Opinion

AE-rådet kløjs i topskatten

»Før valget var Mette Frederiksen og AE-rådet for lettelser i topskatten.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

Jonas Juul fra AE-Rådet forsøger i Berlingske 12. marts at sprede tvivl om effekterne af lavere topskat. Man må helt grundlægende undre sig over, at AE-rådet kommer med disse meldinger nu. De senere år er der kommet flere nye forskningsresultater, der finder langt større virkninger af lavere marginalskat end det, som Finansministeriet lægger til grund, når det regner på effekterne af lavere marginalskat.

AE-rådet burde her lytte mere til AE-rådets tidligere direktør, Carsten Koch.

Da Carsten Koch var formand for Skattekommissionen udtalte han følgende om de positive virkninger af lavere topskat: »Det er ikke bare noget, jeg tror, men det er noget, jeg baserer på videnskabelige undersøgelser. Der er positive effekter. Man kan diskutere størrelsesordenen på det, men det er klart over nul.«

Vi er sådan set på linje med AE-rådets tidligere direktør. Der er klart usikkerhed om størrelsen af virkningen af lavere topskat, når man ser på den videnskabelige litteratur. Men effekten er tydeligt positiv. Herhjemme anvender Finansministeriet en meget lav topskatteeffekt, når der sammenholdes med den videnskabelige litteratur. Meget tyder på, at effekten er to-tre gange så stor som det, Finansministeriet lægger til grund.

Jonas Juul henviser til en artikel i DJØF-bladet, hvor økonomerne Christen Sørensen og Bent Greve støtter AE-Rådet og er kritiske over for virkninger af lavere marginalskat. Ingen af de to kan siges at være eksperter i skattepolitik.

Hvad man derimod kan sige er, at de begge er tidligere folketingskandidater for Socialdemokratiet. Og deres – og AE-rådets udsagn – passer fint overens med Mette Frederiksens og Socialdemokratiets nye linje, hvor man går imod topskattelettelser.

Før valget var Mette Frederiksen og AE-rådet for lettelser i topskatten. Socialdemokratiet lettede topskatten med 2012-skattereformen, mens AE-rådet i 2012 fremhævede, at »beregninger fra bl.a. Skatteministeriet og Finansministeriet (har) vist, at en stigning i topskattegrænsen er den mest effektive måde at få arbejdsudbuddet til at stige.«

Man så da heller ikke AE-rådet kritisere Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens topskattelettelser i 2012-reformen. Hvis AE-rådet virkelig mener noget med sin nye vurdering, må det også vurdere, at Thornings skattereform var underfinansieret (da den jo indbudgetterede de dynamiske effekter af topskatteændringer).

Bundlinjen i topskattedebatten er, at Finansministeriet er meget forsigtig, når det budgetterer med dynamiske effekter af lavere topskat. Ministeriet er så forsigtig, at debatten blandt danske økonomer (uden for AE-rådets og Socialdemokratiets sfære) handler om, at Finansministeriet bør opjustere sin antagelse om dynamiske effekter.

Det sker på baggrund af bl.a. undersøgelser fra de økonomiske vismænd samt fra professor Hans Jørgen Whitta Jacobsen og Claus Thustrup Kreiner, som finder topskattevirkninger, der er to-tre gange større end det, Finansministeriet budgetterer med.

Derudover pegede Produktivitetskommissionen (med professor Peter Birch Sørensen som formand) på, at adfærdseffekterne kan være så store, at: »Det ikke (kan) udelukkes, at en sænkning af topskattesatsen vil kunne finansiere sig selv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.