Borgerlige ord

Aktivistminister

Jesper Beinov: »Det er en god dag for kulturen«, udtalte kulturminister Uffe Elbæk i en pressemeddelelse forleden. Udtalelsen faldt, efter at en vigtig del af regeringens eget finanslovsforslag for kulturen netop var blevet underkendt.

Jesper Beinov, Redaktør Kultur, Debat & Navne
Jesper Beinov, Redaktør Kultur, Debat & Navne

Elbæk viser sig her som en sand aktivistminister, der blæser på konventionerne for, hvad en minister kan tillade sig.

Den uvenlige udlægning er, at Elbæk med fuld fart løber fra sine holdninger eller endnu værre, at man kommer i tvivl om, hvorvidt han faktisk står inde for regeringens politik. Det er en såre farlig vej at betræde. Den venlige version er, at en ressortminister aldrig afviser at få flere penge.

For at analysere Elbæk kan man med fordel studere bogen »Aktivistministeren«, som er titlen på Barbara Læssøe Stephensens nye samtalebog med Elbæk, og som viser en usædvanlig politiker. Heri lod Elbæk rent faktisk læserne forstå, at han nu er i en anden situation end tidligere, hvor han var en fri fugl: »Jeg udtaler mig ikke længere på egne vegne eller på vegne af Radikale Venstre, men på regeringens vegne, og der har allerede været nogle situationer, hvor det var svært. Nogle kameler kan være svære at sluge«.

Den gamle aktivist lader sig tilsyneladende ikke sådan holde nede i længere tid ad gangen. Det er for kunst- og kulturhistorisk engagerede på det umiddelbare plan svært at bebrejde Elbæk, at han glæder sig på kulturens vegne. Kritikken er jo skyllet ned over ministeren i flere måneder, ikke mindst fra de borgerlige-­liberale partier. Det kan være, ministeren er blevet klogere undervejs.

Redningen kom tillige fra uventet hold. Det var ikke lige fra Enhedslisten, at man skulle have forventet hjælpen. Alligevel er det Enhedslisten, denne revolutionens fortrop, der skal takkes for den udpræget konservative beslutning om, at der alligevel ikke bliver indført entré til de permanente samlinger på Statens Museum for Kunst samt sikrede fregatten »Jylland«, Herregårdsmuseet Gammel Estrup og Den Gamle By i Aarhus.

Men indvendingerne handler først og fremmest om hvordan vi skal vurdere den langsigtede holdbarhed af Elbæks udmeldinger. En minister forventes loyalt at stå inde for sine politiske udmeldinger og så forvalte området uden mukken over besparelser. Finansministeriet overvåger nidkært fagministres mindste udtalelser, og hver gang en minister af sit hjertes godhed lover at lade millionerne rulle, er straffen ofte den, at ministeren selv må finde midlerne. Den slags virker for alle regeringer disciplinerende, og det bør skatteyderne være taknemmelige for.

Det er dog ganske svært at agere, når man sidder i en mindretalsregering. Bertel Haarder, der er den længst tid siddende minister siden Stau­nings tid, skriver i første bind af sine netop udkomne erindringer, »Op mod strømmen«: »At være minister i en mindretalsregering er som at være direktør i et firma, hvor konkurrenterne har flertal i bestyrelsen«. Sandt nok.

I månedsvis har Elbæk forsvaret sine spareforslag, nu glæder han sig over, at han har måttet æde dem i sig. Det viser, hvor svært det er at være mindretalsregering, selv for en aktivistminister, men tak for de aflyste besparelser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.