Kommentar

Alles øjne hviler på Europas terrorrede

Efter terroraktionen i Bruxelles er efterretningstjenesternes opmærksomhed rettet mod Molenbeek, Bruxelles-forstaden, der udklækker terrorister. Der er fare for, at de fokuserer for meget på udefra kommende IS-terrorister og for lidt på truslen fra »vor egen baghave«.

Hans Jørgen Bonnichsen.
Hans Jørgen Bonnichsen.

Jihad City eller Europas terrorrede er bydelen kaldt. Den er på størrelse med Frederiksberg. Det er en forstad til Bruxelles, den har ca. 100.000 indbyggere og hedder Molenbeek. I Danmark ville vi kalde det en ghetto. Det er et socialt belastet område, hvor de fleste af indbyggerne er af marokkansk oprindelse. En bydel med stor arbejdsløshed og ringe fremtidsudsigter. Et sådant område er en ideel grobund for ekstrem kriminalitet, herunder terror, som den har udfoldet sig her i skrivende stund.

Molenbeek har i flere måneder været under intens kontrol af de belgiske myndigheder. Det var den operationelle base for det netværk, der gennemførte terrorangrebet i Paris i november. Og nu i sidste uge – langt om længe – blev den sidste mistænkte, den meste eftersøgte person i Europa, Salah Abdeslam, anholdt.

I disse timer er det ikke alene de belgiske myndigheders opmærksomhed, der er rettet mod stedet. Alle de vestlige efterretningstjenesters fokus er i øjeblikket på Belgien.

Primært for at sikre, at terrorhandlingerne ikke har forbindelse til andre dele af Europa, herunder Danmark. Der er dog intet, der tyder på dette. Sekundært for at foretage en gennemgribende analyse af muligheder for terrorhandlingernes afsmittende effekt i forhold til ens eget ansvarsområde, den såkaldte »copy-cat« effekt. Uanset analysens resultat vil man se, at der iværksættes relevante trygheds- og sikkerhedsskabende foranstaltninger.

Tankerne går også til de belgiske kolleger, der om nogen er hårdt presset. De er adskillige gange gennem de seneste år blevet bebrejdet, at de ikke har evnet at forebygge og modvirke terror. De er unægteligt oppe mod svære odds. Belgien er det land i verden, der per 1.000 indbyggere har det største antal »foreign-figthers«. De såkaldte »Syrien-krigere«, der deltager i Islamisk Stats krigs- og terrorhandlinger. Og Molenbeek er et område, hvor politiet ikke skal forvente den store hjælp fra befolkningen. Belgisk politi skal faktisk tænke sig grundigt om før enhver politiforretning i området. Hertil kommer, at de lov- og ordensmæssige institutioner i Belgien er et studie værd. Alene i Bruxelles befinder der sig seks kommunale politikorps og hertil kommer det paramilitære politikorps, gendarmeriet, og yderligere et »police-judiciaire«, dvs. et kriminalpoliti, tilknyttet anklagemyndigheden. Der er rige muligheder for, at vigtige informationer falder ned mellem flere stole, samt stor risiko for at den stringente kommunikation, der skal til for at håndtere terrortruslen, mangler.

Yderligere er der i efterretningsvæsnet i Belgien ikke tradition for det forebyggende arbejde, som ikke mindst Danmark er kendt for. En indsatsstrategi, der populært kaldes »en fremstrakte hånd og den knyttede næve«, hvor der lægges stor vægt på præventive samtaler med unge radikaliserede mennesker og exit-programmer for hjemvendte »Syrien-krigere«. Og sidst, men ikke mindst, samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi (SSP-samarbejdet). Først gennem de seneste år er man begyndt at skele til de danske erfaringer.

I øjeblikket er der mange spekulationer om, hvem der står bag de udførte terrorhandlinger tirsdag morgen i Bruxelles. En nærliggende tanke er, at det kan være en reaktion på anholdelsen af Salah Abdeslam, ikke mindst fordi de belgiske myndigheder fortalte, at de var af den opfattelse, at han var i færd med at planlægge nye terrorhandlinger. Der blev fundet tunge våben i lejligheden, hvor han blev anholdt. Det blev konstateret, at han havde dannet et nyt netværk, og yderligere blev en ny 24-årig person efterlyst for sin deltagelse i terroren i Paris 13. november 2015. Nogle eksperter afviser tanken, da de mener, at det kræver massiv planlægning at gennemføre gårsdagens terrorhandlinger. Jeg deler ikke deres opfattelse. Det er nemt at skaffe sig våben og sprængstoffer i Belgien. Det er nemt at bevæge sig ubemærket ind i en sårbar menneskemasse, der befinder sig ved et trafikknudepunkt som en afgangshal i en lufthavn eller en metrostation. Det kan alt sammen gøres impulsivt.

Og ikke uventet nævnes en sovende terrorcelle fra Islamisk Stat. Alt er usikkert i øjeblikket, men man kan i hvert fald være sikker på, at Islamisk Stat sympatiserer med hændelsen og nok skal forstå at drage fordele af den.

Jeg er meget forsigtig med at drage sådanne, men meget forståelige, forbindelser til Islamisk Stat, for meget ofte tildeler vi dem derved en pondus og en indflydelse, som de ikke er berettiget til, og ikke mindst knytter vi den fundamentalistiske tolkning af religionen islam ind som motiverende faktor i terror.

Dette kan medvirke til, at efterretningstjenesternes indsats alt for ensidigt rettes mod f.eks. »Syrien-krigerne«, så der skabes ubalance i overvågning af potentielle terrorister, hvor empirien fortæller, at truslen reelt kommer fra »vor egen baghave«, der måske ikke er så megen fokus på.

Der kan ikke være to meninger om, at der også politisk har været en enorm interesse på »Syrien-krigerne«, og at der dermed er lagt et pres på efterretningstjenesternes indsats mod disse. Måske endog så stort et pres, som New York Times fastslår i sin analyse af angrebet mod Charlie Hebdo, at den franske efterretningstjeneste blev nødt til at nedprioritere overvågningen af brødrene Said og Cherif Kouachi, der stod bag angrebet. Om det er tilfældet i Paris eller for den sags skyld i Danmark skal jeg undlade at tage stilling til, men blot påpege det vigtige i, at der er balance i indsatsen. Ikke mindst fordi forskningen fortæller os, at det mere er cross-over problematikken, der er værd at fokusere på. Det faktum at unge kriminelle føler, at der er mere glamour og status i at være »hellig kriger« end at være en sølle kriminel.

Læren fra Belgien kan være, at tiden måske er inde til at vurdere, om der er balance i overvågningen mellem de eks- og interne potentielle terrorister, og endnu mere om vi i terrorbekæmpelsen i langt højere grad end tilfældet er i dag, bør satse på mere sociologi og psykologi fremfor religion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.