Indspark

Dansk EU-politik mangler modvægt

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Det danske EU-koordinationssystem drejer sig om, hvordan de sager forberedes, som danske ministre skal forhandle om i EU’s Ministerråd. Systemet fungerer gennem en række led. Første led består i de såkaldte EU-specialudvalg, som grundigt diskuterer sagerne, indhenter høringssvar fra organisationer og kommer med indstillinger til, hvad ministrene bør mene. Herefter vandrer sagerne videre til EU-udvalget i Udenrigsministeriet, en skriftlig høring i regeringens udenrigsudvalg og endelig debatten og den eventuelle mandatgivning i Folketingets Europaudvalg. Så er sagerne klar til at gå på Ministerrådets møder i ugen efter.

Systemet har fungeret på denne måde i mange år, og der nedlægges megen dedikation i at få sagerne frem til målstregen i tide. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke systemet trænger til en reform. Den beror på, at EU i dag griber ind i velfærdspolitiske (og dermed statsfinanserne) og erhvervspolitiske (og dermed arbejdspladser) spørgsmål med en intensitet, som ikke gjaldt, da sporene til det nuværende system blev lagt.

EU-sager om SU til andre EU-borgere, børnepenge til østeuropæere, konkurrencevilkår i godstransporten, Metock-dommen om vandrende arbejdstageres rettigheder, diskussionen om eventuel overimplementering af EU-direktiver osv. viser både, hvor dybt EU griber ind i indenrigspolitikken, og at EU-beslutninger ofte har konsekvenser, som blev overset i behandlingen af sagerne i det danske EU-koordinationssystem.

Hvad mangler EU-koordinationssystemet i så fald i dag med det nuværende stade i EU-integrationen? Lad mig besvare spørgsmålet ved at pege på, hvad dansk indenrigspolitik har, som EU-politikken ikke har. Mange hader Finansministeriets »budgetbisser«, men kendsgerningen er, at det kun er på grund af disses bissede og vedvarende Rasmus Modsat-indsats mod allehånde ønsker om øgede offentlige udgifter og mere regulering, at Danmark stadig trods mange odds er et nogenlunde velstående land. Uden Finansministeriet ville der muligvis herske sydeuropæiske tilstande i Danmark.

Det viser klogskaben i at etablere modvægte i det politiske system. Det har vi nationalt, men det har vi ikke i samme grad i EU-politikken. Godt nok sidder Finansministeriet med i mange EU-specialudvalg, men skal ikke gennemgå EU-lovgivningen på den samme grundige facon, som det sker med den nationale lovgivning.

OGSÅ UDENRIGSMINISTERIET er en gennemgående aktør i alle EU-specialudvalg. Udenrigsministeriets rolle er imidlertid ikke at være modvægt, men se til, at de danske positioner er i samklang med overordnede danske EU-holdninger og muligheden for, at tingene glider glat igennem i Bruxelles. Justitsministeriet spiller også i enkelte sager en rolle, men rollen er heller ikke her at agere modvægt.

Mit forslag er derfor at installere Finansministeriet som EU-bisse i det danske EU-koordinationssystem. Rollen skal som i den nationale politik være at trække i modsat retning af sektorministerierne og Udenrigsministeriet. Man skal have kapacitet til grundigt at behandle alle EU-forslag med henblik på at afdække eventuelle langtidseffekter for dansk politik. En sådan ny afdeling i Finansministeriet kunne være med til at sikre en mere bæredygtig dansk EU-politik og måske også en mere spids dansk interessevaretagelse i Bruxelles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.