Kommentar

Bureaukratisk benspænd for integration

Velvilje fra virksomhederne mødes med blanket-helvede, og virksomhedspraktikanter skal ifølge reglerne beskattes af kantineordning. Forslag til lettere integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Kim Simonsen.
Kim Simonsen.

I fagbevægelsen deltager vi gerne i at finde løsninger i forhold til at integrere de mange flygtninge på arbejdsmarkedet. Vi har bare to konkrete pejlemærker. For det første skal vi sikre, at målet er beskæftigelse. Al erfaring viser, at det er den bedste vej til integration. For det andet må vi ikke glemme, at vi fortsat har ledige danske lønmodtagere, der har brug for samfundets hjælp til at komme i job. Og i virkeligheden ligger svarene på udfordringen måske lige for fødderne af os.

Alle leder med lys og lygte efter nye værktøjer til integration af flygtninge. Men der er faktisk ikke grund til at opfinde den dybe tallerken. Værktøjerne findes i dag, de er bare sovset ind i et papir- og regelhelvede, der kan tage modet fra selv den mest ihærdige arbejdsgiver.

Derfor: Tag makulatoren i brug, ryd op i bureaukratiet og speed processen op. Lad os tage fat fra første færd.

Målet er, at der gennemføres en forenkling af sagsbehandlingen således, at virksomheder, der ønsker medarbejdere med meget kort varsel, har mulighed for at få formidlet den nødvendige arbejdskraft.

Vi oplever pt., at der kan gå op til otte måneder, inden en asylsag er afgjort. Og når sagen er afgjort, har kommunerne tre måneder til at udarbejde en integrationskontrakt. Dvs. at en asylansøger skal vente op mod 11 måneder på overhovedet at komme i gang med integrationen.

Det er ikke godt nok.

Vi foreslår, at der bliver sat skub i processen, så sagerne kan blive afgjort langt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Derudover mener vi, at man ligeså godt kan gå i gang med integrationen, mens asylansøgeren opholder sig i asylcenteret. Det handler både om danskundervisning, bedre mulighed for at komme i job og ikke mindst at få afklaret den enkeltes kompetencer. I virkeligheden foreslår vi, at det afklarende arbejde, som en flygtning skal igennem i forbindelse med integrationskontrakten, bliver sat i gang og måske endda afsluttet allerede i asylfasen.

Den kompetenceafklaring kan udføres af en række forskellige aktører, f.eks. af VEU-centrene, private virksomheder og andre. Målet er, at alle asylansøgere så tidligt som muligt, og minimum inden kommunen overtager indsatsen, har fået afklaret deres kompetencer.

Endelig foreslår vi, at der saneres i antallet af blanketter og papirer, der skal udfyldes, når en flygtning skal i virksomhedsrettet indsats.

Lad os lige illustrere, hvordan processen ser ud i dag – hold godt fast:

 

A. Virksomheden udfylder en blanket med henblik på, at både virksomheden og den ledige kan godkendes, blanket AB201.

B. Virksomheden udfylder blanket vedr. erklæring om merbeskæftigelse, AB 206.

C. Virksomheden udfylder blanket vedr. ansættelse af medarbejder, AB221.

D. Virksomheden udfylder blanket vedr. anmodning om udbetaling af løntilskud, AB250.

E. Når jobcenteret har modtaget blanketterne, vurderer jobcenteret, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for at kunne anvende løntilskudsordningen.

F. Herefter forsøger jobcenteret at finde den bedste kombination af stilling og ledig.

G. I denne proces kan virksomheden blive kontaktet af en af jobcenterets medarbejdere for uddybende information.

H. Hvis virksomheden selv har fundet en ledig, skal den ledige også godkendes.

I. Godkendelsen af virksomheden er således ikke automatisk en godkendelse af den ledige.

J. Godkendelse gælder tilmed kun for ét forløb.

Det er jo nærmest naturstridigt, hvis der kommer noget job ud af den proces. Man kan i hvert fald ikke fortænke virksomheden i, hvis den er stået af undervejs.

Vi foreslår derfor, at virksomhedens godkendelse af støttet job-forløb – både for danskere og flygtninge – forenkles, så kun et eller to ansøgningsskemaer skal udfyldes. Jobcentrene stiller sig til rådighed for virksomhederne, så ansøgningen bliver så enkel som muligt.

Merbeskæftigelseskravet skal dog fortsat overholdes, og relevant faglig organisation skal altid inddrages.

Jobcenteret forpligter sig til, når godkendelse gives, samtidig at tilbyde et antal ledige til pladsen.

Der gennemføres en målretning af ordningerne således, at virksomhedspraktik fremadrettet primært bruges til asylansøgere, der under kompetencevurderingen er blevet vurderet aktivitetsparat, mens privat jobtræning målrettes de asylansøgere, der er vurderet jobparat.

Vi foreslår også, at man ser på lovgivningen på andre områder, som i dag blokerer for at ansætte ledige. Dem er der nemlig også en del af. I dag skal flygtninge i virksomhedspraktik i princippet f.eks. beskattes, såfremt de deltager i virksomhedens kantineordning. Det er uhensigtsmæssigt for integrationen.

Såfremt der er kantineordning på en virksomhed, bør alle medarbejdere have adgang til denne, da det er en vigtig del af integrationen af flygtninge i forhold til en hverdag i Danmark.

Samlet set får vi iværksat processen i forhold til at få flygtninge i beskæftigelse hurtigere, vi får gjort det langt mere enkelt og u-bureaukratisk.

Sandheden er nemlig, at det faktisk i dag er muligt at få flygtninge og langtidsledige danskere ind på arbejdsmarkedet uden at indføre indslusningsløn. Der findes gode ordninger, der kan føre til ordinær beskæftigelse. Derfor: Lad os gøre op med barriererne. Hellere i dag end i morgen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.