Kommentar

Da Tahrir kom til Köln

Efter overgreb mod tyske kvinder: Lad 2016 blive året, hvor Europa tager konsekvensen af vores generelt dårlige erfaringer med migration fra Mellemøsten og Afrika, og i videst muligt omfang lukker vores grænser

Tirsdag var der foran domkirken i Köln demonstration mod de seksuelle overgreb, der nytårsnat fandt sted i bl.a. Köln, hvor store grupper af mænd angiveligt fra Nordafrika og Mellemøsten forulempede kvinder. »Tavshed skjuler volden. Vi tier ikke«, står der på banneret.
Tirsdag var der foran domkirken i Köln demonstration mod de seksuelle overgreb, der nytårsnat fandt sted i bl.a. Köln, hvor store grupper af mænd angiveligt fra Nordafrika og Mellemøsten forulempede kvinder. »Tavshed skjuler volden. Vi tier ikke«, står der på banneret.

Op mod 1.500 mænd af arabisk og afrikansk oprindelse gik nytårsnat til angreb på de kvinder, der fejrede nytårets komme ved Hovedbanegården i Köln. Der er blevet rapporteret om lignende voldsomme hændelser samme nat i andre tyske byer, eksempelvis Hamborg og Stuttgart. »De havde hænder i alle kropsåbninger,« kunne et af de uheldige ofre efterfølgende fortælle til medierne. Samme tvivlsomme fornøjelse overgik mange af de kvinder, der i 2013 troede, at de side om side med mændene skulle fejre den tidligere præsident Muhammed Mursis afgang på Tahrir-pladsen i Cairo. Mændenes fremgangsmåde blev beskrevet som værende nøjagtigt den samme som den, Europas kvinder nu har lagt krop til i Köln: De delte sig op i grupper og omringede kvinderne, talte nedsættende om dem, rev tøjet af dem, tog på dem og stak hænderne ind i diverse kropsåbninger.

Uanset at i sig selv forholdsvis udramatiske fænomener som opportunisme, almindelig liderlighed og fuldskab utvivlsomt har spillet en rolle for hændelserne såvel nytårsnat i Köln som på Tahrir-pladsen i 2013, er voldsom seksuel chikane, udført i flok af aggressive mænd, en sørgeligt effektiv måde at begrænse kvinders reelle frihed på. Hvor mange af de kvinder, der var dukket op ved Hovedbanegården i Köln for at skåle nytåret ind, vil have lyst til frejdigt at stille sig op sammesteds næste år, festklædte og ubekymrede?

Kan unge, tyske kvinder i de kommende år gå i byen med samme selvfølgelighed, ligeså letpåklædte, ligeså glade og ligeså tillidsfulde, som vi gjorde for 15-20 år siden, da mit ungdomsliv begyndte? Det kan de i hvert fald ikke, hvis man spørger Kölns kvindelige borgmester, Henriette Reker, der råder kvinder til at holde en »armslængde«-afstand til mænd. Det er åbenbart ikke mændene, der skal lære, hvordan de opfører sig over for kvinderne i det nye land, de er kommet til, og som beskytter og forsørger dem. Det er kvinderne, der skal forandre deres adfærd.

At den chikane af kvinder i det offentlige rum, der i årtier har plaget mellemøstlige og nordafrikanske lande nu er kommet til Europa, kan kun overraske de blinde og døve. De unge mænd, der er vandret herop på de europæiske motorveje, har ikke efterladt deres syn på kvinder og seksualitet i hjemlandet. De har ikke efterladt de frustrationer, der hober sig op i en ung mand, der ikke kan få afløb for sin seksualitet, fordi han lever i en kultur, hvor kvinderne kun må røres inden for rammerne af ægteskabet. Frustrationer, der givetvis vokser ved synet af frie kvinder, der klæder og gebærder sig på måder, som han har lært, at ordentlige kvinder ikke gør.

I 2008 boede jeg selv i en kort periode i Cairo i Egypten, hvor det at løbe spidsrod mellem de lokale mænds sultne, stirrende blikke hurtigt blev hverdag. At afværge tilnærmelser og tilbud fra påtrængende egyptiske mænd er en disciplin, jeg i løbet af kort tid blev trænet i på jægersoldat-niveau. Den muslimske højtid Eid kom, og til min forbløffelse blev jeg af flere rådet til at forlade Cairo, mens festlighederne stod på. Det kunne gå voldsomt for sig, forstod man, og som udlænding ville man måske ikke finde det morsomt. Jeg tog til oasen Siwa langt ude i Sahara-ørkenen, og mens jeg fornøjede mig med at spise lokale delikatesser og stå på sand board, fik mindst én (muslimsk) pige i Cairo kærligheden at føle. Hun blev – på præcis samme måde som kvinderne i Köln – omringet af en stor flok mænd, der rev tørklædet af hende og forulempede hende seksuelt. Det tjener Egypten til ære, at sagen ikke blev omgærdet med en ligeså rungende tavshed, som vores uheldige tyske medsøstres oplevelser blev af de danske medier indtil i går. Fem dages tavshed om et ragnarok-scenario af uhørte dimensioner i vores naboland bestyrker ikke ligefrem tilliden til, at »The new normal« for europæiske kvinder i folkevandringens tid er en høj prioritet for vores lands ærede journalister.

Nu trækker historierne om angrebene mod kvinder nytårsnat overskrifter i alle medier, og man kunne dermed forvente, at de, der ellers tidligt og silde har travlt med at udråbe mænd som helhed som sexkrænkere og hverdagssexister, straks har taget de chokerende historier fra Tyskland op. Om ikke andet må det da være vigtigt nok til et hurtigt opslag på de sociale medier? Men ak, jeg har søgt forgæves. Politikens hus-feminist, Ditte Giese, skriver om, at vi skal have mere delepik og flere hasselbackkartofler i 2016. Dansk Kvindesamfunds Ulla Tornemand brokker sig over en artikel i Femina, og klassens sjove pige, Sanne Søndergaard, meddeler, at hun ikke har nogen nytårsforsætter.

 

Det har jeg til gengæld: Lad 2016 blive året, hvor Europa tager konsekvensen af vores generelt dårlige erfaringer med migration fra Mellemøsten og Afrika, og i videst muligt omfang lukker vores grænser for den flodbølge af mennesker, som vi næppe har set starten på endnu. At lukke én, 100 eller 10.000 mænd ind med et bagstræberisk og undertrykkende kvindesyn gør ingen skade og har ingen konsekvenser for europæiske kvinders mulighed for at leve, som vi ønsker. At lukke millioner ind har.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.