Debat

Borgerlig EU-skepsis i stigning

Konservative har ikke længere et aktivt opgør med de danske EU-forbehold på parti­programmet. Og i sidste weekend blev Jens Rohdes EP-spidskandidatur udskudt. Hvad foregår der?

Sidste weekends affære, hvor Jens Rohdes spidskandidatur til EP-valget i 2014 efter en kronik her i avisen blev annulleret, viser, at EU er en særdeles varm kartoffel i dansk politik. Udlægningen har været, at Venstre ikke ville gøre Rohde til spidskandidat, fordi man så gjorde hans idéer om fælles EU-militær, mere magt til Parlamentet og en stærk finanspagt til partiets egne. Og tidligere på året stemte det konservative landsråd den del af partiprogrammet, der nævnte et aktivt opgør med de danske EU-forbehold, ud. Historieprofessor ved CBS Uffe Østergård ser en europæisk tendens slå igennem i Danmark:

»Spørgsmålet er, hvor repræsentative folk som Per Stig Møller og Lykke Friis er for det borgerlige Danmark. Hvis du spørger mig, er Danmark ved at komme til at ligne de andre europæiske lande, ved at den borgerlige skepsis over for samarbejdet er stærkt stigende. Toppen siger, at den er EU-venlig, men den kan ikke gøre mere end det, for at få medlemmerne med.«

Østergård bliver bakket op af KU-professor og EU-ekspert Marlene Wind:

»Meget tyder på, at det er en vælgerskare, som har rykket sig på EU-politikken. Og i de ti år, vi havde en borgerlig regering, var man meget afhængig af DF, og det gjorde, at vi havde et Venstre, der stort set ikke artikulerede noget positivt om EU. Så ti års fravær af EU-debat har haft en stor indflydelse, især på de unge borgerlige. Og det er netop de unge borgerlige, der melder fra på EU-politikken. Man tror åbenbart på højrefløjen, at man kan fiske stemmer på at være EU-kritisk. Sådan læser jeg det.«

Man køber ikke billet til en færge i havsnød

De Konservatives nestor, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, nikker til dels genkende til den borgerlige skepsis:

»Det hører til det borgerlige sindelag at være skeptisk - ellers var Konservative ikke konservative. Man tager ikke imod hver eneste fornyelse med kyshånd og siger: ’Det skal vi gøre’. Der er ikke noget galt med konservativ skepsis over for EU. Men på baggrund af den skepsis skal man vurdere: Kan vi komme videre, eller er den skepsis velbegrundet?«

Er den skepsis så velbegrundet?

»Den er velbegrundet, idet man skal værne om det nærhedsprincip, som vi Konservative har stået for under det, vi kalder Fædrelandenes Europa. Den gælder, når Kommissionen regulerer for meget - behøver vi have ens vilkår i hele Europa på alle områder? Men når man skælder ud på Kommissionen, glemmer man tit i den borgerlige EU-debat alle de hverdagsforbedringer, vi faktisk har fået via EU.«

Landsrådet fjernede opgøret med forbeholdene fra Ks partiprogram - hvorfor?

»Der er sket det mærkelige i VU og KU, at de ser de forbehold, som SF først og fremmest skabte, som noget, vi kæmpede for at bevare, men det var jo noget, vi kæmpede for at undgå. Der er sket en forskydning. Men fordi forbeholdene nu er en del af det nedarvede, så siger det konservative sind: ’Det har vi jo, det skal vi ikke af med’. Der glemmer man, at de var en socialistisk opfindelse, ikke en konservativ.«

Så forbeholdene er et problem og skal afskaffes?

»Selvfølgelig er de et problem. Især i forbindelse med forsvars- og retsforbeholdet. Euroforbeholdet - ja, det blev der stemt nej til i 2000, og lige for øjeblikket skal man ikke røre ved det, fordi euroen er ude i en ordentlig skvulpetur. Man køber jo ikke en billet til en færge, der ligger og hugger rundt ude i havet. «

Men hvis eurolandene laver en finanpolitisk union, må vi vel må tage hul på euro-diskussionen, hvis vi skal have indflydelse på, hvordan den union skal se ud?

»Ja, for enden af forhandlingerne om et finanspolitisk samarbejde skal vi måske tage euroafstemningen. Men vi skal først se, hvad forhandlingerne fører til. Hvis det er fornuftigt, må vi tage springet ud i euroen. Men det ligger altså ikke lige for. Men vi skal søge indflydelse, ellers kommer vi til at ligge i samme planetbane som England.«

Og det er der så en stigende del borgerlige, der mener er en god idé ...

