Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Chefredaktørens blog: Retsstat eller hvad har vi?

Lisbeth Knudsen: De to notater, som skatteminister Thor Möger Pedersen har offentliggjort fredag vedrørende statsminister Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag, er uhyggelig læsning i langt mere end en forstand.

68 Kommentarer

Om sagen udvikler sig til den største politiske skandale siden Tamilsagen må fremtiden og resultatet af den planlagte undersøgelseskommission vise. Men notaterne i sig selv repræsenterer et helt unikt indblik i, hvordan behandlingen af en helt almindelig skattesag for en ganske vist helt ualmindelig borger kan udvikle sig til en proces med blinkende røde lygter i alle vigtige kontorer, sms-beskeder før 7 om morgenen og med samtlige topchefer i Skatteministeriet og SKAT København involveret i en stribe af såkaldt uformelle møder, med ministeriets presseafdeling, spindoktor og minister dybt involveret. De tegner også et billede af et ministerium helt fokuseret på pressens behandling af sagen, samt sagens politiske betydning mere end dens sag-faglige substans. Det er selvfølgelig interessant at vide, at pressen tages alvorligt, men det er dybt problematisk hvis en juridisk sagsbehandling af en skatteyders helt personlige forhold skal styres af evnen til at tackle mediernes interesse og af politiske hensyn. Den slags staves magtmisbrug.

Har vi en retsstat, eller hvad har vi? Uanset partifarve må man nødvendigvis stille sig selv det spørgsmål på vej igennem de interessante redegørelser for en stribe møder, hvorfra der besynderligt nok intet referat foreligger i sagsakterne. Til gengæld fremgår det tydeligt, hvis man skal tro redegørelsen fra SKAT Københavns direktør, Erling Andersen, at ministeren og departementschef Peter Loft både lægger pres på og blander sig i sagsbehandlingen, både før og efter den juridiske afgørelse. Man må også undre sig over, hvad en spindoktor har at gøre som tilstedeværende på møder om en personlig skattesag, som hans minister overhovedet ikke må blande sig i, og som han burde holde en betydelig armslængde til.

Man kan tabe både næse og mund over, at en erfaren departementschef overhovedet kan finde på i en sådan personsag at kaste et notat på bordet, som han ikke lige kan huske præcist hvor stammer fra »men muligvis fra Venstres pressetjeneste«. Hvad i himlens navn gør sådan et notat - uanset om det nu viser sig reelt at være et notat udfærdiget af B.T. - i en sagsbehandling i et departement og et skattekontor, som må forventes at besidde den ypperste ekspertise til at behandle sådan en sag, og som må forventes at ligge inde med de mest relevante faktiske informationer til sagsbehandlingen. Prikken over i’et, hvor vi flytter os fra at være et retssamfund til at være en magtkorrumperet bananrepublik, er hvor skatteministeren ifølge direktør for SKAT København, Erling Andersen, prøver at få skatteregionens afgørelse omstødt - efter at den er sendt til Helle Thorning og hendes mand. Hvis Erling Andersens påstand kan bekræftes under undersøgelseskommissions arbejde, så har vi en fuldtonet politisk skandale. Men allerede nu tegner dokumenterne i sagen et bekymrende billede af et skatteministerium helt afsporet fra fokus på faglig sagsbehandling og fuldstændig opslugt af politiske hensyn og mediestyring. Her er noget ravruskende galt.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Ansvaret er i høj grad dit.

Der er en ting du glemmer Lisbeth Knudsen og det er dit eget ansvar på det område. Der er ingen tvivl om at Berlingske har støttet Lars Løkke, og det har betydet noget for jeres journalistik. De to ting kan ikke adskilles. Jeg betragter det berlingske hus som særdeles ansvarlig i denne sag og jeg betragter også dig som havende et stort medansvar. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kørt hårdt på Thorning og det er der ingen medier, der har gået imod. Så hvornår vedkender du dig berlingskes ansvar. Det venter jeg på. Men jeg tror ikke du vil vedgå det. Har du selv deltaget i magtmisbruget og i hvilket omfang?

Retsstat eller ej !

Thornings skattesag,er en skandale på alle måder.Men Helle Thorning er Danmarks statsminister,og bør går forrest når
det handler om retfærdighed.
Skattelovgivningen omkring det,at arbejde uden for landes grænser,burde laves om.
her burde Helle Thorning have førertrøjen på.Det er ikke rimeligt,at venstrefløjen øger skatter og afgifter for vi
admindelige lønmodtagere,samtidig med at hun og manden skummer fløde.Man må kræve et minimum af moral,hos den der
bestrider jobbet som landes statsminister.

Nul i skat

Skattevæsenets deroute startede med Anders Fogh Rasmussen som minister. Ud over den kendte "dobbelte bogføring" smed han meget dygtige og veltjente embedsmænd på porten og roste sort arbejde. Senere blev ligningen centraliseret med oplagt mulighed for politisk styring af privatskattesager. Ligningen af multinationale selskaber er blevet en vittighed.

