Bevisets stilling

Carsten Henrichsen: Bevisets stilling i den verserende skattekommissionssag er lige for tiden usikker, hvis man skal dømme efter de hidtil afgivne vidneudsagn og – ikke mindst – politiske o.a. kommentatorers vurdering heraf.

Skattedirektøren har mere end antydet muligheden af magtfordrejning længere oppe i systemet, men dokumentationen – den rygende pistol – mangler tydeligvis. På trods af en nærgående interesse fra departementschefen o.a. for SKATs afgørelse af Thorning/Kinnocks skattesag har direktøren ikke kunnet afvise, at interessen kunne skyldes et oprigtigt ønske fra departementschefen om at nå frem til den helt korrekte afgørelse, eller dog en fyldestgørende begrundelse for samme eller blot en afklaring af grundlaget herfor, som ville lette mulighederne for at besvare kritiske spørgsmål fra den interesserede offentlighed.

Men ... i al denne usikkerhed mangler der svar på et afgørende spørgsmål: Må ministeren og hans embedsmænd overhovedet på nogen måde beskæftige sig med en sag, som de ikke har nogen afgørelsesmyndighed i? Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, ligger det i hvert fald klart, at ministeren ikke må træffe afgørelse om en ansættelse af skat, og dette forbud omfatter utvivlsomt også ministerens embedsmænd, herunder departementschefen. Afgørelseskompetencen ligger hos told- og skatteforvaltningen (i denne sag: Skat København), og det har i den forbindelse ingen betydning, at ministeren fortsat har adgang til at fastsætte generelle retningslinjer for og føre tilsyn med skatteforvaltningen.

Afgørende er derimod, at skatteforvaltningens sager kan forelægges for Skatterådet, og at forvaltningens såvel som Skatterådets afgørelser kan påklages til Skatteankenævnet. Det er denne henskydnings- og klageadgang til uafhængige, kollegialt sammensatte, organer, der er selve begrundelsen for, at ministeren ikke må blande sig. Spørgsmålet er så, hvor grænsen går for den ulovlige indblanding i en skatteforvaltnings afgørelse. Og et svar på dette spørgsmål kan meget vel være, at selv ikke den ringeste berøring med en verserende sag må forekomme – af den simple grund, at en indblanding i sagsbehandlingen af afgørelsesmyndigheden såvel som af sagsparten og omverdenen i øvrigt vil kunne opleves som et forsøg på en – muligt politisk dikteret og i alle tilfælde sagligt uvedkommende – påvirkning af afgørelsen.

Hvilket lige præcis er situationen, som den har været oplevet af SKAT Københavns embedsmænd, og som den også har kunnet og fortsat kan opleves af omverdenen/offentligheden. Hvis tilliden til skatteforvaltningens neutralitet og uvildighed skal opretholdes, må der imidlertid ikke herske den mindste tvivl om, at dens afgørelser er upåvirket af usaglige hensyn på grund af indblanding fra højere ’magter’.

Hvis denne antagelse lægges til grund, har departementschefens intervention i sagen været ulovlig – uanset motiverne til samme. Motiverne kan have betydning for, om indblandingen har været udtryk for magtfordrejning, retsvildfarelse eller noget andet. Men de har ingen betydning for den retlige vurdering af, om indblandingen har været lovlig. Så der er ingen grund til at tro, at skattekommissionssagen efter de seneste afhøringer har tabt momentum.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.