Kommentar

Bogbranchen jamrer i stedet for at handle

Jan Østergaard Bertelsen: Når de traditionelle forlag og boghandlere klager, handler det ikke om deres egen faldende indtjening og manglende innovation. Men om »Bogen« og dansk »Kulturs« overlevelse. Helt ærlig...

»Det traditionelle bogerhverv skal, ligesom bibliotekerne, indrette sig på tiderne og menneskenes nye vaner og nye muligheder, hvis de vil overleve. Det kræver først og fremmest selvransagelse og interne indsatser med omlægning og omstilling. Litteraturen, også den smalle, skal nok overleve – uden mellemmænd.«
»Det traditionelle bogerhverv skal, ligesom bibliotekerne, indrette sig på tiderne og menneskenes nye vaner og nye muligheder, hvis de vil overleve. Det kræver først og fremmest selvransagelse og interne indsatser med omlægning og omstilling. Litteraturen, også den smalle, skal nok overleve – uden mellemmænd.«

»Den gyldne æra for traditionelle forlagsvirksomheder er forbi. Vi er nødt til at genopfinde fremtiden, siger S. Andersen, koncerndirektør i Danmarks største forlag. Han mener, at forlagsindustrien i de næste par år står over for langt større ændringer, end de seneste årtier har bragt.«.

Nej, der er ingen fra forlagsindustrien, der har sagt sådan. Det er en omskrivning af et udsagn fra en TDC-koncerndirektør i Business 25.1.13 om teleselskabernes »udfordringer«. Man kan slet ikke forestille sig, at nogen fra det traditionelle bog-erhverv vil placere et ansvar for fremtiden hos sig selv. Da jeg startede i Bibliotekstilsynet i midten af 1970erne rasede forlæggere og boghandlere, med forlagsdirektør Bo Bramsen som lansefører, mod »den lede bogmoms« og bibliotekernes uhæmmede gratisudlån, som »ødelagde den økologiske balance i bogbranchen«! Dansk skriftkultur og danskheden ville nærmest gå under, hvis ikke der blev indført brugerbetaling på bibliotekerne. Det var de andres skyld.

15 år senere rasede samme erhverv over, at bibliotekerne købte alt for få bøger, også det ville få katastrofale konsekvenser. Begge standpunkter kan jo ikke være rigtige.

Jeg har senere oplevet såkaldt toneangivende topfolk i forlagserhvervet udtrykke stor skepsis over for holdbarheden i den digitale udvikling, og bl.a. Gyldendal afviste længe, at e-bogen var værd at beskæftige sig med. Udgivelsen af Gyldendals store leksikon i bogform kan også ses som et eksempel på fejllæsning af udviklingstendenserne: Den elektroniske form blev, næsten hånligt, afvist bl. a. med et argument om, at hver generation havde »ret« til en stor, trykt encyklopædi. Nu pynter det store leksikon på reolen, mens vi bruger den elektroniske udgave til dagens opslag!

Indførelsen af de frie bogpriser ville naturligvis også føre til en katastrofe. I kronikken 28.01.13 opregner købmændene fra Arnold Busck de fire mest markante tendenser efter indførelsen af den fri prisdannelse. Alle fire tendenser er normale for erhverv i konkurrence, og naturligvis er det trist for de traditionelle bogsælgere at tabe omsætning. Men det har været en stor fordel for kunderne. Der er et stort udbud af danske og oversatte bøger, også af andet end kogebøger og sportsbiografier, og man kan få bøgerne leveret i hele landet.

Det er også trist for dagligvareforretninger at tabe omsætning og ultimativt at måtte lukke. Men det er naturligvis en fuldstændig urimelig sammenligning.

Når de traditionelle forlag og boghandlere klager, handler det aldeles ikke om deres egen faldende indtjening og manglende innovation: Det handler om bogen og dansk kulturs overlevelse. Det handler vist nok mest om det, nogle ynder at kalder »den smalle litteratur«, den litteratur andre vil kalde uforståelig og som aldrig har solgt ret mange eksemplarer. Med undtagelse af de perioder, hvor forlagene kunne regne med, at bibliotekernes indkøb var sikkerhedsnet for udgivelsen.

»De tilbageværende boghandlere spiller en stor rolle som kulturbærere, kulturelle samlingspunkter og inspirationskilder i lokalsamfundene.« Sådan lyder andre væsentlige argumenter. De, der siger det, har vist aldrig sat deres ben i en boghandel udenfor hovedstaden og de andre største byer. Den faglige vejledning, man i dag kan få i en boghandel og for den sags skyld også på et bibliotek afhænger, på grund af udgivelsesomfanget, mere af søgesystemer end af viden hos medarbejderen. Og det er de populære og let sælgelige bøger der først og fremmest eksponeres. Naturligvis, det handler om penge og udlånstal.

Man skal dog ikke underkende betydningen af samlings- og samtalepunkter i de »små samfund«. Og her har både boghandel og bibliotek en rolle. De har sammen med skoler, gymnasier, seminarier og præster haft betydning for det kulturelle miljø i bred forstand. Men netop: har spillet en rolle! Min kone og jeg deler vor tid mellem bylivet i København og landlivet i et gammelt bondehus på Borup Mark i Sydøstsjælland. Inden for 20 - 30 km. har vi adgang til to biblioteker (der dog for det meste er uden personale), to biografer og to boghandlere, samt i øvrigt et ganske rigt kulturliv, bl.a. bygget på privat og frivillig indsats. Vi har heldigvis stadig adgang til detailbutikker, og; det er i Super Best vi mødes og snakker med hinanden. Det er ikke i boghandlen.

Min pointe er, at vi ikke kan genskabe fortidens miljøer og deres betydning i en nu- og fremtid, der ser helt anderledes ud. Og vi narrer os selv ved at insistere derpå.

Vi mangler hverken bøger eller muligheder for at købe bøger. Der er mange forlag, og mange forfattere, der udgiver selv, og der er mange der sælger bøger, og leverer dem næsten til døren. Selv køber jeg bøger i en boghandel i Rønne, som jeg aldrig har sat mine ben i, hos SAXO og andre udbydere på nettet samt i den lokale boghandel.

Det traditionelle bogerhverv skal, ligesom bibliotekerne, indrette sig på tiderne og menneskenes nye vaner og nye muligheder, hvis de vil overleve. Det kræver først og fremmest selvransagelse og interne indsatser med omlægning og omstilling. Litteraturen, også den smalle, skal nok overleve uden mellemmænd.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.