Jeg vil gerne bifalde, at Albert Gjedde (i modsætning til Vibeke Manniche) afstår fra at nævne Anders Behring Breivik og World of Warcraft i samme sætning. Jeg kan ikke afvise, at der findes mennesker med problemer, der kan blive forværret af voldelige computerspil, men i ramme alvor at argumentere for, at World of Warcraft har bare den mindste andel i massakren på Utøya, er bare så tåbeligt, at det bliver svært at tage yderligere argumenter seriøst.

Så derfor: Mange tak til Albert Gjedde for at holde debatten på et rimeligt niveau. Som mange af os skrev til Vibeke, er det dog svært at se, hvad kritikerne af voldelige computerspil skal forsøge at stræbe efter. Aldersmærkning på spillene har vi allerede, så hvad det angår, er der ikke meget andet at gøre end at indskærpe over for forældrene, at den aldersmærkning har en årsag. Et direkte forbud (som Vibeke var inde på) er ganske enkelt ikke en rational løsning. Ja, voldelige computerspil kan højne aggressionen, men det kan sportsspil også - for slet ikke at tale om sport som aktivitet. Eller hvad med den aggression, der kommer, når folk sætter sig bag rattet? Eller indtager alkohol? Skal vi forbyde fodbold, alkohol og bilisme? Det holder jo ikke.

Albert Gjedde udtaler, at enkelte kan døje med depression, ADHD eller andre problemer. Så vidt så godt, men det forekommer mig, at han får procentdelen af de udsatte til at fremstå som meget større, end den er. Heller ikke i min omgangskreds er der et eneste påviseligt tilfælde af øget aggression som følge af voldelige computerspil. Der er derimod ét trist tilfælde af voldelig adfærd kombineret med computerspil, men her virker det kun alt for tydeligt, at det er arv og miljø, den er gal med, og ikke computerspillene.

Min konklusion her kan kun være den samme, som den var på Vibekes blog: Folk, der forsker i det her emne, fordi de er bange, opnår resultater, der underbygger den frygt. Voldelige computerspil er nu en naturlig del af den måde, som mange, mange mennesker i den vestlige verden bruger deres fritid på, og ved at tilbringe den fritid bag skærmen (alene eller i selskab med andre) er de reelt med til at begrænse volden i samfundet ved ikke at tampe løs på andre på gadehjørner eller værtshuse. Betyder det så, at computerspil er klinisk renset for uheldig indflydelse? Nej, men det er der snart sagt intet i vores samfund, der er. 99% af os forstår at omgås disse ting på en ordentlig måde, og de resterende 1% vil ende i problemer, uanset om de udsættes for voldelige computerspil eller ej. Find dem. Hjælp dem. Også for vores andres skyld. Men lad være med at give computerspillene skylden.

Jeg ærgrer mig lidt over, at dette indlæg ikke lykkes med at gøre debatten om computerspil hverken mere sober eller videnskabelig. Det er muligvis heller ikke hensigten. Det er fint at professor og dr.med. Albert Gjedde her benytter kommentarformen til at ryste noget af al den videnskabelige og nuancerende udenomssnak af sig, men når det resulterer i en sort/hvid gennemgang af computerspillenes ulyksaligheder, ender indlægget blot med at blive endnu et skingert indslag i en debat, hvor flere aktører allerede er godt i gang med at male sig selv op i et hjørne.

Jeg mener Gjedde burde anerkende computerspilforskernes arbejde og opfordre dem til at anerkende hans. Sandheden er at både computerspilsforskning og psykologisk forskning har gavn af at møde hinanden med åbent videnskabeligt sind. Kun på den måde kan der opnås brugbare forskningsresultater. Det er ufatteligt uhensigtsmæssigt at fremsige konstante advarsler og foreslå forbud, sådan som det har været tilfældet igennem hele computerspillenes efterhånden lange historie. Lad os nu indføre et princip om at alle er relativt ADHD- og depressionsfri, indtil det modsatte er bevist. Det vil uundgåeligt forhale hele medicineringsprogrammet en smule, men vil til gengæld åbne for en debat hvor selv den relativt sunde computerspiller kan blive accepteret som art.

De "professionelt ungdommelige udøvere", som de yngre forskere så nedladende bliver kaldt, hverken benægter kendsgerninger eller forsvarer voldelige computerspil unuanceret. De sætter i stedet et relevant spørgsmålstegn ved det videnskabeligt fornuftige i, at lede efter "aggressive tanker" i computerspillere, og forsøg på at gøre begreber som "hjælpsomhed" til specifikt målbare størrelser. Og så svarer de i øvrigt på det forslag om forbud, som Vibeke Manniche forleden fremsatte, præcis som vi forventer at vores professionelle forskere gør det, når deres forskningsfelt bliver udsat for fejlfortolkning og upræcis fremstilling.

Lad os diskutere den videnskabelige metode på begge sider af hegnet som om vi rent faktisk har respekt for hinanden og modpartens videnskabelige felt. Er der virkelig grund til at kalde Rune Nielsen for spiller og ph.d.-studerende i dén rækkefølge, og så efterfølgende forsøge at tampe opkomlingen i jorden ved at redegøre for sin overlegne og mere fremskredne alder?

Lad os antage at mennesker der beskæftiger sig professionelt med computerspilforskning ikke blot er gemene branche-rygklappere eller skydegale teenagere i Diablo-tshirts. Så vil disse sikkert med tiden forsøge at betragte professionelle psykologer som andet end altid medicineringsvillige forbudstilhængere.

Jeg pendler hver dag og ser masser af mennesker der mangler empati. Her er det kvinderne der mangler empati, de kan ikke forstille sig at andre har mere travlt og ligger derfor og fjumre på cykelstien og bringer andres liv i fare med deres mangle på empati. Dette er 90% af alle kvinder i trafikken. De er så dårlige trafikalt at de er til fare for alle andre. Venstrefløjens empati består i at importere meget dyre religiøse fanatiker som vi andre så skal betale for. Det er heller ikke særligt empatisk.At computer spil skulle fostre psykopater er en direkte løgn. Det er vores sætten det genetiske afkom op til de er små prinser og prinsesser der gør dem afstumpet. Disse projekt børn der aldrig bliver konfronteret eller kritiseret og ikke lære at deres vilje ikke er endegyldig. Jeg har spillet næsten alle former for computer spil og er fra den generation hvor det started. Mine venner og mig har altså spillet voldelige computer spil i 25 år og ingen af os er straffet eller psykisk afstumpet. Hvordan passer det ind i jeres fabel som i øvrigt kun tjener 1 formål at belyse nogle gamle mænd ikke forstår nutiden og hænger fast i en tese der blev fremsat i 1980erne og siden hen bevist forkert. At de så er så virkeligheds fjerne at de tror deres overformynderi skulle afsted komme folk stopper med at spille 3D shoot em up spil viser blot hvor virkeligheds fjerne i er.