»Det tror jeg ikke, der er stor forståelse for i V og K, måske i DF-kredse. Vi skal lægge vores egen kurs og ikke efter England.«

Og du ser ikke landsrådets beslutning som udtryk for det?

»Nej. Og Lars Barfoed sagde også bagefter, at vores EU-politik er uforandret.«

Det blev udlagt som en ændret EU-politik?

»Det blev udlagt sådan, men det var en diskussion, om programmet skulle nævne EU-forbeholdene eller ej. Og der kan man jo godt have dette argument: Hvorfor skal man nævne forbeholdene - de kan jo være væk om fem år, og programmet skal holde i 20 år.«

Venstre: Vi kommer det ikke nærmere

Berlingske ville gerne have talt med Venstres EU-ordfører Lykke Friis, men via en pressemedarbejder meddeler hun, at hun er i Hamburg til konference med et så stramt program, at hun ikke kan besvare spørgsmål. Heller ikke Venstres formand for Europaudvalget, Eva Kjer-Hansen, ønsker at udtale sig. Til gengæld fik Berlingske fat i Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby. Hun siger:

»Intet er ændret ved Venstres EU-politik. Rohde har skrevet en kronik, hvor han siger, at det danske forsvar skal nedlægges. Det er ikke Venstres politik, og det var det, der var diskussionspunktet mere end så meget andet.«

Så udover EU-forsvar var resten godt nok?

»Der var flere ting, men det var nok det mest iøjnefaldende. Der er intet ændret ved Venstres EU-politik - og det program, vi kommer til at gå til EP-valg på, det bliver skrevet dybt forankret i organisationen, som det altid har været tradition i Venstre.«

Men når man læser Rohdes kronik, er det svært at se forskellen til det, Lykke Friis tidligere har givet udtryk for?

»Du prøver at opfinde konflikter, der ikke eksisterer. Jeg har ikke noget behov for at diskutere alle ord i en kronik, der er skrevet af Jens Rohde og Erik Boel. Venstres EU-politik er, som den altid har været. Vi tror fuldt og fast på et stærkt europæisk samarbejde. Vi mener, at vi som lille land får meget mere ud af at være i et stærkt forpligtende samarbejde. Vi mener, at EU skal koncentrere sig mere om de emner, som giver fælles-europæisk mening, og at der er nogle emner omkring nærhedsprincippet, hvor både EP og Kommissionen har en tendens til at blande sig for meget.«

Når Lykke Friis siger ’Vi skal støtte mere integration, og vi synes, at det er fornuftigt med nye traktatforhandlinger’ - gælder det stadig?

»Jeg tror ikke, vi kommer det nærmere. Jeg har ikke behov for at sidde og analysere, hvilke ord du stiller op imod hinanden. Hvis EU skal løse de opgaver, som et fælles arbejde skal, hvad enten det er på miljøområdet eller den økonomiske krise, så skal man bruge sine kræfter på det og ikke på, om der skal være skoleskak i danske folkeskoler. Den relevante diskussion er, hvordan vi får et stærkere og slankere Europa. «

Er mere magt til EP - til fx at stille lovforslag - en vej til, at EU får mere legitimitet?

»Hvis du vil diskutere detaljer, skal du ringe til vores EU-ordfører.«

Hun kan ikke stille op ...

»Det er nok, fordi alle har en fornemmelse af, at I kun vil skrive konflikthistorier.«

Er det stadig en del af Venstres politik at afskaffe euroforbeholdet?

»Vi har været meget ærlige om, at den folkelige opbakning til europrojektet er meget lille på nuværende tidspunkt, så man skal også være realistisk og lade være med at kaste grus i maskineriet og skade eurozonens muligheder for at navigere. «

Angela Merkel lancerede et kampagneslogan, der hed ’Jeg vil Europa’, og Lykke Friis har sagt, at Venstre gerne vil medvirke i en lignende kampagne - gælder det stadig?

»Som jeg sagde før, har jeg ikke behov for at deltage i din botanisering af forskellige menneskers citater. Venstre har altid været et pro-europæisk parti, der bakker stærkt op om dansk engagement i Europa. Jeg er nødt til at minde om, at Venstre er den største opbakning til, at regeringen har et mandat, når den går til europæiske forhandlinger. Også med euroen, hvor DF, K og LA jo ikke bakker op om en pro-europæisk tilgang.«

Om Tysklands forslag til ny EU-traktat med en finanspolitisk union skrev Lykke Friis i Venstres partiblad Liberalt Overblik for nylig:

»I Venstre er vi ikke i tvivl: Danmark har ikke råd til at forholde sig passivt til krisen. Vi skal naturligvis forsøge at påvirke krisehåndteringen, og i Venstre er vi klar til at tage debatten.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.