Kommentar:

Antisemitisme tvinger jøder ud af Malmø

Ann-Sofie Dahl: Mens vold og chikane i stigende omfang rammer Malmø jødiske borgere, benægter borgmester for Malmø, Ilmar Reepalu, at der er et problem. Og han tager del i antisemitismen, når han forklarer hetzen af jøderne med henvisning til reaktioner på Israels politik i Palæstina - som om det var alle jøders ansvar.

Gennem hele historien har jøder måttet bære et kollektivt ansvar for hele Israel og det jødiske folk. Med sådan en bizar logik bliver en 85-årig jødisk mand i Malmø ansvarlig for Nethanyahu-regeringens politik og alt, hvad der foregår i Gaza og Vestbredden, skriver Ann-Sofie Dahl.
Gennem hele historien har jøder måttet bære et kollektivt ansvar for hele Israel og det jødiske folk. Med sådan en bizar logik bliver en 85-årig jødisk mand i Malmø ansvarlig for Nethanyahu-regeringens politik og alt, hvad der foregår i Gaza og Vestbredden, skriver Ann-Sofie Dahl.

»Det er personforfølgelse fra den israelske lobby.«

Sådan forklarede Malmøs borgmester, Ilmar Reepalu, i TV2 Lorry mandag (1. marts) den storm af kritik og beskyldninger om antisemtisme, der i løbet af den sidste uge har ramt ham i de svenske medier.

Den kritik startede, da Reepalu, som er Malmøs stærke mand og har været socialdemokratisk borgmester i mere end 15 år, i et interview afviste, at der overhovedet havde været nogle angreb på jøder i byen - på trods af en lang række rapporter om chikane og vold mod jødiske malmøiter for nylig.

De problemer synes imidlertid ikke at genere Reepalu, der selv er født i Estland. Og det var heller ikke første gang - og helt sikkert ikke sidste - at han gav udtryk for disse synspunkter. Han synes heller ikke særligt bekymret over det faktum, at den jødiske befolkning lige nu flygter fra Malmø, som følge af de angreb de næsten daglig udsættes for.

»Det er altså ikke Malmøs problem hvis de ønsker at flytte til Israel,« siger den socialdemokratiske borgmester, der åbenbart er ligeglad med den jødiske exodus.

Nu er det imidlertid ikke kun til Israel, de jødiske flyttelæs går; lige så ofte er det til andre svenske byer, som Stockholm. Men at de malmøitiske jøder er i gang med at pakke deres kufferter er ikke spor underligt. Som Skånska Dagbladet kunne afsløre i en række artikler i begyndelsen af året, blomstrer antisemitismen nemlig i denne by med stor muslimsk befolkning.

At den jødiske kirkegård bliver saboteret med jævne mellemrum, og at den smukke synagoge i Föreningsgatan er under konstant overvågning af politiet og Securitas, har længe været en trist del af hverdagen i Malmø.

Men i de senere år er volden blevet stadigt mere brutal. Teenage-bander angriber besøgende på vej til synagogen, flere tilfælde af brandstiftelse har fundet sted mod det jødiske kapel, lærere og skoleelever af jødiske familier bliver chikaneret, og muslimske skoleelever hylder Hitler som »gjorde et godt stykke arbejde«.

Ifølge artikelserien i Skånska Dagbladet fortalte muslimske indvandrere at de ville »halalslagte« en ung jødisk dreng, Jacob. Og en 85-årig butiksindehaver blev næsten banket ihjel.

Angrebet mod den gamle mand blev drøftet selv i Riksdagen, og forfølgelsen af jøderne er blevet omtalt i den britiske avis The Sunday Telegraph, der i en større artikel 21.Februar kunne fortælle, at »Jews leave Swedish city after sharp rise in anti-semitic hate crimes«.

Det samme er blevet beskrevet i den lokale avis Sydsvenska Dagbladet, og i det jødiske samfund i Malmø har man forgæves forsøgt at gøre borgmesteren opmærksem på, hvad der foregår.

Men trods de mange rapporter har borgmester Reepalu tilsyneladende ikke en anelse om, hvad der sker i hans egen by. Og endnu værre: den stigende forfølgelse af den jødiske minoritet synes slet ikke at bekymre ham.

Da Reepalu så i sidste uge igen var blevet spurgt om situationen i hans by, prøvede han endnu en gang rationelt at bortforklare de mange overgreb som et - i hans øjne tilsyneladende acceptabelt og forståeligt - resultat af den israelske politik i de palæstinensiske områder.

I løbet af Gaza-krigen i januar 2009 var antallet af angreb også direkte vokset i Malmø. En Davis Cup-kamp i tennis mellem Sverige og Israel (som Israel vandt) blev spillet uden publikum - officielt »af sikkerhedsmæssige årsager«. Men Ilmar Reepalu sagde ligeud, at de israelske spillere ikke var velkomne i Malmø.

Under Gazakrigen blev desuden en fredelig pro-israelisk demonstration angrebet af en bande militante muslimske indvandrere, der kastede sten mod de forskrækkede demonstranter - mange, men ikke alle, af jødisk baggrund. Det skete på Stortorget, midt i den indre by i Malmø. Det var scener, ingen nogensinde ville have forventet i det rolige Sverige. Men ifølge byens borgmester er de mange og stadigt mere alvorlige og voldelige angreb simpelthen en legitim reaktion på Israels politik.

Det er desværre ikke første gang, at jøder hører den slags argumenter. Tværtimod bruger Reepalu en klassisk antisemitisk taktik: at holde hver jøde personlig ansvarlig for alt, hvad staten Israel, den israelske regering - ja, selv hver eneste jøde - laver.

Gennem hele historien har jøder måttet bære et kollektivt ansvar for hele Israel og det jødiske folk - Jesu død er blot et eksempel. Med sådan en bizar logik bliver en 85-årig jødisk mand i Malmø ansvarlig for Nethanyahu-regeringens politik og alt, hvad der foregår i Gaza og Vestbredden.

Men de malmøitiske jøder er slet ikke ansvarlige for, hvad der lige nu sker i Israel - og der er heller ikke nogen konspiration mod Reepalu fra »den israelske lobby«.

Den, der skal tage ansvar er i stedet borgmester Reepalu selv, der accepterer - og legitimerer - den voksende antisemitiske vold i Malmø. Og som godtager, at uskyldige mennesker der bor i hans by, bliver angrebet og chikaneret for deres religion. Men det er da heldigt, at der er valg i Sverige til september; så kan Malmøs socialdemokratiske borgmester forhåbentlig blive erstattet. For det er ham, der må flytte sig - ikke Malmøs jødiske beboere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.