Mens vi venter på retfærdigheden

Nu må den ansvarshavende direktør for Belingske Media, Lisbeth Knudsen, træde i karakter.

Hvilke konsekvenser vil Lisbeth Knudsen drage i forhold til BT's aktive medvirken i VK-regeringens skandaløse magtmisbrug?

Vi er mange, der venter på et klart svar.

Danmark er ingen retsstats i skattesager

Det er ingen nyhed, at Danmark ikke er en retsstats i skattesammenhæng. Men at Venstre-ministre blander sig i en politisk modstanders private skattesag, overskygger Tamil-sagen fuldstændig. Venstre-toppen må ganske simpelt trække sig, idet den har det overordnede ansvar moralsk set. Tilliden til Folketinget og offentlige myndigheder er stærkt svækket efter de seneste afsløringer.

God lederkommentar

Uanset alle de forskellige transaktioner i Troels Lund Poulsen-sagen med mange involverede, kan man føre tanken hen på italienske tilstande, undskyld Italien, hvor det gælder om at "nakke modstanderen". Sørgeligt for demokratiet. Det giver politikerlede.

hvad vidste Lars Løkke Rasmussen og Venstres ledelse

...tabet af ham der troels lund poulsen, en traktorkørende, halvstuderet og arrogant rolex-minister, der som medlem af Venstres og Lars Løkke Rasmussen øverste trojka nu - tvunget af sin spindoktor og sandhedens ubarmhjertige fakta - vælger defensivens uforpligtende orlov, er ingen ulykke udenfor Hedensted, hvor venstremanden er valgt.

Til gengæld kan Troels Lund Poulsen exit og forsvar foran kommission og politi blive en voldsom ulykke for Venstre, hvor de topstyrede menige medlemmer i krogene hvisker om, hvilken rolle Venstres øverste ledelse har spillet og vidst om efterkrigstidens måske værste eksempel på antidemokratisk politisk magtmisbrug.

Spørgsmålet er, om Venstres nu magister-studerende og fallerede Troels Lund Poulsen som edsvoren deltager i et snævert ledelsesgalleri med Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind og Kristian Jensen, har indviet sine nærmeste politiske kolleger om sit uhørte angreb på det danske demokrati...

...man kan næsten ikke forestille sig, at højtskrydende Poulsen har undladt at udnytte en så højprofileret sag til egen vinding i den fortsatte magtkamp om pladserne i den øverste ledelse af fremtidens Venstre, og så tager hele sagen en ny dramatisk drejning, for dermed er det jo hele Venstres topledelse med en tidligere statsminister i spidsen for flere tidligere ministre, der som tavse passagerer har ladet ulovlighederne passere...

...ikke at det skulle være en umulighed, for adskillige venstreministre - Claus Hjort Frederiksen er blot et eksempel blandt mange - har ridende på magtens arrogance under Fjog og Løkke ekseleret i at eksekvere ulovligheder.

Men spørgsmålet hænger i vinden: Hvor eget vidste Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind og Kristian Jensen om Troels Lund Poulsen nedpløjning af demokratiets spilleregler ?

Vi er netop en retsstat

En Palle Løvgren påstår at Helle Thorning var ikke sluppet godt fra sin skattesag, hvis havde været en retsstat, det er netop derfor hun er sluppet hun og hendes mand er sluppet præcis som om det havde været hr og fru Hansen, og det er tilsyneladende det som BT og deres partifælder i venstre ikke kan lide, de udfører et angreb på noget af det mest hellige her i Danmark nemlig vores demokrati, ved med magtmisbrug at skyde hende noget i skoene, selvom alle eksperter siger at der ikke er fugls føde på den sag,men nogle må jo mene at der gælder en skattelov for de røde og en anden for de blå og at BT kommer med halve sandheder og udeladelser 4 dage før valget for at skade en modkandidat til venstres kandidat, er det i demokratiets tjeneste eller er det i venstres tjeneste

Rigsretsagen ligger allerede grydeklar

Alene indblandingen fra TLP`s side under behandlingen at skattesagen er rigeligt til at rejse en Rigsretsag.

Ekstra Bladet bekræfter blot hvad vi allered ved.

Hvis TLP krakererer helt kan den naturligvis ende med at involvere flere, men man må da håbe at han er mand nok til at begrænse skaden til sig selv, ellers er der ingen grænser for katastrofen for Venstre.

Det er måske de konservatives store chance!!!!

Hvor er det dog direkte sygt

at Dansk Folkeparti prøver at trække Thornings skattesag ind i billedet. Og hvor er det dog direkte sygt, at de sidestiller Thornings ikke-eksisterende skattesag med magtmisbrug.

Stiller Dansk Folkeparti spørgsmålstegn ved SKATs myndighed i skattesager?

Jeg vil gerne have indsigt i ALLE sagsakter omkring DF-medlemmers voldelige adfærd og familieforhold. Også de frikendte. Det kan jo ikke være rigtigt. Der må da være noget, deres modstandere kan bruge.