Kommentar

Danmark i EU for fred og vækst

Nicolai Wammen: Tiden er inde til at overveje, hvordan Danmark får mest mulig gavn af det europæiske samarbejde, og hvordan vi bedst får sat vores fingeraftryk på fremtidens Europa.

Under ledelse af statsminister Jens Otto krag stemte danskerne sig med stort flertal ind i det daværende EF. I disse dage er det 40 år siden, vi blev medlem af dette fredens projekt. Arkivfoto: Mogens Ladegaard
Under ledelse af statsminister Jens Otto krag stemte danskerne sig med stort flertal ind i det daværende EF. I disse dage er det 40 år siden, vi blev medlem af dette fredens projekt. Arkivfoto: Mogens Ladegaard

I 2013 er det 40 år siden, Danmark blev medlem af EF. Efter 63,3 procent af de danske vælgere til en folkeafstemning havde sagt ja, blev Danmark medlem 1. januar 1973. Vores optagelse i det europæiske samarbejde var et historisk vigtigt skridt for et lille land i et stort Europa, som der er god grund til at markere. Med medlemskabet tilvalgte vi aktivt at engagere os konstruktivt i regionen omkring os og prøve at påvirke udviklingen i Danmarks interesse.

Vi sagde også ja til at engagere os aktivt i Europa som et fredens projekt. Vi kender historien om, hvordan Danmark i årene op til formandskabet i 2002 spillede en afgørende rolle for at styrke samarbejdet med vore østeuropæiske nabolande, der i årtier havde været isoleret på den anden side af det jerntæppe, der delte Europa. Men EU som fredens projekt er ikke bare en historie om gamle dage. I dag er EU en af de drivende kræfter, når det gælder om at fastholde og fortsætte den fredelige udvikling på Balkan mellem grupper, der i 90erne bekæmpede hinanden. Også her spiller Danmark en central rolle. Det var da også vigtige resultater fra det danske EU-formandskab, der blev fremhævet, da EU fik Nobels Fredspris for få uger siden. I det ny år vil jeg personligt fortsætte arbejdet for at bidrage til at fastholde landene på Balkan på reformsporet.

Medlemskabet for 40 år siden var også et klart ja til at handle og samarbejde mere med vores europæiske naboer. Og det har været en god forretning. I dag er omkring 500.000 arbejdspladser i Danmark direkte afhængige af det, vi sælger til EU. Med en eksport fra Danmark til EU-landene på 385 mia. kr. i 2011 er det slet ikke så overraskende. Selv om væksten i BRIK-landene er imponerende, og Europa skal finde sig til rette i en ny verdensorden med Kina, Brasilien og Indien, er de europæiske økonomier stadig helt afgørende for velstanden i Danmark. Med et lån fra H.C. Andersen - er det fra de europæiske nærmarkeder, vores verden går.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og i en tid med økonomisk krise i Europa, er EUs centrale opgave at skabe job og økonomisk vækst samtidig med, at vi holder sammen på fællesskabet. Det er også i Danmarks interesse at bidrage aktivt til, at Europa rejser sig efter den økonomiske krise. Her kan og vil vi fra dansk side gøre vores til at påvirke udviklingen.

Heldigvis har EU i de forløbne måneder vist sig beslutningsdygtigt i en grad, som ikke er set i nyere tid. En finanspagt i marts, ambitiøse regler om energieffektivitet i maj, en vækstpakke i juni og et fælles banktilsyn i december som vigtige milepæle. I en tid, hvor millioner af europæere har svært ved at få enderne til at mødes, kan vi spørge os selv, om vi ikke netop kan takke EU for, at de enkelte europæiske lande har undgået at forfalde til økonomisk protektionisme og national egoisme. For det har vi ikke oplevet i denne krise. Tværtimod. Den nuværende krise har blotlagt, at EU kan træffe beslutninger, når det gælder, og at vi er stærkere, når vi handler i fællesskab.

