Kommentar

Bevar familielægen

Susan Rosenberg von Scholten og Marianne Carnera: Regionerne vil overtage styringen af almen praksis og lægevagten, de vil øge produktiviteten samtidig med, at de vil lægge et loft over de samlede udgifter, skriver to praktiserende læger.

Praktiserende læger behandler 90 procent af befolkningens helbredsproblemer. Det er en god ordning, som nu er i fare for at styrte sammen, hvis ikke regionerne og de praktiserende læger kan blive enige. Arkivfoto: Erik Jepsen
Praktiserende læger behandler 90 procent af befolkningens helbredsproblemer. Det er en god ordning, som nu er i fare for at styrte sammen, hvis ikke regionerne og de praktiserende læger kan blive enige. Arkivfoto: Erik Jepsen

Når vi i Danmark bliver syge og har brug for at tale med en læge, kontakter vi vores praktiserende læge. Sådan har det været i mere end 40 år. Og det er der en god grund til. De praktiserende læger er uddannede til at kunne behandle godt 90 procent af de helbredsproblemer, som vi hver især gennem livet kan opleve. Ofte har vi brug for et godt råd eller en god snak med en læge, som kender os. Men tit vil det gode råd også være ledsaget af en medicinrecept eller undersøgelse. Når lægen vurderer, at vi har brug for mere specialiseret behandling bliver vi henvist videre til andre dele af sundhedsvæsenet.

I store træk har denne måde at opdele vores sundhedsvæsen på vist sig at være både effektiv og billig. I stedet for at belaste dyrere specialister eller omkostningstunge hospitalsafdelinger kan langt størstedelen af vores lægebehov dækkes af læger, som er tæt ved, hvor vi bor, som vi kender, og som vi kan kontakte, når vi har brug for det.

De fleste af os ved ikke, hvad det koster at have denne service, fordi vi betaler udgiften over skatten. Man kan vel sige, at vi alle via skatten har tegnet en forsikring (sygesikring), som giver os ret til at få lægehjælp hos vores egen læge, eller lægevagten, døgnet rundt, året rundt.

Flere tilfredshedsundersøgelser har gennem de seneste år vist, at vi som brugere af denne service er endog meget tilfredse. Den aktuelle overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger fastlægger, at denne service koster hver enkelt dansker fire kroner om dagen eller ca. 1.400 kr. om året.

En grundforudsætning har gennem alle årene været, at alle danskere har en lige og uhindret adgang til lægehjælp. Dette falder i tråd med at vi i Danmark ofte har fremhævet, at der skal være lige ret til sundhed.

Sundhedskyndige i andre lande har tit udtrykt beundring over vores danske model for de praktiserende læger, både hvad angår pris og kvalitet. Men modellen er ikke lige pludselig opstået ud af det blå. Den er gradvist over mange år blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og den offentlige sygesikring (nu regionerne). Det har været et samarbejde, hvor både politikere, embedsmænd og repræsentanter for de praktiserende læger har taget ansvar for at udbygge og forbedre kvaliteten for behandlingen og tilgængeligheden hos de praktiserende læger. Resultatet af dette har været forankret i de overenskomster, som typisk hvert tredje-fjerde år har været forhandlet igennem parterne imellem.

Adgangen til din praktiserende læge vil regionerne nu begrænse. Regionerne vil overtage styringen af almen praksis og lægevagten, de vil øge produktiviteten samtidig med, at de vil lægge et loft over de samlede udgifter.

Allerede i år har de praktiserende læger fået påbud om at betale 29 millioner kroner tilbage til regionerne, som mener at lægerne har behandlet for mange patienter. Men hvad er det så, vi ikke længere må lave?

Hvem af vores patienter skal vi fremover ikke trøste, behandle, informere eller berolige? Mange mennesker har kroniske sygdomme, f.eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk eller rygerlunger, som helt ifølge de hidtidige aftaler, følges af deres egen læge eller kliniksygeplejersken. Forestiller regionerne sig, at de praktiserende læger skal se disse patienter i et mindre omfang end hidtil eller er det andre typer helbredsproblemer, som vi selv skal klare udenom lægen?

Behandlingen på hospitalerne er de seneste år blevet forkortet væsentlig, delvis som konsekvens af krav om besparelser og delvis som udtryk for en bedre patientbehandling. Men den forkortede behandlingstid på hospitalet har resulteret i flere patienthenvendelser efterfølgende til de praktiserende læger.

Dette, kombineret med flere patientkontakter i forbindelse med de kroniske sygdomme, har gjort at lægerne har omorganiseret, moderniseret, effektiviseret og ansat mere klinikpersonale.

Nu smækker regionerne kassen i og lukker øjnene for den opgaveglidning, som de praktiserende læger har kunnet dokumentere, der er sket. En opgaveglidning som modsvarer 125 milioner kroner sparet på hospitalerne.

Aktuelt er overenskomstforhandlingerne med regionerne brudt sammen.

Vi er to praktiserende læger, som nu er alvorligt bekymrede for, hvordan det fremover skal gå for den almen medicinske model, vi gradvist har opbygget over de sidste 40 år. Hvordan vil det gå med princippet om, at alle uanset baggrund og årsag kan henvende sig til sin egen læge? Vi mener, at der fortsat er en væsentlig social slagside inden for sundhed. Aktuelt er vi den åbne adgang til sundhedsvæsenet.

Vil en begrænsning af denne adgang skabe en øget ulighed i sundhed? Ønsker vi det? Skal adgangen begrænses til dem, der kommer først eller har flest ressourcer? Skal det frugtbare samarbejde om den videre udvikling i praksissektoren afløses af en situation, hvor den ene part suverænt kan bestemme over den anden parts måde at organisere sin egen virksomhed på?

Vi mener, at den danske model for almen praksis har vist sit værd, ikke bare for den enkelte borger, men også for samfundet og det bærende princip om lige adgang for alle til behandling i vores sundhedssystem.

Vi mener, at den danske model for almen praksis er værd at værne om!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.