser, men trolde er slynger, de byggede i Byen ved Havet en førerbunker i grå beton med afrundede hjørner på hjørnet af Skjoldsgade og Kirkegade lige så mange etager under Skolehaven, som stilladstrolde senere byggede Rådhuset over anlæg, legecenter og boldbanen for Danmarksgade Skole. Hvem har bolden?

I Ribe Stift er Esbjerg Højskole velegnet som politiskole for sognebetjente, en sognebetjent er pedel med et skoleorkester med trommer og horn. Den sociale Højskole i Jerne er velbeliggende som viceværthøjskole med Postmand Per som vicevært, besøgsven, landbetjent og som dirigent for et spejderorkester, der tjener til sommerlejre som avisbude. Socialrådgivere er hjemmehørende i en sparekasse til gavn for sognet og de synger i Lærerforeningens Sangkor sammen med toldere. En stationsbetjent har et krisecenter for mænd og DSB-orkestret er et Jazzorkester li´som Vestre Jazzværk.