Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Kommentaren:

Danmark på fri fod igen

Mogens Jensen: Ti mørke år er forbi, hvor Danmark har været fængslet til værdier, der ikke mindst har været dikteret af Dansk Folkeparti, og som bl.a. har været med til at splitte Danmark i et »dem og os«, i »får og bukke« og bidraget til at skabe mistro til alt og alle, der befinder sig uden for landets grænser.

48 Kommentarer

Vi har fået et nyt politisk flertal i Danmark, og det er der mange gode grunde til at glæde sig over. En særlig god grund er, at det nu bliver muligt at sætte en helt anden værdipolitisk dagsorden i vores land. Ti mørke år er forbi, hvor Danmark har været fængslet til værdier, der ikke mindst har været dikteret af Dansk Folkeparti, og som blandt andet har været med til at splitte Danmark i et »dem og os«, i »får og bukke« og bidraget til at skabe mistro til alt og alle, der befinder sig uden for landets grænser. Værdier, der blandt andet har haft som konsekvens, at børn er blevet sat i fængsel, børn og voksne i asylcentre svigtet, og at vores hjælp til verdens fattigste lande er blevet reduceret. Værdier, som også mange borgerlige vælgere har været fortvivlede over, at deres partier har understøttet for at tilfredsstille Dansk Folkeparti.

Men nu er Danmark på fri fod igen. Hvis vi vil. Det kræver, at vi er mange, der nu bidrager til at gen-erobre værdierne og definitionen af danskhed. Ikke gennem en ny ufrugtbar kulturkamp, men ved positivt at formulere visioner om det Danmark, vi vil skabe, og de værdier, det skal bygge på.

For mig er tre værdier helt centrale. Det er værdier, man kan finde på de første faner hos både Socialdemokratiet og fagbevægelsen. De har dannet det værdimæssige fundament for opbygningen af det danske velfærdssamfund, og de udgør også kernen i det grundlag, Danmark skal udvikles videre på i de næste ti år. På fanerne stod der: Frihed, lighed og broderskab. Broderskab vil vi i dag definere som fællesskab og solidaritet, men ellers har ordene stadig deres pålydende værdi.

Med frihed som bærende værdi skal vi udvikle et Danmark, hvor den enkelte borger får de bedste muligheder for at realisere sine drømme om et godt liv for sig selv og sin familie. Friheden til at gøre det forudsætter muligheder for uddannelse, job, bolig og sundhedsydelser på et højt niveau. Men det forudsætter ikke mindst, at friheden skal gælde alle, også de mennesker, der i dag er sat udenfor og som i dagligdagen ikke har meget frihed i form af økonomisk og socialt bevægerum.

Frihed betyder også, at vi skal overlade flest mulig beslutninger og valg til den enkelte borger, når det ikke gælder forhold, der kræver fælles beslutninger og ansvar for fællesskabet. Og endelig skal vi forsvare og udvikle vores frihedsrettigheder såsom demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed ligesom vi skal sikre borgernes integritet og retssikkerhed. Med disse frihedsrettigheder følger imidlertid også et ansvar. Et ansvar for at hver enkelt af os også respekterer andres frihed. Ikke mindst når det gælder kulturel og religiøs forskellighed. I de kommende år skal frihedsbegrebet altså i langt højere grad ses i sammenhæng med social ansvarlighed og respekt for menneskelig mangfoldighed.

Det socialdemokratiske ideal om lighed bygger ikke på, som ofte påstået af borgerligheden, at alle skal være ens. Det bygger på, at alle mennesker skal have lige muligheder og på ideen om, at der ikke skal være alt for store skel i vores samfund.

Vi skal i de kommende år have meget mere fokus på at give muligheder til dem, der ikke har fået det. Ligegyldigt om det var en uddannelse eller et job, man ikke fik, eller man blev tabt i aktiveringssystemet, så skal der være en chance mere. Og det ligger i et socialdemokratisk lighedsbegreb, at man for at give folk lige muligheder nogle gange må behandle mennesker forskelligt. Give flere chancer og muligheder til dem, der ingen fik, eller ikke magtede at gribe dem.

Vi får brug for alle menneskelige ressourcer i årene fremover. Det kræver, at langt færre falder ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det kræver, at vi får flere væk fra offentlig forsørgelse og i gang på en ny chance. Og lighed handler også om ligestilling. Der skal nu sættes flere kræfter ind på at bekæmpe den diskrimination i Danmark, der desværre stadigvæk forekommer på baggrund af alder, handicap, køn, kønsidentitet, race og etnicitet, tro og religion, samt seksuel orientering.

Og endelig skal vi passe på og udvikle vores fællesskab og den solidaritet, der om noget har været grundstenene i opbygningen af det Danmark, vi kender i dag. Vi skal fortsat være fælles om at finansiere den grundlæggende velfærd – og stadig ud fra princippet om, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Vi skal ikke have et amerikansk brugerbetalingssamfund, der favoriserer de rigeste.

Vi skal værne om og udvikle de institutioner, der er nationale samlingspunkter, og med til skabe fælles udgangspunkter og identitet i en stadig mere fragmenteret og internationaliseret dagligdag. Her tænker jeg særligt på DR som landets største kulturinstitution, men også på biblioteker, museer, teatre og det vidtforgrenede foreningsliv, som binder danskerne sammen.

Der er brug for mere DR - ikke mindre DR. Der er brug for flere foreninger - ikke færre foreninger. Der er brug for mere, der samler - ikke mindre. Og der er brug for, at vi udvider og udvikler vores demokrati. Involverer langt flere i debatter og beslutninger. Giver demokratiet noget af den livskraft tilbage, der er forsvundet med øget centralisering og professionalisering af beslutningerne.

