Indspark

Bogvæsen og samfundsånd

Malene Trock Hempler: Bogens væsen og bogvæsenet er kommet på dagsordenen. Anledningen er bekymring for bogens fremtidige udfoldelsesmuligheder.

Liberaliseringen af bogmarkedet, internethandel og e-bogsudgivelser har grundlæggende ændret bogens vilkår. Den gode nyhed er, at næsten alle tilsyneladende elsker bøger og at der følgelig hersker en bred politisk vilje til fremadrettet at sikre bogens kvalitetsliv og genremæssige mangfoldighed.

Forlæggere, blandt andre Lars Boesgaard fra Lindhardt og Ringhof samt Stig Andersen fra Gyldendal, har rejst en debat om bogbranchens udviklingstendenser og praktisable politiske påvirkningstiltag. Den internationale tendens er bestsellerisme, hvor de bøger, der i forvejen sælger, løber med både billigere priser og massiv markedsføring. En Matthæuseffekt, hvor de som har, bliver givet mere, og de som har lidt, får mindre, i et selvforstærkende forløb. Den smalle bog, såvel som mellemlaget af bøger, marginaliseres yderligere og trues. Der hersker ikke diagnostisk enighed om årsagerne til bogmarkedets udvikling. Statistikkerne viser os ikke med tydelighed hvorfor udviklingstendensen går mod bestsellerisme, fordi liberaliseringen af bogmarkedet er tidsligt sammenfaldende med både etablering af e-bogsmarked og udbredelsen af nethandel. Ligesom de statiske angivelser om udgivelsesantal ikke er indikator for kvalitet eller typologiske bredde i det udgivne. Der er derfor budt op til en alvorlig litteraturpolitisk diskussion, hvor bekymringen om bogens sag ikke er en let sag. Men hvor det bliver et kulturpolitisk ansvar at bøgernes fremtid ikke prisgives. Det er nødvendigt med en gennemtænkning og gentænkning af bogens vilkår.

Et samfund, der ikke tænker sig om, er dumt og bøgernes verden udgør et af de steder, hvor tænkningen kan udfolde sig i sendrægtig langsomhed, krummelyret umulighed, poetisk skønhed, stringent klarhed eller vedkommende følsomhed. I en periode, hvor tidens løsen er kontante løsninger i et afsindigt tempo, er bogens tidslomme og til tider tunge gang på jord mere væsentlig end nogensinde. For i bøgerne er der et helle, hinsides krav om effektiv tid. I bøgerne fortaber vi os bort fra tiden, ikke for at glemme eller gemme os for verden, men for at blive klogere. Når det er vigtigt at vores børn bliver dygtige læsere er det således ikke alene for at de kan læse statistik og rapporter, men fordi det er afgørende for en berigende tankeudveksling.

Totalitære samfund er kendetegnet ved at forhindre den frie tanke. Sammenhængen mellem demokratisk mangfoldighed og fri adgang til bøger er uomgåelig, hvor der er adgang til bøger, kan ideer og tanker udfoldes og udfordres. At støtte bogens verden er at støtte den frie tanke. Viden og oplysning skal være tilgængelig for alle og det må ikke være økonomi, der afgør adgangen til tekster og bøger. Derfor var det også forstemmende, om ikke komisk, da Ole Birk Olesen forleden hævdede, at gratis adgang til bibliotekerne er dumt, fordi folk så låner for mange bøger.

Gentænkningen af bogmarkedet begrunder sig ikke i at skulle holde gang i en branche, ej heller i at forfattere skal kunne leve af at skrive bøger. Men begrunder sig i, at uden bøger i alle afskygninger bliver samfundet fattigere – det være sig kulturelt, demokratisk, historisk, kunstnerisk, vidensmæssigt og kritisk. Det har vi ikke råd til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.