"Selvbedrag og selvretfærdighed er...fastintegrerede elementer i krige", skriver David Vestenskov. Som ansat på Forsvarsakademiet er han de facto interessent i krigen i Afghanistan, og hans selvbedrag er da også åbenbart. Helt ukarakteristisk for en ansat i forsvaret håber han en masse og giver en omgang bibel-eksegese, inden han kommer til det egentlige: Den civile bistand til Afghanistan "skulle gerne" opretholdes i mange år, og er betinget af den militære indsats som den afghanske hær "forhåbentlig" er i stand til at levere. Håbet kan virke som "et sønderskudt fyrtårn uden lys", men bliver næppe genopbygget af kritiske observationer.

Ser man det: Kritiske observationer i den offentlige debat i Danmark kan slukke håbet i Afghanistan. En debatør som Carsten Jensen må frydes over den overvældende magt han har, men må samtidig veje sine ord på en guldvægt, når de har så stor virkning på den anden side af jordkloden. Hans indflydelse på situationen i Afghanistan er ifølge David Vestenskov nærmest større end Forsvarets.

Denne omgang vås må betragtes som en indirekte tilståelse af, at missionen i Afghanistan er en komplet fiasko. Man kan altid håbe, men når Forsvaret efter 45 døde og 10 mia. brændt af på krudt og kugler kun har håbet tilbage, må man spørge, om ikke det er på tide sende soldaterne hjem til Oksbøl. Der gør de i det mindste ingen skade.

"Ønskværdigt, prisværdigt og sympatisk ville det være, hvis selv samme kritikere havde bud på reelle politiske alternativer", ønsker DV.

Her er ét:

Vi skal ikke tillade vore folkevalgte at sende tropper udenfor landets grænser. Lad os få en ændring af Grundlovens § 19 og indføre; at danske styrker kun må beordres udenfor landets grænser, hvis vi selv eller vore allierede (Nato) er angrebet først. Vel at mærke angrebet af regulære fremmede styrker og ikke af fantaster og hellige krigere m.v. Med en sådan bestemmelse er jeg overbevist om, at vi opfylder stort set hele befolkningens vilje og vi er ude over, at politikerne overhovedet skal tage stilling til alle de konflikter der vil blive ved med at opstå.

Hvis fanden er løs i Langbortistan og vi føler moralsk trang til at indgribe, så lad os benytte metoden med boykot af im- og eksport, flyveforbud og udrejeseforbud m.v. Lad os ganske enkelt kapsle banditterne inde - den kendte belejringstrategi der på trods af sin ondskab tillader os at sende humanitær hjælp.

Sværere er det ikke.

I gennem tiden har konger, kejsere, diktatorer, som har ført krige langt væk fra nationen, tabt krige. Krige koster mange penge. Føres de i udlandet, koster de endnu flere penge. Jeg har ladet mig fortælle at krigen i Afghanistan koster 2 milliarder om året og at vi har 450 soldater udstationeret. Beløbet tvivler jeg på og tror at det er mindst det dobbelse. Det er ikke ualmindeligt at een person i arbejde koster ca. 1 million pr. stk. om året, hvilket er ca. 4,5 milliard. Hertil kan lægges militært udstyr, som nok mindst er endnu en milliard, forsørgelser af enker og psykologisk behandling af skadede soldater.

Anyway. Tyskland tabte krigen i rusland i 1944. Napoleon tabte sin krig. I sin tid forsøgte Spanierne at erobre Portugal. Her skete det sjove, at de soldater, som man sendte over bjergene mellem Portugal og Spanien og udstationerede gik hen og giftede sig med Portugisiske kvinder og fik børn. Man indså så, efter mange år, at man ikke mere kunne stole på sine soldater. Skatterne fra Portugal udeblev, men soldaterne skulle stadig lønnes. Efter flere forsøg på underlæggelse opgav de spanske magthavere. Læs historiebøgerne.

Den danske indsats i Afghanistan har været spild af penge og soldater. Når de vestlige tropper forlade landet falder landet tilbage til sin sædvanlige civile status. Alle de forretninger, som lever af soldater og vestlige penge lukker. Det være sig værtshuse, horehuse og turistbureauer. Den tilbageværende befolkning bliver Talibanere. Om ikke andet, så af nød.

Krige vinder eller taber man. Denne taber vi. Politikerne vil nu give indtryk af at vi trækker os tilbage i god ro og orden. Derfor afsættes endnu nogle millioner til landet. Jeg har ikke noget mod en lille krig, så soldaterne kan holde træningen. Men, for pokker, før ikke krige langt hjemmefra. Ikke engang Grønland og Færøerne vil vi være i stand til at underlægge os og det ved alle.

Der er brug for skovhøjskoler jordenom og Afghanistan, Somalia og Colombia har brug for klosterhaver, præstegårdshaver, skolebotaniske haver, bondekonehaver, kolonihaver, seminarier med havemænd, skolehaver og børnehaver.

trick: Spørgsmålet om vores "mission" i Afghanistan, i yankee'ernes slipstrøm, gøres til et spørgsmål om for-eller-imod Carsten Jensen. Så skulle den ganske sikkert være hjemme.