Kommentar

Alt hvad herligt du kan nævne...

På mandag fylder Det konservative Folkeparti 100 år. Konservatismen er både er liberal og social. Både national og international. Den går ind for kapitalismen, men vel at mærke en kapitalisme, der tjener samfundet og ikke bare sig selv. Vi vil have frihed til noget, men også frihed fra noget.

Per Stig Møller.
Per Stig Møller.

Som det yngste af de fire gamle partier runder Det konservative Folkeparti på mandag sine første 100 år. På fødselsdagen kan man konstatere, at flere partier er stærkt prægede af konservatismen, fordi den både er liberal og social, både national og international.

Lægger man kun vægt på det liberale islæt, kan man fristes af Liberal Alliance. Lægger man kun vægt på det nationale, kan man fristes af Dansk Folkeparti. Men vil man have en fri økonomi med større personligt råderum og samtidig sikre en socialt afbalanceret udvikling, må man være konservativ. Vil man sikre vor nation, må man også engagere sig internationalt, eftersom de store udfordringer kommer udefra, og så må man være konservativ. For de andre har kun dele, konservatismen har det hele.

Tager vi økonomien, går man som konservativ ind for lavere skatter for at give borgerne større råderum over og større ansvar for deres egne liv. Konservative opmuntrer til foretagsomhed og erhvervsmæssigt engagement, og eftersom de, der kaster sig ud i det, risikerer at tabe alt, må der være en væsentlig gevinst ved initiativ og vovemod, der sætter arbejde i gang og skaffer indtægter til statskassen. Konservatismen går således ind for kapitalismen, men vel at mærke en kapitalisme, der tjener samfundet og ikke bare sig selv. Den er økonomiens lokomotiv, men der er ikke meget ved et lokomotiv, der kobler vognene fra. Derfor må der reguleres og omfordeles, så samfundet bevares som en helhed og ikke går op i limningen. Derfor har jeg defineret konservatismens syn på staten således: »Staten skal være så stærk, at den kan rejse den svage, men for svag til at knække den stærke.« Thi kan den stærke ikke komme til at udfolde sine kræfter, bliver den svage ikke løftet. Derfor var det en konservativ statsminister og finansminister, der indførte arbejdsmarkedspensionerne.

I erkendelse af, at vi alle er forskellige og har forskellige lyster, mål og evner, er vi imod ligemageriet. Konservative går i stedet ind for ligestilling, så alle får lige muligheder for at virkeliggøre deres drømme, og netop derved styrkes hele samfundet. Men det forudsætter, at mulighederne er reelle, hvilket igen forudsætter frie og gratis uddannelser, gratis lægehjælp, det sociale apparat og et retsvæsen, der beskytter mod vold, tyveri og bedrageri. Det betyder, at vi har brug for en stat, der er sig sine kollektive opgaver bevidst. Derfor er der grænser for, hvor meget man kan privatisere, eftersom målet med privatisering er forbedring af forholdene for borgerne.

Som den liberalkonservative økonom Adam Smith bemærkede i »Nationernes velstand«, 1776, kan man godt privatisere vandvejene, fordi ejeren af disse ikke tjener en disse, hvis ikke han vedligeholder dem. Men man kan ikke udlicitere landevejene, for dem kan ejeren sagtens tjene på, selv om de er fulde af huller, som han ikke bruger penge på at udbedre.

Tager vi forholdet mellem det nationale og det internationale, kan man i dag ikke sikre nationen uden at inddrage det internationale aspekt. Vi ved af erfaring, hvor svagt en lille nation står, når de store kan udfolde sig frit ud. Derfor går den konservative ind for NATO og EU. NATOs musketer-ed beskytter vores frihed og selvstændighed. EUs forpligtende samarbejde sikrer Europa mod indbyrdes krige, styrker vore økonomier, naturbeskyttelsen, indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, den frie konkurrence og borgernes frie bevægelighed m.m. Det var derfor ikke tilfældigt, at det netop var en konservativ statsminister, der mod Folketingets flertal både sikrede Danmarks plads i »det indre marked« gennem en vejledende folkeafstemning og vores fortsatte medlemskab af NATO gennem et folketingsvalg.

For den konservative består nationen af de døde, de levende og de endnu ufødte. Vi har fået overdraget samfundet af vore forfædre, og vi har pligt til at give det uskadt og helst forbedret videre. Vi er ikke ejere af samfundet, men forvaltere af det. Vi har fået overdraget den danske kultur, det danske sprog, det danske demokrati, den danske natur, og der er kun os til at sørge for, at det alt sammen eksisterer i fremtiden. Vi må følgelig sørge for, at bevare den danske kultur, ikke som en museumsgenstand, men som en levende kraft. Vi må beskytte og udvikle det dansk sprog. Vi må værne om vort demokrati. Vi har pligt til at forvalte naturen, så vore efterkommere ikke overtager en forurenet ødemark. Men samtidig skal vi virke i naturen, producere, bygge og udbygge. Også her må en balance til; thi vi kan sagtens give los og tillade alt, men det betyder, at vi ødelægger miljøet. Omvendt kan vi forbyde al aktivitet, der kan påvirke miljøet, men det bliver vi fattige af. Derfor er god økonomi god økologi, og god økologi god økonomi.

Vi ønsker frihed og tryghed. Vi vil have frihed til noget, men også frihed fra noget. Frihed uden tryghed betyder, at der er meget, du ikke tør. Tryghed uden frihed betyder, at der er meget, du ikke må. Derfor vil den konservative have et afbalanceret og stærkt retssamfund, som ikke udhuler friheden.

Konservatismen er en nødvendig kraft, hvis man vil have et stabilt samfund med en fredelig udvikling. Den holder igen på de stundesløse projektmagere, der vil kaste samfundet ud i store eksperimenter, men den eksperimenterer gerne. Den gør det blot gradvist og holder øje med virkningen, før den tager det næste skridt. Den bygger ikke på spekulationen, men på erfaringen. Den vil forbedre vilkårene ud fra en forankring i virkeligheden, for som H.V. Kaalund skrev:

 

»Alt hvad herligt du kan nævne, /

alt hvad højt din sjæl kan nå, /

skal hernede på det jævne/

fast sin rod i livet slå.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.