Kommentar

Bibliotekernes digitale fremtid

Det er formodentlig en umulig opgave for danske forlag at digitalisere tidligere udgivelser på rent kommercielle vilkår - markedet for dansksprogede udgivelser er for lille. Men et samarbejde med bibliotekerne kan være vejen frem.

Lyset er ikke for de lærde blot, skrev gamle Grundtvig, og det har været grundsætningen for dansk folkeoplysning i mere end 150 år. Selv om ordet folkeoplysning måske lyder lidt gammeldags, er det stadig relevant. Uddannelse og oplevelse er lige så vigtig i dag som på Grundtvigs tid, hvis vi med regeringschefens ord skal vende forandringer til muligheder. Kerneinstitutioner i det danske samfund som skoler og biblioteker hviler på det grundlag, at uddannelse og oplevelse ikke skal være forbeholdt nogle få, om det så er de veluddannede, de IT-kompetente, byboere, eller mennesker der har mulighed og vilje til at betale. Uddannelse og oplevelse skal være et tilbud til alle danskere, det er den grundsætning, bibliotekerne arbejder på, og som er udtrykt i bibliotekslovgivningen.

Det er klart, at den nye digitale virkelighed stiller bibliotekerne over for nogle udfordringer og nogle valg, på samme måde som det gælder for fx dagbladene. Men spørgsmålet er, om den digitale udvikling tvinger bibliotekerne til at bryde med fundamentale principper om at stille materiale vederlagsfrit til rådighed for borgerne? Det mener vi ikke. Mange biblioteker arbejder med digitalisering og er kommet langt med det. Men udgangspunktet er fortsat, at folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier for nu at citere den gældende bibliotekslov. Vi mener, at det er en forudsætning for at løse opgaverne som kulturhus, læringscenter og inspirationssted, både fysisk og på nettet. Og vi mener, at det kan ske på en måde, så der er synergi mellem privat og offentligt.

I den nye digitale virkelighed er der et stigende udbud af tekster, musik og film, og antallet af udbydere er også stigende. Den hidtidige arbejdsdeling mellem aktørerne er i opbrud, og det ændrer også vilkårene for bibliotekerne. Men konsekvensen er ikke, at bibliotekerne skal stille sig på sidelinjen. Bibliotekerne skal tage imod de nye muligheder, den digitale virkelighed giver, og møde borgerne der, hvor borgerne er. Det er mange biblioteker i gang med.

Formidling har altid været en biblioteksopgave, og med det store udbud af udgivelser er opgaven vigtigere end nogensinde. Bibliotekernes formidling har ikke blot været en vejviserfunktion til andre. Bibliotekerne har også stillet en del af det materiale til rådighed, som formidlingen har omfattet. Det gælder bøger, og det gælder musik. Indhold og formidling hører til i et sammenhængende univers. De er to sider af samme sag. Bibliotekerne har aldrig kunnet stille alt til rådighed, der har været tale om et udvalg. Det stigende udbud og en stram økonomi skærper dette vilkår, og det, bibliotekerne kan levere, vil være en mindre del af det samlede udbud. Men grundlaget for at vælge ud har aldrig været, at bibliotekerne kun skal beskæftige sig med det, som private udbydere ikke vil tage sig af. Bibliotekernes udvalg skal ifølge loven ske ud fra kriterier om alsidighed, kvalitet og aktualitet. Derfor har bibliotekernes tilbud både omfattet det brede folkelige og det smalle nicheprægede. Det må også gælde for de digitale materialer, for kun på den måde kan bibliotekerne løse deres samfundsmæssige opgaver.

Biblioteket skal fysisk og på nettet være et af de steder, hvor borgerne kan møde nye synspunkter og nye udtryksformer. Dermed bidrager bibliotekerne til den demokratiske debat. Vi kommer alle til at uddanne os gennem hele livet, og bibliotekerne er et af de steder, hvor uddannelsessøgende kan få nem og fri adgang til relevant materiale. Dermed bidrager bibliotekerne til at sprede den viden, der skal danne grundlaget for den produktion vi skal leve af. Biblioteket er den lokale indgang til en større verden, og som lokal forankret public service institution tager biblioteket afsæt i det lokale samfunds behov.

Bibliotekerne er afhængige af, at der produceres nye bøger, ny musik osv., og har ingen interesse i at agere på en måde, som vanskeliggør denne produktion. Samtidig er bibliotekerne en del af den fødekæde, der skal fungere for at frembringe ny viden, nye indsigter, nye løsninger. De to ting kan godt spille sammen, og bibliotekernes fælles musiktilbud, Bib-zoom, er et eksempel på det. Bibzoom stiller et udvalg af musik til rådighed sammen med artikler om musik og lytteguides om særlige genrer eller som introduktion til musikbegivenheder. Bibzooms andel af den samlede omsætning er lille, men alligevel stimulerer dette bibliotekstilbud interessen for musik og understøtter dermed udviklingen af branchen.Også på bog-området arbejdes der med et sammenhængende univers med digitalt indhold og formidling. E-reolen giver adgang til e-bøger og bringer korte artikler om bøger, og det sker i et samarbejde med bibliotekernes netportal Litteratursiden, som bringer artikler om bøger og litteratur.

Fremtidens mediebrug vil i høj grad ligge på nettet, og det er ønskeligt, at mere dansk materiale findes der. Det er formodentlig en umulig opgave for danske forlag at digitalisere tidligere udgivelser på rent kommercielle vilkår, dertil er markedet for dansksprogede udgivelser for lille. Men et samarbejde med bibliotekerne kan være vejen frem. Sektoren kan i fællesskab bidrage til finansieringen, og vil som resultat få mulighed for at formidle danske materialer på en tidssvarende måde.

Det vil give kulturpolitiske fordele med nemmere adgang til mere dansk materiale, og digitaliseringen vil samtidig give økonomiske driftsfordele. Den digitale udvikling stiller alle over for udfordringer, og vil ændre mange ting. Men den giver også nye muligheder. Biblioteket griber dem gerne. Vi er i gang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.