Som tidligere tjenestemand kan jeg gøre den gode professor opmærksom på at der dagligt især i kommunerne sker en normal indblanding i sagsbehandlingen fra kommunaldirektører, borgmestre samt andre politikere. Nødvendigvis ikke for at præge en afgørelse, men alene for at sikre en faglig holdbar sagsbehandling især i følsomme sager. I de mange børnesager kunne man faktisk efterlyse at politikerne havde haft mere styr på personalets sagsbehandling. Så en almindelig forespørgsel i en særdeles afgørende sag hvor praksis blev ændret over "nat" bør vel få den øverste administrative leder - Departementchefen - til at stille spørgsmål til sagens indhold og grundlag for beslutningen. Så enten har den gode professor her et politisk synspunkt eller også skulle han se på hvorledes en offentlig forvaltning normalt arbejder. Han beviser heller ikke med sine firkantede holdninger, at der er sket indblanding over for selve grundlaget for afgørelsen. Chefer har vel faktisk pligt til at følge op på arbejdet i enhver virksomhed, men måske sker det faktisk for sjældent i den offentlige.

Jeg tror, du (bevidst?) overser (undlader at gøre opmærksom på), at skatteministeriet's departementschef Peter Loft - som i den rolle er en service funktion for ministeren - OGSÅ var overordnet (administrativ) chef for SKAT som sådan (dette er nu ændret). Du undlader også at gøre opmærksom på, at skattedirektør Erling Andersen jo selv har understreget;

1)at det var ham (EA) som tog den kontakt til PL, som førte til de "5 møder"..
2) at han (EA) følte, det var helt naturligt og korrekt, at informere PL om udviklingen, - og at han (EA) f.eks. selv tog initiativ til at informere PL om Hr. Kinnocks (af revisoren påståede) seksualitet, etc..

Det fremgår vist også ret klart, at departmentschefen i hans rolle som overordnet chef for SKAT havde det overordnede ansvar for at håndtere eventuelle presse-spørgsmål ifm sagens afgørelse.

Man får derfor en fornemmelse af, at dit ærinde ikke er strengt juridisk, men at det har en undertone af politisk stillingstagen!

Det burde, du gøre mere klart, - istedet for at (mis?)bruge din juridiske titel til at opnå troværdighed.

Den gode professor, dr. jur. Carsten Henrichsen skriver i sit indlæg; -

..."Hvis tilliden til skatteforvaltningens neutralitet og uvildighed skal opretholdes, må der imidlertid ikke herske den mindste tvivl om, at dens afgørelser er upåvirket af usaglige hensyn på grund af indblanding fra højere ’magter’"....

Det kan undre, at den gode professor dr. jur. glemmer eller - mere korrekt? - måske bevidst undlader at nævne, at skatteforvaltningen i København, - ændrede en skattepraksis, som vist stammer helt tilbage fra 1992, og som har været afprøvet både i Skatterådet og Skattenævnet. Ændringen blev foretaget UDEN at informere nogen om denne ændring på trods af, at skatteforvaltningen i sin agterskrivelse vist endda henviste til en afgørelse, hvor denne praksis var omtalt?

Skatteforvaltningen hævder ganske vist, at der ikke var tale om "ændring af en PRAKSIS". Det må vist siges at være en ret alternativ opfattelse af begrebet "praksis", - når man ihukommer "reglens" brug gennem 20 år !!

Det står vist ret klart for alle, at Hr. Kinnock, gift med den på det tidspunkt forventede kommende socialdemokratiske statsminister, - ville være blevet kendt skattepligtig, - hvis reglen (praksis !) ikke var blevet ændret af skatteforvaltningen i København i "nattens mulm og mørke".

Denne ændring, - som "skatteforvaltningen i Købehavn" og "politiske venner af den nuværende røde regering" tydeligvis ikke ønsker omtalt, - rejser da helt klart en stor tvivl om "skatteforvaltningens neutralitet og uvildighed" i Hr Kinnocks/Helle Thornings skattesag.

Mærkelig nok synes det som om, at den gode professor, som tydeligvis ønsker at underbygge sin troværdighed ved brug af sin titel dr. jur., ikke har noteret noget troværdighedsproblem i relation til skatteforvaltningens egne handlinger.

Derimod argumenterer han alene for, at den tidligere skatteminister og hans departementschef, som OGSÅ var øverste administrative chef (med presseansvar for SKAT) er skyldige i magtmisbrug, blot fordi de har tilladt sig at stille spørgsmål ifm skattesagens behandling.

Lad mig nøjes med at konstatere at den gode professor i hvertfald er ude i et politisk ærinde. Om der er andre motiver, - kan man kun gætte på.

Det var overskriften på et kort og nøgternt læserbrev i Jyllands-Posten den 28/12 vedrørende skattedirektør Erling Andersens rolle i sagen.

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/article4962517.ece

Jeg er enig med skribenten, og forventer at skattesagskommissionen også forholder sig direkte til Erling Andersens habilitet som ophavsmand til hele balladen.

Der er ingen tvivl om at skattemanden EA er en god kammerat. Det ville være fornuftigt at undersøge om han i sine tidligere sager også har været en god kammerat.

påstår, det hele handler om at skade Vk0 og Trouls Lund Poulsen.

Jamen, er Du født i går eller er din hukommelseskurve lodret.

Før dette er sket 2 ting.

Den ene er, at Thorne og Co helt givet har tabt en lille flok mandater, som de nok kunne have brug for idag.

Den anden er, der ikke var nogen skattesag overhovedet.

Man har i den grad spildt for millioner og atter millioner af borgernes penge og tid ved at fremture med denne tilsvining alle vegne.

Tager man den med den borgerlige og klimaet jævnfør fx COp15, så burde man for længst for en skikkerheds skyld have varetægtsfængslet mindst en håndfuld inde af de 40.

Her er da mere terror mod landets styre end at dem, der lige har fået straffe for at futte nogle bygninger af. Det handler da om manipulation af grundvolden for Danmark.

Khader var samme sag og Sass...Altså - Må man det. Jeg mener FØJ.

Jeg betragter hele balladen om udskrivningen af skattesagen som en afledningsmanøvre, udskrevet med det formål bl.a. at skade VKO regeringen og især Troels Lund mest muligt, koste hvad det vil - og det kommer det til. Jeg har en formodning om, at sagen kommer til at slutte med et stort, rundt nul som resultat. Indtil nu har der ikke været noget kød på det ben, kun "formodning, følelse, opfattelse af og jeg mener at eller jeg tror at".

Det er ikke Carsten Henrichsens ærinde, men er det da ikke fantastisk, at det der starter sagen er, om indkomst realiseret udenfor Danmarks grænser, overhovedet er noget lovgiver kan bestemme om.

Jeg mener ikke lovgiver har jurisdiktion udenfor rigets grænser og altså heller ingen fiskal myndighed over danske borgeres indtægter og værdier i udlandet. Det er en ret man blot har taget sig - at det eventuelt sker efter aftale med andre stater, ændrer ikke ved at lovgivers mandat ikke rækker længere end til rigets grænser. Mellemværender om danskeres aktiviteter i udlandet, er en sag mellem de pågældende danskere og de pågældende lande.