Udefra

Årets mand

Kristian Mouritzen: Præsident Barack Obama er af Time Magazine blevet kåret til årets mand for anden gang.

Kristian Mouritzen, Udlandsredaktør
Kristian Mouritzen, Udlandsredaktør

Det har selvfølgelig i sig selv fået raseriet hos Republikanerne til at bryde ud, selv om værdigheden sådan set intet har at gøre med det, Obama rent faktisk har nået som præsident. Prisen er givet - og det er næsten endnu værre for Republikanerne - fordi det, Obama afspejler, i et og alt repræsenterer »Det Nye USA«.

Når det er så slemt, er det selvfølgelig, fordi der bliver gnedet rundt i det blødende sår, det agtværdige gamle parti har. Partiet har ganske enkelt svært ved at tiltrække de rigtige vælgere.

Det drejer sig ikke bare om asiater, sorte og latinoer, som Obama har et absolut godt greb om. Det drejer sig også om noget så svært som tidsånden, som vi så det i den forgangne uge, hvor Obama i en rammende tale i forbindelse med de brutale mord på skolebørn og deres lærere i Newtown i Connecticut kunne fange det væsentlige: at gøre op med den lovmæssigt sikrede ret til at eje et våben, som amerikanerne anser for at være en frihedsret på linje med ytringsfrihed, uden at skubbe våbenlobbyen fra sig. At understrege, at det ikke er nok bare med lovgivning, men at hele holdningen til våben skal ændre sig. For det er lige det, en præsident skal kunne - sætte dagsordenen for debatten. Favne værdier og kunne udstikke en holdningskurs i en svær tid. Det er lykkedes for ham.

Første gang, han fik prisen i 2008, var det fordi han indgød vælgerne en tro på forandring. Obama stod ved det seneste valgs start relativt svagt, fordi begejstringen var falmende efter fire år, fordi der i mange vælgeres øjne ikke var sket de nødvendige ændringer i samfundet. Jo, han havde gennemført en sundhedsreform, men processen splittede mere, end den samlede befolkningen. Men det vendte under valgkampen, og en stadig mere selvsikker Obama fejede Republikanernes kandidat af banen, fordi han simpelthen ikke kunne nå den bredde i befolkningen, Obama kunne.

Og vælgermassen har ændret sig betydeligt på ganske få år. Skattelettelser for de rigeste og de værdier, det amerikanske samfund traditionelt er bygget på, er under hastig forandring. Mantraet for Republikanerne - mindre stat - er med Obamas ord blevet til »smartere stat«. Det giver Obama et råderum til at gøre noget for middelklassen og for dem, der har det svært, på en helt anden måde end Republikanerne. Det kan også give præsidenten en platform for at få Kongressen med på en stramning af våbenloven. Det giver tillige Obama en mulighed for at få en række aftaler på plads, så USA undgår det, der populært kaldes for »den finansielle afgrund«, som rammer amerikanerne efter nytår.

Men det er også værdierne, der er på spil her, ikke bare i forhold til våbenlovene, men også i forhold til hele det amerikanske tankesæt. Frihed er stadig absolut i front, men det er tilladt at diskutere, hvordan friheden forvaltes. Og hvis Obama spiller kortene rigtigt, kan han stadig gå hen og blive en markant præsident, selv om mange er enige om, at nogen stor politisk begavelse i forhold til den vigtige Kongres har han indtil nu ikke været. Så prisen gives til en person, der tegner det nye USA. Det kunne Republikanerne også sagtens gøre. De har bare ikke magtet det. Men det haster, hvis ikke partiet skal marginaliseres.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.