Opinion

Civilisationernes sammenstød

Marie Krarup: Lars Östman fremturer med sine useriøse påstande om mig og mine holdninger.

Marie Krarup, MF, DF
Marie Krarup, MF, DF

Jeg vil endnu en gang forsøge at løfte debat­niveauet, selvom jeg ikke har det store håb om, at indlægget bliver forstået. Östman stiller et spørgsmål i sin kronik, som jeg vil svare på: »Hvis du mener, at islam kan sammenlignes med nazisme, skal vi så i krig med islam?«

Der er et dybt modsætningsforhold mellem kristendom og islam. Så dyb en modsætning, at den ikke kan overvindes eller tales væk. Modsætningsforholdet kan først ophæves ved den ene parts omvending. Derfor opstår der konflikter alle de steder, hvor islam og kristendommen af historiske årsager lever tæt sammen. Se på Balkan, Tjetjenien, Egypten, Indien og Pakistan osv. Nogle har kaldt krigen mellem islam og kristendom for 1.400-årskrigen, fordi den har varet siden islams opståen for 1.400 år siden! Modsætningsforholdet kan også beskrives med Huntingtons begreber som en front i »civilisationernes sammenstød«.

11. september 2001 blev New York angrebet af Osama bin Laden – med en tydelig islamisk begrundelse. NATO anså angrebet som et Artikel 5 angreb (det vil sige, at musketér-eden (»en for alle – alle for en«) i NATO skulle aktiveres. Det blev den. Og NATO har siden kæmpet i Afghanistan, hvor Osama bin Laden havde træningsfaciliteter. Vi har stadig soldater i Afghanistan, så på en måde må jeg svare ja på Östmans spørgsmål: Vi er i krig med den islamiske civilisation.

For det er jo det, den såkaldte »krig mod terror« i virkeligheden drejer sig om. Krigen mod terror er en lige så meningsløs betegnelse som »krigen mod panseroffensiven«. Terror er en kampform – ikke en modstander. Og vi kan ikke komme udenom, at de folk, der har brugt terror som våben mod den vestlige verden, er inspireret af islam.

At vi har denne krig på verdensplan skal ikke give nogen ret til at gå hen og slå deres muslimske nabo. For vi har ikke krig i Danmark. Men det er klart, at vi skal lære af de historiske modsætninger og sørge for, at færrest mulige fra den islamiske verden kommer til Danmark. Netop denne befolkningsgruppe har kæmpe problemer med at blive integreret i Danmark. Vi skal altså sørge for, at gruppen ikke bliver så stor, at det går over gevind og vi ender med Balkan-agtige problemer. Og så skal vi være meget bedre til at stille krav i skolen og på arbejdspladser. Indfødsretsprøven er her et godt middel til at afprøve, om folk virkelig ønsker at blive en del af Danmark og har gjort sig kvalificerede til at modtage et dansk statsborgerskab. Har de det, kan vi møde dem med tillid i vores nationalstat. Derfor er det så vigtigt, at denne prøve faktisk har et indhold og ikke bliver til det rene pjat. Vi kan ikke kræve konversion fra islam til kristendommen på grænsen til Danmark, selvom det i virkeligheden ville være den eneste måde at undgå en aflægger af »civilisationernes sammenstød« i Danmark. Men vi kan i det mindste kræve, at de fremmede lærer vores sprog, kultur og historie og ved en test beviser, at de kender til den. Testen i sig selv kan dermed bevise, at de faktisk vil Danmark og dermed er vores tillid værd.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.