Og endelig omfatter fællesskabet og solidariteten også verdenen uden for Danmark. Som et af verdens rigeste lande må vi uophørligt og uden smålig skelen give vores bidrag til at bekæmpe fattigdom og opbygge egenevne i verdens fattigste lande.

Danmark er på fri fod igen. Vi har chancen for at skabe et endnu bedre samfund, der kan spille en større rolle i Europa og verden, hvis vi bygger videre på og udvikler vores idealer om frihed, lighed og fællesskab. Lad os komme i gang.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Salgsgas

Det kunstigt skabte "nye flertal" kan nemt gå hen og blive til stor fortrydelse for de personer, som lod sig lokke af alle de gyldne løfter, Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal bragte på bane i valgkampen, og som vi nu må konstatere var politisk CO2-udladning af værste skuffe.
Aldrig så snart var valget overstået før løftebruddene blev trukket som perler på en snor, perler af meget ringe karat.
Jeg kommer uvægerligt til at mindes min barndoms rim om bondeknøsen, Hans,der havde været udenlands med herremandens søn et år, hvor omkvædet lød "Thi Hans forstod så stærkt at lyve, som hest kan rende, fugl kan flyve."
Jeg mindes ikke en så utroværdig regering, som den vi har fået nu, og værst er det, at vi risikerer at skulle leve med den i en hel valgperiode. Enhedlisten er jo blot blevet taget som gidsler for fru Helle Thorning Schmidt's trang til luksus på de bonede gulve.

Enig med Mogens Jensen

En ny regering - nye tider

Ny regering - nye tider

Ja! heldigvis er ti forbandede og spildte år med VKO nu slut. Slut med både den fysiske og mentale forurening. Slut med ulighed og fremmedhad. Slut med privatiseringer. Slut med Fogh og Løkke Rasmussens minimalstat og deres underlødige propaganda.

Derfor et stort tillykke til Mogens Jensen og Danmarks nye regering for hele befolkningen!

Vi går nu nye, men hårde tider i møde. Det bliver et sejt træk at få den sunkne skude på rette køl igen. Der skal rettes op på Danmarks omdømme i udlandet. Der skal rettes op på økonomien. Der skal rettes op syge- og sundhedsområdet. Der skal rettes op på miljøet. Der skal rettes op på den skæve skattefordeling. Der skal rettes op på arbejdsmarkedet og VKO s aktiveringscirkus. Der skal rettes op på det sociale område og begreberne overførselsindkomst, socialhjælp og fradrag på selvangivelsen. Og vi kommer ikke udenom en ny værdidebat og en alternativ presse med en ordentlig tone, uden spin og propaganda.

Måske skal S, SF og R også gøre det muligt for den liberale halvdel af befolkningen, at give dem deres fulde frihed til at klare sig selv. Det er jo det de siger, de gerne vil. Så lad dem dog selv betale den fulde pris, for det de køber. Fjern deres folkepension, børnebidrag leasingfiduser og fradragsmuligheder på selvangivelsen. Befri dem dog for socialhjælp og gør det slut med, at de kan leve højt på andres bekostning! Der vil blive råd til både efterløn, en værdig folkepension og skattelettelser på ærligt arbejde. Virkeligheder er jo, at kun ganske ganske få kan blive millionære ved ærligt arbejde, og uden støtte fra de offentlige kasser.

Vi lærte det tidligt i barndommens færden, at noget var galt i de voksnes verden, hvor få havde meget og ejede alt, mens andre knapt ægget - og dårligt nok salt. Vi lærte om lediggang, denne svøbe. Om udbud og pris, og at sælge og købe. Vi tilhørte klassens underste lag, hvor man nøjes med lidt - fra dag til dag. Vi lærte, hvad far han gentog så tit, at snyltere, dem sku' vi fame bli'e kvit! Der var mange med ham, som knytted' en næve, mens banker og børs begyndte at bæve.

Censur!

Nu er Berlingeren/B. blevet for fint følende til, at man kalder tingene ved deres rette navn. B dømmer, at det ikke er god tone(jamen dog!).
Er det muligt at B er mere klam end Mogens Jensen/MJ?
Jeg blev bestyrtet over, at læse MJs (slimede/klamme propagada) "Kommentarer" i B igår, hvorpå jeg gav igen af samme skuffe til MJs kommentar.
Min reelle bestyrtelse er ikke desto mindre, at B som konservativ avis trykker den smøre/propaganda MJ fremsender,
her ville det være berettiget med censur.
At nogen som helst ucensureret/uimodsagt, kan fremførere så mange løgnagtige påstande, i noget medie, som MJ gør, er at lefle for personen.
MJ bliver sandsynligvis, udnævnt kulturminister om kort tid, også kan det ikke nytte, at B er for konservativ!
Go for it Lisbeth.

slettet

slettet

Danmark på fri fod!

Ligtorne til alle!

dr

Der er ikke brug for mere DR hvad skal vi bruge det til,
den skal gøres til betalings kanal ligesom tv2 bliver som man kan vælge fra,så man ikke skal betale licens for noget man ikke bruger

Propaganda af værste og mest modbydelige skuffe

De 10 onde år var under Nyrup / Jelved. Her ødelagde socialdemokrater og radikale i skøn arrogant forening en gang for alle Danmarks demografi via uhæmmet import af muslimske nasserøve. Socialdemokraterne skabte en skøn velfærdsstat - men hvorfor forærede socialdemokraterne hele herligheden til islam?

Hvor er det heldigt...

... at vi har Dansk Folkeparti til at beskytte os imod en milliard klimaaktivister, rundkredspædagoger, muslimer, polske håndværkere og andre farlige væsener.

Dansk Folkeparti er et parti, der handler om rummelighed, tolerance, mellemfolkelig forståelse og.... noget andet.

???

slettet

slettet

slettet