Men det er ikke altid muligt for EU at finde fodslag, og fleksibelt samarbejde kan - som en sidste udvej - være nødvendigt som et pragmatisk middel til at sikre nødvendige fremskridt på bestemte samarbejdsområder. Det spørgsmål er blevet aktualiseret i forbindelse med bestræbelserne på at styrke den Økonomiske og Monetære Union.

For Danmark er det vigtigt at undgå en opsplitning af EU-samarbejdet i faste A- og B-hold. Vores deltagelse i europluspagten og finanspagten viser, at vi både ønsker og kan bygge bro over den mest oplagte skillelinje i dagens EU - skellet mellem euro- og ikke-eurolande. Vi har gennem aktiv deltagelse i forhandlingerne om fælles banktilsyn i december været med til at sikre et godt kompromis. På samme måde vil vi engagere os aktivt i de kommende forhandlinger om en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker.

Når vi har et samlet resultat vil vi tage stilling til, om Danmark skal deltage. I forhold til de videre drøftelser om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union vil Danmark fortsætte vores aktive og konstruktive linje interesser og knytte os så tæt til denne udvikling, som det er muligt og ønskeligt. Nøjagtig som i de sidste 40 år, vil vi fortsætte med at præge udviklingen, så det er i Danmarks interesse.

I 1973 trådte Danmark ind i det europæiske samarbejde sammen med Storbritannien og Irland. Irland er i dag medlem af eurosamarbejdet og indgår aktivt i det øvrige europæiske samarbejde. Da Irland med årsskiftet overtog formandskabet for Ministerrådet, er der ingen tvivl om, at vi kan vente os en fuldt forberedt og engageret indsats fra den grønne ø i Nordsøen. Der er tale om et andet lille land, der - ligesom Danmark - gør, hvad de kan for at påvirke det europæiske samarbejde. I Storbritannien tegner der sig en lidt anden situation. For Danmark er det vigtigt, at Storbritannien fortsætter med at lægge sin politiske vægt bag samarbejdet. EU har brug for Storbritannien, og mon ikke Storbritannien også har brug for EU?

I de kommende år skal EU fortsætte med at bevise sin eksistensberettigelse ved at levere konkrete resultater på områder lige fra forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd til regler for affaldshåndtering. Vi vil i 2013 fokusere på at forbedre det indre marked - en af fællesskabets største succeser. Det betyder også en modernisering og digitalisering af det indre marked. Vi skal også have sat punktum for forhandlingerne om det flerårige EU-budget. Her skal vi fra dansk side sikre en dansk rabat i bidraget til EUs budget, og på at vi i EU generelt bruger færre penge bedre til at skabe vækst og job i Europa. Med borgernes år 2013 vil vi sætte fokus på den frie bevægelighed og i den sammenhæng ikke mindst beskyttelsen af arbejdstageres rettigheder. Selv vil jeg også bruge tid på de danske landeveje, når jeg fortsætter min tur rundt i landet for at diskutere EU med danskerne på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Efter 40 år med Danmark i det europæiske samarbejde har det samarbejdende Europa bidraget til at skabe fred i Europa og vækst og arbejdspladser i Danmark. Og Danmark har bl.a. bidraget til at gøre Europa grønnere og mere åbent. Vores jubilæum er en udmærket anledning til at drøfte Danmarks fremtidige placering i et EU, hvor gamle alliancer og traditionelle samarbejdsmønstre er under opbrud. Tiden er inde til at overveje, hvordan Danmark får mest mulig gavn af det europæiske samarbejde, og hvordan vi bedst får sat vores fingeraftryk på fremtidens Europa. Derfor har statsministeren opfordret til, at der i det nye år udarbejdes en ny europapolitisk aftale mellem ja-partierne i Folketinget.

Det er positivt, at oppositionen i denne forbindelse har meldt sig konstruktivt på banen. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi opnår den mest effektive varetagelse af danske interesser i EU, hvis dansk europapolitik hviler på et bredt politisk flertal i Folketinget. Det vil regeringen arbejde for i 2013.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.