Kære Johan,

Tak for svar.

"Men hvis man ser lidt nøgternt på reformen fremstår den jo langtfra som ræverød - f.eks. helt uden en public option."

Ja, men det afhænger jo nok også lidt af øjnene. For en dansker er den jo ikke blot ikke-rød, men langt mere markedsorienteret, end vi er vant til (fordi sundhedsbehandlingen fortsat langt overvejende er privat, og fordi der fortsat er et meget stort privat forsikringselement).

Men jeg kan sådan set godt forstå, at mange amerikanere ikke ser det sådan. For det første er der tale om at lægge et helt nyt område ind under forbundsstaten. For det andet er der tal om at flytte reguleringen og delvist finansieringen af en sektor, der svarer til op mod 20 pct. af USA's samfundsøkonomi fra den private sektor til det offentlige--og det vil især på langt sigt få ganske drastiske konsekvenser. For det tredje er det helt uhørt, at forbundsstaten ved lov pålægger borgerne at købe et bestemt produkt. Der er ikke tvivl om, at sundhedsreformen strider mod ånden i mindst to-tre forfatningsbestemmelser (omend nok om at højesteret vil være uvillig til at pille ved det).

"Samtidig synes jeg bestemt man kan kritisere republikanere - både folkevalgte og meningsdannere - for at male et skræmmebillede af reformen, som reelt gjorde samarbejde meget svært."

Det gjorde de bestemt. Men næppe mere end når man hævdede, at der var en national "sundhedskrise" ...

"Vi får se om reformen fører til f.eks dødspaneler, fuld dækning for illegale immigranter eller tvinger millioner af amerikanere ud af en ordning de er glade for"

At den fører til "dødspaneler" er næsten sikkert, omend de i praksis får en mindre skræmmende karakter. Men når jeg forklarer amerikanske tilhængere af reformen, hvilke konsekvenser det _også_ vil have (bortset fra dækningen af uforsikrede) svinger de meget hurtigt fra tilhængere til skeptikere--fordi de typisk ikke har forstået det, som sker herhjemme, men som er svært synligt, nemlig at en politisk finansiering uvilkårligt betyder en politisk styring og dermed i sidste ende også en politisk prioritering af, hvad der skal behandles. Det er nemme tilfældigt, at DK på mange punkter har en langt lavere overlevelsesrate for mange sygdomme, end USA har, mens det omvendt er muligt at få offentligt finansierede behandlinger af alt muligt, der nok er ubehageligt men ikke er livstruende. Døde vælgere stemmer ikke--men det syge & sure patienter kan både brokke sig og stemme ...

"Og hvor nogle (f.eks. i Masachusetts) allerede har en god statslig løsning og ikke får glæde af en føderal."

Men det er jo sådan set dét, der er meningen med en forbundsstat, ikke? Altså at man på de områder, der ikke eksplicit er enighed om skal tillægges forbundsstaten, lokalt kan indrette sig efter lyst, behov og evner.

"At det kun kan gøres ved at indgå forskellige handler - noget hverken Obama eller Rahm Emmanuel har lagt skjul på - er vel forståeligt."

Absolut. Så er man bare--for at parafrasere et kendt udsagn--"not a uniter, but a divider" ... ;-)

Kære Johan,

Tak for kommentaren.

"Rigtig mange demokrater mener jo, med god ret synes jeg, at Obama tværtimod har forsøgt alt for længe at få Republikanernes støtte til f.eks. Sundhedsreformen, ..."

Det kan man sagtens mene--men er det sandt? I Senatet forsøgte Demokraterne at overtale/forhandle med et par af de moderate Republikanere, men de lod sig ikke overbevise eller købe, og der var aldrig nogen seriøs inddragelse af den Republikanske gruppe som helhed. Og i Huset forsøgte man slet ikke--her kunne Demokraterne som bekendt ikke engang få ca. 20 pct. af deres egne til at stemme for forslaget. Det eneste "seriøse" forsøg på at lave noget "henover midten" (for at bruge et dansk udtryk) kom cirka tre uger før den endelige vedtagelse, da Obama indkaldte til en TV-transmitteret konference. Men på det tidspunkt var reformen ikke bare fremsat men allerede vedtaget (omend i to forskellige udgaver, der så skulle forliges) i begge kongressens kamre. Man kan altså ikke sige, at man prøver at føre politik henover midten, hvis man først inddrager den anden side, når forslagene er både fremsat og vedtaget!

Efter min mening er det sådan set helt ok, at Obama/Demokraterne ikke inddrog Republikanerne: Det ville være blevet en anden reform, hvis de skulle have været med, og ingen politikere er efter min mening forpligtet til at udvande egne forslag. Men så skal man bare ikke efterfølgende tale som om, at det er modparten, der ikke ville være med--så skal man kalde en spade for en spade. In casu: Sige at man stemte dét igennem, man kunne, fordi man ikke havde lys til andet.

"..., selvom de tydeligvis stemte imod alle forbedringer - ..."

Men nu afhænger "forbedringer" vel af øjnene, der ser--ikke sandt? Man kan sige meget om Republikanerne, men hvorfor skulle de stemme for ting, de er imod? Skulle Demokraterne så også have været forpligtede til at stemme for Bushs skattelettelser, fordi Republikanerne opfattede dem som "forbedringer"?

"... også forbedringer som f.eks nogle senator selv går ind for i deres egen stat."

