Kommentar

Danmark ud af Nørrebro?

Jan Hyttel og Steffen Boel Jørgensen: Skal beboerne på Nørrebro indgå fredsaftaler med banderne for at få fred? Nej. Hvis ikke samfundet viser sig som den ubetinget stærkeste, er det alt sammen nyttesløst, og så kan man lige så godt trække sig helt ud af Nørrebro.

Berlingske Debat mandag 29. oktober.
Berlingske Debat mandag 29. oktober.

Banderne på Nørrebro har ifølge pressen indgået en fredsaftale. Skal beboerne på Nørrebro så også indgå fredsaftaler med banderne for at få fred? Det anbefaler Benny Lihme, redaktør af tidsskriftet Social Kritik i hvert fald i ’Kommentaren’ i Berlingske 29. oktober, men som henholdsvis formand og forretningsfører for Lejerbo København, der administrerer nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark, må vi blande os i debatten. For hvorfor er det, at beboerne i de udsatte boligområder i København, også kaldet »ghettoer«, ikke skal nyde godt af civilisationens grundydelser såsom tryghed, sikkerhed og retfærdighed, men selv skal klare ærterne ved at tækkes banderne med »fredsaftaler«? Og hvad indebærer en fredsaftale så? Hvad er der i det for banderne – ro til at drive kriminel virksomhed. Skal der også betales tribut, eller er det en anerkendelse af bandernes overhøjhed i et givet område? Ser man på de tidligste statsdannelser i historien, så kunne det såmænd godt beskrives som ovenfor, nemlig at den stærkeste af røverbaronerne anerkendes som noget særligt. Han kan f.eks. opkræve skat i stedet for at røve og holder til gengæld de andre røverbaroner væk. Teoretisk set kunne man sagtens forestille sig den model på Nørrebro. Der er allerede nu mange parallelsamfund med egne regler, men vi må bare spørge, om det nu er helt gennemtænkt. Vi kan jo starte med at føre tanken videre til andre emner og områder. Villaejerne overalt i Danmark har f.eks. aldrig fået helt fred for indbrudstyve, og selv med den allerbedste politiindsats vil de næppe heller få det. Men skal det så føre til, at villaejerne skal indgå en fredsaftale med indbrudstyvene, eller vælge blot at stole på egne vagtværn? Og kan villaejerne så til gengæld forvente en skattereduktion, nu da statsmagten har foretaget en delvis tilbagetrækning? Nu er vi så ved sagens kerne, for hvorfor skal borgerne på Nørrebro betale skat, overholde dansk lov osv., hvis de alligevel ikke modtager grundydelserne fra Danmark – skal Nørrebro løsrives? Og selv om det ikke kom så langt lige med det samme, så er det ikke svært at forestille sig, hvordan integrationen har det, når der ikke rigtig er noget at integrere sig i.

Vi ved fra virkelighedens verden, at når de værste kriminelle i et område er fængslet, så sænker roen sig, borgerne kan ånde lettet op, og diverse socialarbejdere har faktisk en chance for at få kontakt til alle »smårødderne«. Og man kunne faktisk sige noget lignende om indbrudstyvene, for når de værste er spærret inde, så falder antallet af indbrud til en brøkdel. Det burde jo give det indlysende svar, både på Nørrebros og villaejernes problem, nemlig at holde de værste forbrydere spærret inde meget længere! Det må for de fleste være dybt krænkende for retsbevidstheden at se en voldsmand ude af fængslet, langt tid før ofret er ude af hospitalssengen. Vi taler her ikke om at øge den afsonede tid med 10 procent, men om at mangedoble den for de mest forhærdede forbrydere. Forslag om længere straf bliver ofte mødt med argumenter om, at fængselsstraf jo ikke gør mennesker bedre. Det er vi såmænd helt enige i, men måske er det på tide, at vi forskyder prioriteten i kriminalforsorgen, så den mere går ud på at beskytte borgerne end på at hjælpe alle forbrydere.

Det vil uden tvivl ikke være sjovt for mange personalegrupper at skulle tilrettelægge, at medmennesker rådner op i et fængsel, og det vil bryde med ca. 100 års principper i kriminalforsorg, men vi må stille spørgsmålet: Hvis side er du på – de almindelige fredelige og lovlydige borgeres, eller forbrydernes? Vi kunne faktisk godt få den mistanke, at for eliten i Danmark er det meget vigtigere at kunne føle sig god og tolerant blandt venner og bevare principper fra en svunden tid og verden, end det er at beskytte de svageste borgere. På Nørrebro har mange borgere i forvejen opgivet at ringe til politiet, »for det hjælper jo ikke noget«. Og det er ikke fordi politiet ikke gør en indsats, den kan faktisk være ganske imponerende inden for de rammer og ressourcer, der nu er. Men vi må bare erkende, at det ikke er nok. Hvad hjælper det, at man melder et bandemedlem for ulovlig våbenbesiddelse og han bliver dømt, for han er ude efter ganske kort tid. og hans kammerater er på dit dørtrin i morgen. Endnu værre bliver det, når man bruger statistikkerne til at fortælle, at kriminaliteten falder – bare det var så vel. Vi er alvorligt bange for, at det, statistikkerne i virkeligheden fortæller, er, at borgene på Nørrebro har opgivet Kongeriget Danmark.

Inden vi begynder at inddrage de statsretlige principper, rigets sammenhæng osv., så giver det altså et rigtig dårligt udgangspunkt for mange ellers gode indsatser, hvis borgerne ikke tror på samfundet, men holder sig bag låste døre og nedrullede gardiner. Skal man have en chance for at holde unge mennesker væk fra banderne, så hjælper det altså ikke, at de oven i bandemedlemmers indlysende her og nu rigdom også kan se, at banderne får officiel anerkendelse som »fredsaftalepartner«. Vi foreslår ikke, at straffe generelt øges. For vores skyld må man meget gerne være endnu mere eftergivende i forhold til unge i en tidlig kriminel løbebane, og man må meget gerne give mange flere ressourcer til kriminalitetsforebyggende arbejde. Vores pointe er, at hvis ikke »samfundet« viser sig som den ubetinget stærkeste, er det alt sammen nyttesløst, og så kan man lige så godt trække sig helt ud af Nørrebro. Set fra de »pæne kvarterer« kunne det jo også være en ganske bekvem og billig løsning, for hvad kan det koste at sætte et højt hegn rundt om Nørrebro?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.