Kommentar

Åndeligt overgreb mod det danske folk

Søren Krarup: Juletræssagen i Kokkedal er skriften på væggen, der dokumenterer farerne ved den masseindvandring, der er en konsekvens af udlændingeloven af 3. juni 1983, og som vi er nogle stykker, der har advaret imod i en menneskealder.

Begivenhederne i Kokkedal, hvor et muslimsk flertal i boligblokken har forbudt et dansk og kristent mindretal at sætte et juletræ op for således at fejre dansk jul, er meget tankevækkende og dybt uhyggelige.

Det er islam, der allerede på dette tidspunkt af masseindvandringen af muslimer til Danmark søger at drive danskheden ud og overtage magten. Det er skriften på væggen, der dokumenterer farerne ved den masseindvandring, der er en konsekvens af udlændingeloven af 3. juni 1983, og som vi er nogle stykker, der har advaret imod i en menneskealder.

Det har naturligvis ikke noget med demokrati at gøre. For det er rigtigt, at i et demokrati er det flertallet, der bestemmer, men der er forhold, som ikke vedrører en demokratisk mekanik, fordi de angår sjæl og ånd. Hvad er Danmark? Det er jo ikke at definere som et demokrati. Men Danmark er en nation, er danskernes fædreland, er et fælles hjem for det danske folk, som netop er et folk, fordi det har samme sprog, historie og kultur. Demokrati er styreform. Men danskhed er identitet. Demokrati handler om at tælle stemmer.

Men danskhed er det danske folks sjæl og ånd, som ikke gøres op i stemmetal. Derfor er muslimernes adfærd i Kokkedal et åndeligt overgreb imod det danske folk, der har givet muslimer lov til at bo i Danmark, men som ikke derfor har accepteret at blive fremmed i sit eget hjem. Vi tillader naturligvis muslimer at fejre deres helligdage på deres maner. Men vi fastholder, at dette er Danmark, og at det danske folks identitet og eksistens er uløseligt sammenknyttet med den kristendom, der i julen fejrer Kristi fødsel. Juletræet er en del af dansk kultur. Og at ville forbyde danskerne at sætte juletræ op i julen er det samme som en krigserkæring imod det danske folk, hvis land der er tale om. Begivenhederne i Kokkedal vidner om vores nuværende virkelighed i Danmark.

Der er to katastrofer i det 20. århundredes danmarkshistorie. Den ene er 9. april 1940, hvor tyskerne erobrede landet og satte danskerne fra styret. Den anden er 3. juni 1983, hvor kulturradikalismens gennemførelse af udlændingeloven gjorde Danmark til et indvandringsland, der ikke længere kunne hævde sin grænse og bestemme, hvem der tog bolig i landet.

Også under den tyske besættelse søgte man at lukke øjnene for virkeligheden ved at henvise til demokratiet. Det var også dengang kulturradikalismens måde at bagatellisere den nationale katastrofe på, idet man henviste til stemmetal og legede folketingsvalg i marts 1943 og således krampagtigt lukkede øjnene for den virkelighed, som bestod i, at tyskerne bestemte i Danmark. Især Hal Koch gjorde et nummer ud af demokratiet for at kunne flygte fra besættelsens virkelighed. Som formand for Dansk Ungdomssamvirke gjorde han demokratiet til det folkeligt samlende, hvor sandheden naturligvis var, at det er dansk suverænitet og dermed danskhed, der er folkets identitet og egentlighed.

Nej, demokrati er en styreform. Det er en måde at fordele magten i landet. Men det er naturligvis landets eller folkets magt, der skal fordeles på denne måde, og derfor er folket selv det egentlige og afgørende i forholdet. Det handler stadigvæk om eksistens, ikke om form. Det har at gøre med at fordele danskernes magt. Ikke om at udslette danskerne ved udøvelse af demokratisk mekanik. Danmark er en nation. Danmark er danskernes fædreland. Danmark er det danske folks hjem. Ikke et tomt og tilfældigt landområde, åbent for og prisgivet alskens talkombinationer. Det er ikke tilfældigt, at den demokratisme, der er konsekvensen af Hal Kochs og andres misbrug af styreformen demokrati, nu bruges af Hal Kochs efterfølgere i kulturradikalismen til at bagatellisere den undertrykkelse eller fordrivelse af dansk kultur i Kokkedal, som finder sted.

På samme måde lukkede han også øjnene for besættelsens virkelighed. Ved hjælp af samme slagord flygtede han og kulturradikalismen 1940-43 fra det, der reelt skete i Danmark. Først modstandsbevægelsen sagde sandheden. Først modstandsbevægelsen turde sige og fastholde, at dette land er Danmark og ikke et tilfældigt landområde, hvor talkombinationer og begrebsakrobatik og radikale slagord skal afgøre identiteten. Kokkedal er Danmark. Danmark er danskernes land. I Danmark skal dansk identitet og kultur aldrig, aldrig gøres fremmed og forbudt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.