Jeg er ikke sikker på, hvem Du mener her--hvem tænker Du på?

Men mere fundamentalt: Jeg forstår ikke pointen. Husk på, at USA er en forbundsstat med--i princippet--klare forfatningsmæssige afgrænsninger af, hvad der er delstaternes opgaver, og hvad der er forbundsstatens (jf. f.eks. art. IX og X i Bill of Rights). Mener Du ikke, at man kan være imod, at forbundsstaten tager sig af noget, og så samtidigt gå ind for, at delstaterne godt kan løse de samme opgaver? Hvis man skulle tage en hjemlig parallel, kan man vel (f.eks. som MEP'er) godt gå ind for, at Danmark skal have et offentligt sundhedsvæsen eller et nationalt forsvar og så samtidigt være modstander af, at vi får en EU-sundhedsvæsen eller en EU-hær.

"Republikanerne har givet magten til den ekstreme højrefløj i partiet og gør nu alt for at modarbejde Obama, ..."

Jeg forstår godt, at f.eks. Demokraterne gerne vil fremstille det som så, men jeg mener, at det--i bedste fald--er en forenkling.

For det første er der jo en betragtelig del af Demokraterne, som også er imod sundhedsreformen, og som i sagens natur ikke kan afskrives som værende "den ekstreme højrefløj" (hos Republikanerne). Ca. 20 pct. af Demokraterne i Huset stemte som sagt imod.

For det andet: Hvis Du ser på meningsmålinger, ligger Republikanerne (som i sagens natur ikke alle kan ligge på deres egen højrefløj) nede på ca. 35 pct. m.h.t. parti-identifikation (mod ca. 38 pct. til Demokraterne), men i ratings m.h.t. sundhedsreformen er 50-60 pct. af vælgerne imod, mens kun 30-40 pct. er for (lidt afhængig af måden at stille spørgsmålene på). Så med mindre man mener, at 50-60 pct. af vælgerne er = Republikanernes "ekstreme højrefløj", så er det skudt noget over målet. Man kunne faktisk vende det om og sige, at det faktum, at det, at så mange uafhængige vælgere (der i 2008 stemte på Obama), og så mange moderate Republikanere (der ofte stemmer med Demokraterne i senatet) solidt afviser sundhedsreformen, siger noget om, at det er dén, der fløjmæssigt ligger meget langt ude.

For det tredje: Som allerede sagt, kan man bebrejde Republikanerne, at de er uenige i Obamas sundhedsreform? Man kan være enige eller uenige med dem, men det er jo sådan set ganske konsekvent, at de er imod. McCain fremsatte i sin tid sit helt eget reformforslag, der på nogle punkter gik i samme retning som Obamas, men som på andre gik en helt anden (tredje?) vej end både det nuværende system og det kommende--kan man bebrejde Demokraterne, at de "modarbejdede" det? Naturligvis ikke. De stemte--forhåbentlig!--ud fra deres holdninger og ihvertfald ud fra deres erklærede ideologi.

"..., så man kan kun håbe at han opgiver ideen om 'bipartisanship' og i stedet får gennemført hvad han kan med demokratiske stemmer."

Dét er nemlig både konsekvent og forståeligt. Det var, hvad Obama gjorde med stimuluspakken i 2009, med sundhedsreformen nu, og sikkert vil gøre med indvandrings-loven senere på året. Det er han i sin fulde ret til, og jeg ville formodentlig gøre det samme, hvis jeg var ham. Men så skal man bare ikke lade som om, at man er "brobygger", en "ny slags politiker", én der "kan samle", o.s.v. Så er man bare en gammeldags fløjkriger, og alt det dér "hopey changey stuff" var en gang varm luft for at blive valgt.

@Thorsten Hansen:

"Talentløst" og "vulgært"--tak skal Du have! Det var ellers ikke så lidt ... Et gammelt ordsprog kunne lyde, at hvis man skruer så meget op for ens volumen, at man ikke kan høre, hvad man selv siger, så går det nok også udover evnen til at overbevise andre om ens synspunkt.

"Hvorfor ikke kalde en spade for en spade: republikanerne stemte imod sygesikring for de fattigste 15% af befolkningen? At foregive at det skyldes Obamas manglende vilje til samarbejde er vulgært!"

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår Din logik: Du mener, at det er forkert at sige, at Obama ikke søgte det brede samarbejde, fordi Republikanerne burde have stemt for? Den store filosofi David Hume argumenterede i 1700-tallet, at det var umuligt at udlede et "bør" fra et "er", men Du mener åbenbart, at det er uproblematisk at udlede et "er" fra et "bør" ...

"Jeg har indtil 2009 boet knap fire år i Chicago, så jeg er vel vidende om korruptionen. F.eks. er Blagojevich vist den fjerde guvernør efter krigen på vej i fængsel. Der er mange flere historier i den skuffe, men hvorfor fortæller bloggeren dem? For at fortælle om Chicagos historie? Eller for at promovere en fordrejet politisk dagsorden?"

For det første er jeg ikke "blogger" (her). Men for at svare på spørgsmålet: Mig bekendt er Obama præsident, og mig bekendt har han ikke været knyttet nært til nogle af de andre guvernører. At fokusere på, at Demokraternes Chicago, når det gælder korruption og hårde metoder, er en særligt betændt del af amerikansk politik, er jeg ikke den første og næppe den sidste til at gøre opmærksom på.