Perspektiv

Asger Aamund: Vindere og tabere i 2013

Asger Aamund: »Den danske velfærdsstat bliver den store taber i 2013,« skriver Asger Aamund. »Til gengæld skal vi i den konkurrence­dygtige del af erhvervslivet glæde os over, at de globale markedskræfter ikke kan besejres af inkompetente politikere, men at der er vækst og velstand at hente for de virksomheder, der kan producere kompromisløs kvalitet, og som kan levere konkurrencekraft og fornyelse.«

»Vi er på vej ind i en udviklings-tornado inden for både informationsteknologi og bioteknologi, der vil ændre vores liv og dagligdag.«
»Vi er på vej ind i en udviklings-tornado inden for både informationsteknologi og bioteknologi, der vil ændre vores liv og dagligdag.«

De danske virksomheder, der er internationalt konkurrencedygtige, har meget at glæde sig til i de næste årtier. Ganske vist stønner mange nationalstater under det tunge åg, der kommer af manglende vækst, for stor offentlig sektor og politisk reformangst. Men markedsøkonomierne vil ikke desto mindre blomstre op mange steder og skabe vækst og velstand til virksomheder, borgere og regioner. Vi befinder os nemlig i et særdeles gunstigt krydsfelt mellem en teknologisk revolution og en stadig mere åben markedsøkonomi.

Dette er en klassisk vinderkombination, der kan mere end opveje politikernes nølende uforstand og handlingslammelse. Vi befinder os i IT-stenalderen. Om 20 år vil folk more sig over vores primitive IT-værktøjer anno 2013, ligesom vi trækker på smilebåndet, når vi ser billeder af en fjernsynsmodtager fra 1953: en sølle, lille skærm bygget ind i en kæmpekasse af poleret nøddetræ. Vi er på vej ind i en udviklings-tornado inden for både informationsteknologi og bioteknologi, der vil ændre vores liv og dagligdag.

Særlig vil fremskridtsbølgen komme fra kombinationen af IT og bioteknologi, der vil revolutionere landbrug, fødevareproduktion, produktudvikling og processtyring i industrien. Forskere på Københavns Universitet har for nylig publiceret, at det var lykkedes dem at fjerne de bitre giftstoffer fra planten gåsemad. Denne udvikling betyder, at en lang række planter, der tidligere var uspiselige på grund af gift- eller bitterstoffer, nu kan modificeres til at være føde for mennesker og husdyr. Vi får frugter, kornsorter og grøntsager, der er udviklet til at vokse i golde eller kolde egne. Vi får lægemidler og vacciner, der kan bekæmpe og standse udviklingen af de fleste kræftsygdomme.

Der kommer medicin, der effektivt kan behandle Parkinsons og Alzheimers syge. Hvis vi får brug for menneskelige reservedele til transplantationer, vil det snart være muligt gennem accelererede vækstprocesser at gendanne hele lemmer, lever, hjerte, nyrer og nervebaner, der kan genskabe helse og førlighed. Vi kommer til at se ’seasteading’, som er store kunstige øer med boliger, arbejdspladser, butiks- og servicefunktioner beliggende i internationalt farvand væk fra skattevæsenets lange arm. Vi udvikler 3D-computere, som kan designe produkter, der kan printes klar til brug hvor som helst på kloden.

Allerede i dag er det muligt at 3D-designe dele til håndvåben, der masseproduceres af en plastprinter ved tryk på en knap. Den førerløse bil, der navigerer efter forprogrammerede sensorer, er godt på vej. Vi får computere indbygget i briller, som er programmeret til stemmestyring. Også avanceret computerstyret simultan translatørservice på alverdens sprog er lige om hjørnet.

Og markederne åbner sig for at modtage alle disse nye produkter og services. Vi skal ikke mange årtier tilbage, før verdensmarkedet udelukkede de omkring 1,5 mia. mennesker, der fattige og forarmede var indespærret i kommunismens selvvalgte isolation i Østeuropa, Sovjetunionen, Kina og Vietnam. Vi ser nu statskapitalismen afløst af moderne formynderstater, der med en stram og central politisk styring tillader markedsøkonomi og en gradvis bevægelse hen imod retsstater, hvad de dog endnu ikke kan kalde sig.

Vi står ved begyndelsen af denne eksplosive udvikling, men den er ved at tage fart og vise resultater. Det gælder således den hastige fremvækst af en global middelklasse. Berlingske oplyste for nylig, at ifølge EU-instituttet for Sikkerhedsstudier vil den globale middelklasse vokse fra 2 mia. i dag til 3,2 mia. i 2020 og 4,9 mia. i 2030. Altså til langt over halvdelen af verdens befolkning på anslået godt 8 mia. i 2030. Væksten sker først og fremmest i BRIC-landene og i de nye formynderstater ( Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I 2010 kom der alene i disse områder 14 millioner nye biler på vejene. Netop bilen anses for symbolet på middelklassens fremvækst, fordi den signalerer velstand, fart og frihed. I Indien og Kina udgør middelklassen i dag 10-12 procent af befolkningen. I 2030 vil over 70 procent af kineserne og inderne tilhøre middelklassen.

De åbne markeder og den teknologiske revolution har skabt denne nye middelklasse, som til gengæld ventes at sætte de politiske systemer under pres. Ikke nødvendigvis for at få demokrati som i Europa og USA, men for at politikerne fortsat sikrer rammer, der befordrer vækst og velstand for den arbejdende middelklasse. Politikerne vil altid svaje i retning af den stærkeste vælgergruppe, og vi kan forvente, at vækstlandenes ledere vil opfylde befolkningens krav om effektivitet og konkurrenceevne. Vi vil således se en stadig stærkere kløft mellem vækstlandenes udvikling og den europæiske, som nu har en vælgersammensætning, der ser helt anderledes ud, og som har helt andre ønsker.

I Danmark udgør den største vælgerskare de 2,1 millioner borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. De vil ikke have reformer. De vil have lighed, og at den tiltagende nationale fattigdom fordeles progressivt - ligesom skatterne - således at de rige lider mest. Både røde og blå politikere, der gennem de sidste 20 år i fællesskab har skabt dette vælgermonster på passiv forsørgelse, svajer i retning af en fortsat fordelingspolitik kemisk renset for egentlige vækstreformer. Den danske velfærdsstat bliver den store taber i 2013. Til gengæld skal vi i den konkurrencedygtige del af erhvervslivet glæde os over, at de globale markedskræfter ikke kan besejres af inkompetente politikere, men at der er vækst og velstand at hente for de virksomheder, der kan producere kompromisløs kvalitet, og som kan levere konkurrencekraft og fornyelse. Eller som Ronald Reagan sagde: »Der er ingen grænser for, hvad vi kan udrette, når bare statsmagten er af vejen«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.