Berlingske mener

Dagen hvor terror blev alvor

Arkivfoto: Politiet der holder vagt foran Krudttønden d. 16. februar efter terrorangrebet på Østerbro i København d.14. februar.
Arkivfoto: Politiet der holder vagt foran Krudttønden d. 16. februar efter terrorangrebet på Østerbro i København d.14. februar.

På en eftermiddag for et år siden blev et vinterslumrende Danmark ramt af chok. Skud bragede ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. En mødedeltager, Finn Nørgaard, blev dræbt, og politifolk såret, da en ukendt gerningsmand skød med en automatriffel mod bygningen, hvor den islamkritiske svenske tegner Lars Vilks skulle tale.

Midt om natten gentog scenen sig foran synagogen i Krystalgade. Den civile vagt, Dan Uzan, blev skudt på en meters afstand, og de to maskinpistolbevæbnede politifolk blev såret. Danmark var blev ramt af et gennemført terrorangreb med dødelig udgang.

I dag er den indledende sorg og medfølelse med ofrenes efterladte og den stærke følelse af sammenhold mod terror afløst af diskussioner om, hvad terrorangrebene lærte os. Først og fremmest må man glæde sig over, at angrebene blev udført af en enlig amatør. Havde der været flere og bedre trænede angribere ved Krudttønden og synagogen, var massakrer en overhængende mulighed.

Realiteten var jo, at politiet ikke var klar. På Krudttønden sad politifolk med ryggen til vinduer og indgang, da angriberen skød. Der var ingen politifolk uden for bygningen, og da politifolkene besvarede den kraftige geværild, trængte politifolkenes projektiler ikke gennem ruderne. Gerningsmanden slap uskadt væk, blot for at dukke op igen ved Københavns synagoge, hvor utrænede politifolk – som først dukkede op fire timer efter det første angreb -– stod, den ene med hænderne i lommen og deres våben hængende på brystet. De nåede kun at affyre et enkelt skud. Hele forløbet vidner om, at politiet ikke tog risikoen for et terrorangreb rigtig alvorligt.

Terroristen, der angreb, var heller ikke blevet taget alvorligt. Han var, viste det sig, blevet radikaliseret i fængslet, men det glemte Kriminalforsorgen at fortælle PET. De, der nu er tiltalt som medgerningsmænd, blev heller ikke taget alvorligt under varetægtsfængslingen, men havde adgang til mobiltelefoner. Nogen havde tilsyneladende ikke fortalt Kriminalforsorgen, at der var tale om sigtede personer af en særlig kaliber.

En af tidens store paradokser er omverdenens forhold til Europa. På den ene side er millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika villige til at sætte livet på spil for at få en fremtid i – helst den nordvestlige del af Europa. På den anden side hader nogle få af dem Europa så stærkt, at de er villige til selvmord for at dræbe flest muligt almindelige europæere.

Risikoen for terror er, som Krudttønden viste, helt reel også i Danmark, hvor politiet og vi andre fik en brat opvågnen. Debatten om politiets svagheder og manglende mentale parathed har, som den skal i et sundt demokrati, været skarp. Danmark har et solidt og stort set ukorrumperet politi. Politisk er en terrorpakke vedtaget, og et politiforlig indgået. Nu er tiden inde til at anerkende den del, der gik godt – gerningsmanden blev ganske hurtigt uskadeliggjort - og til at støtte politiet i at blive bedre forberedt. For vi har kun ét af slagsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.