...krig som i gamle dage.

I gamle dage var "støvler" politisk billig kapital. Det kostede ikke ret meget at smide en enkelt deling, endsige et helt kompani i grams. 120 mand var et greb i luften. Der var altid flere bønder hvor de kom fra og der var intet krav om at minimere tab.

I dag er en kiste med et flag den størst mulige kapital. Støvler den næststørste. Vi prøver at kæmpe mere "smart" men skal samtidig tækkes med allierede som vi ikke kan stole på og som i øvrigt har en kultur og en sociologi vi ikke eller kun sjældent fatter. Vi skal stå model til tortur og til soldater på khat og hash fordi "sådan gør man der". Vi bliver nødt til at acceptere nepotisme og korruption fordi sådan har man altid gjort. Problemstillingerne har ikke ændret sig siden Robin Moore skrev "De Grønne Baretter" i 64. I 48 år har vi kæmpet lavintensitetskrige, guerilla krige og vi har ikke endnu formuleret et effektivt modsvar der kan kombinere vores pris på støvler og "moralsk/etisk høje grund" med at føre krig i tredieverdenslande hvor liv stadig er mindre værd end en AK-74.

Skal vi have sejr på "vores" betingelser bliver vi nødt til at rykke samfundet op med rode. Fyre alle embedsmænd, rive hele skidtet ned og sætte vores eget i stedet. Men det koster og det koster også allierede. Allierede som vi bruger som "støvler" og som vi er nødt til at stole på fordi vi ikke længere fører krig som i "gamle dage". Så det gør vi bare ikke.

I stedet underkaster vi soldaterne og deres befalinsgmænd alverdens regler og regulativer der gør det så inderligt svært at kæmpe fordi man ikke aner om man bliver skudt forfra af fjenden eller bagfra af en auditør der bliver pisket frem af en eller anden halvstuderet bedrevidende pseudo-intellektuels indignerede harme hjemme i en villa.

Vi tager fanger som vi ikke må tage. Vi overleverer fanger til folk vi udmærket godt ved udsætter fangerne for tortur. Vi opretter ikke vores egne fangelejre i Holte eller Virum. Fordi så kommer det for tæt på. Vi opretter ikke fangelejre i lokalområdet fordi det fører til gnidninger med de lokale. Vi tvinger vores specialtropper til at barbere sig og bære militær uniformer på trods af at vi kæmper i et miljø hvor skæg og lokal klædningsdragt er essentielt for at have et godt samarbejde med de lokale. Fordi så "mudrer" vi ikke billedet for de rare "NGO'er" som dukker op til Foto op kriserne. Vi må dog gerne redde dem når de i deres misforståede næstekærlighed er blevet taget til fange af en eller anden krigsherre.

Vi fører krig på en måde der ville have fået Clausewitz og Sun Tzu til at skrige af grin over vores kulturimperialisme og vores misforståede menneskehensyn. Vores fjender skal kun have een kvalitet. Tålmodighed. Det er den eneste kvalitet de behøver have for at slå os. Fordi vi gør ikke hvad der skal til. Vi kan ikke, vi må ikke, og selv når vi prøver inden for vores egne påtagede grænser er det også forkert fordi en regel fra FN eller en universitetsstuderende mener det er forkert.

Vi har tabt før vi affyrer det første skud. Og så gør vi hvad der skal til for at slippe uden om reglerne.

Hvad der undrer mig er at man har stort fokus på vores egne tab og den store politiske kapital der er der. Men der er ingensomhelst politisk kapital eller opmærksomhed omkring brugen af lejesoldater eller "PMC's"(Private Military Companies). Flere soldater fra disse PMCs er omkommet i Afghanistan og Irak end koalitionsstyrker (minus USA). Og det betyder intet. Det betyder heller intet at disse lejesoldater i bund og grund er straffrie for stortset ligegyldigt hvad de gør og mod hvem. Ingen interesserer sig for dem. Vælgerne er ligeglade. Der er intet politisk pres for en præsident eller en Statsminister til at dukke op til en lejesoldats eller en sikkerheds ansats begravelse.

Så ville det da være tåbeligt at bruge andet end lejesoldater. Og der ligger fremtiden. Droner og lejesoldater. Vi ender med at gøre krigen så menneskefjern og så ligegyldig at vi har stor risiko for at få krigsførelse der bare er brutal og automatiseret, uden opsyn og uden menneskelige hensyn. En krig hvor robotter, droner og lejesoldater gør det beskidte arbejde som nationalstaterne ikke længere har råd til at lade vores egne soldater gøre.

Men så har vi jo også rene hænder. På papiret i hvert fald.