Opinion

Berlingskes beklagelser

Martin Lidegaard: Under overskriften Lidegaards Lidelser kommer Berlingskes leder 17. november tæt på noget så sjældent som politisk empati.

Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister (R)
Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister (R)

Ikke alene er det synd for den stakkels opposition, at den er blevet narret med i det store energiforlig 22. marts. Også undertegnede, der udnævnes til kompetent idealist (og mange tak for den udnævnelse - må have gjort grueligt ondt på Claes Kastholm), må kæmpe fra tue til tue, fra solceller til sankebrænde, med håbløse sager, der i sidste ende må tilskrives, at selve det politiske mål om større uafhængighed af fossile brændstoffer i bund og grund er både dyrt og håbløst.

Desværre har Berlingskes lederskribent på denne dag hverken haft en kompetent eller idealistisk hånd:

  1. Den grønne omstilling koster ikke danske elforbrugere dyrt. Sammenligner man de danske elpriser uden afgifter med resten af EUs, kan man konstatere, at danske husholdninger betaler mindre end gennemsnittet i EU og danske virksomheder er blandt dem, der betaler mindst i EU. I denne beregning er medtaget både tariffer og den såkaldte PSO, der bidrager til at betale for omstillingen til vedvarende energikilder. Derimod er ikke medtaget de energiafgifter mv., som de forskellige lande har pålagt deres el for at finansiere de europæiske velfærdssamfund.
  2. Solceller er fortsat attraktive. Med den nye støtte til solceller vil ejere af parcelhuse få en tilbagebetalingstid på ca. ti år på et anlæg, hvor de før havde seks til otte år. Da et solcelleanlæg lever tyve til fyrre år, er det stadig en særdeles god forretning. Beboere i andels- eller ejerforening får nu for første gang også mulighed for at være med i solfesten. Grunden til, at vi nu justerer ordningen er, at solceller er faldet ca. 50 procent i pris på to år, og derfor kan støtten sættes ned.
  3. DONG Energys varslede fyringer sidste måned havde intet at gøre med deres satsning på vind. Tværtimod. DONG tjener stadig mange penge på vind, mens det er problemer med gasaktiviteterne og konkurrencen fra kulfyrede værker, der udfordrer DONG.

Når alle disse misforståelser er rettet, er det imidlertid også på sin plads at erkende, at ingen af os kan spå om fremtiden. Fx er det højst usikkert, hvordan skifergas vil udvikle sig - ikke mindst i Europa. Vi ved, at vores klimaproblemer vokser for hver dag, der går, også selvom de fylder alt for lidt i den offentlige debat. Vi ved, at efterspørgslen efter energi vil eksplodere. Det eneste ansvarlige politiske svar må være at sikre, at de investeringer, vi alligevel løbende skal foretage i fornyelse og udvidelse af vores energisektor, bærer i den rigtige retning mod større uafhængighed af fossile brændstoffer. At der samtidig er store erhvervspotentialer i denne satsning, er blot en yderligere gevinst.

Et sådant strategisk valg skaber uden tvivl udfordringer, og Berlingske peger på nogle af dem, bl.a. det faldende skatteprovenu, når vi begynder at få mere effektiv, grøn strøm. Men udfordringer kan løses. Som John F. Kennedy engang sagde: »There are risks and costs to a program of action. But they are far less than the long-range risks and costs of comfortable in­action.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.