Opinion

Børn og kønsidentitet

Sidse Klarlund: Debatten om børn og køn har floreret længe, men har været præget af mangel på begreber og forståelse for andre kønsidentiteter end den kulturelt bårne kønsrollefordeling.

Børn er mangeartede og uskyldige i deres kønsidentitet, indtil de kommer i teenagealderen. Når voksne sætter spørgsmålstegn til barnet om kjolen, er det forældrenes/omverdenens idé om barnets køn, de trækker ned over hovedet på barnet. Forældre vil selvfølgelig ikke ønske at se deres barn blive mobbet, men at agere ud fra denne kulturelle kønsrolleidé, gør det barnet lige så »anderledes«, som hvis børnene i institutionen mobber.

Det er i den primære socialisation, i hjemmet, at børn lærer de er uundværlige og unikke. Ligeså lærer, børn i den sekundære socialisation, i f.eks. institutionen/skolen, at de er en del af et fællesskab, der ofte fungerer ud fra majoritetens præmisser. I folkeskolen undervises vore børn i forskellige familieformer, og derigennem om de to køn, kønsidentitet og seksualitet. Men denne viden er svært tilgængelig for børn, da majoriteten i vores samfund er cis-kønnede og heteroseksuelle. Majoriteten glemmer derfor ofte, at ikke alle individer hører under denne kategori. Børn spejler deres forældres opfattelse af verden, og vil have svært ved at acceptere sig selv, skulle forældrene nægte at acceptere, at deres barn ikke er cis-hetero-kønnet.

Inden for kønsidentitetsbegrebet skal der skelnes mellem tre slags køn. 1. det biologiske køn – XX eller XY. 2. Det oplevede køn – opfatter man sig selv som primært mand eller kvinde, og 3. det udtrykte køn. Det udtrykte køn i form af tøj, kropssprog og talt sprog er det, vi i samfundet vurderer hinanden på. Og vi bør i debatten udvide forståelsen af, hvad der er passende for drenge og hvad der er passende for piger. Børn med en anden kønsidentitet end den cis-normative, har brug for at vide, at de er lige så normale som alle andre, i deres køn, seksualitet og personlighedsudvikling.

Børn har en fantastisk evne til at acceptere hinanden som de er, så længe deres voksne rollemodeller gør det samme. Det ansvar pålægger os alle i den offentlige debat.

Seksualitet og kønsidentitet er ikke et valg. Det er et faktum og en del af ens personlighed, der ikke kan bøjes efter religiøsitet eller politisk standpunkt. Når børn vokser op i en kristen eller muslimsk kultur, der begge er præget af faste holdninger til kønsrollefordelingen, opleves skam og skyld, hvis ikke barnet passer ind i disse. Så tal med barnet, prøv at forstå, hvorfor kjolen er så vigtig. Døm ikke, for skyld, skam og mindreværdskomplekser skal børn tidsnok lære findes. Accept og forståelse er et privilegium i et demokratisk samfund. Endda en smuk tradition her i Dannevang.

Lærer vi vore børn at acceptere og respektere sig selv, uanset præferencer, er vi kommet rigtig langt i kønsrolledebatten. Forældre, som sidder med spørgsmål om kønsidentitet, kan finde oplysninger hos f.eks. LGBT.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.