Klumme

Åh, Europa...

Jesper Larsen: I Syrien forsøger præsident Bashar al-Assad med hård hånd, forhåbentlig forgæves, brutalt og med alle militære midler at slå sit eget folk ned, og hvad gør EU?

Jesper Larsen, Udlandsredaktør
Jesper Larsen, Udlandsredaktør

Tja... I Iran pusler præsident Mahmoud Ahmadinejad formentlig med atomvåben, og hvad gør EU? Tjo... Som bekendt hersker der konstant og kronisk krise i Israel, hvor fortvivlelsen ikke mindst blandt palæstinenserne er stor, og forhåbningerne små for en fredsproces. Lige som det atter brænder i Egypten, hvor en protesterende befolkning har svært ved at spore frugterne af det arabiske forår med landets første folkevalgte præsident Mohamed Mursi og det muslimske broderskab i spidsen. Og som om det ikke var nok, tumult nu også i Tunesien, hvor premierminister Hamadi Jebali netop har opløst regeringen, og hvad gør EU? Tja, tjo... Europa ævler og bævler.

Tag bare det igangværende topmøde i Bruxelles som eksempel. Mens der foregår historisk dramatiske, alvorlige og afgørende begivenheder lige rundt om hjørnet, lige uden for hegnet, har forsamlingen af stats- og regeringschefer valgt at bruge stort set al deres politiske muskelkraft på endnu en omgang nationalt navlepilleri om noget så banalt som budgettet efter deres kollektive forhandlingssammenbrud i fjor. Selv om der stadig ingen ende er i sigte på den økonomiske krise, selv om den fælles valuta, euroen, stadig er i farezonen med risiko for total kollaps, selv om Asien stadig buldrer af sted derude og væk med vækstrater, der i Europa hører fortiden til – ja, så sidder det politiske jetset altså, nærmest som var de statsautoriserede revisorer i stedet for statsmænd og -kvinder, og skændes højlydt om småbeløb i den store sammenhæng. Indbetalinger og udbetalinger til husholdningskassen, der sammenlagt beløber sig til godt og vel én procent af EUs bruttonationalprodukt. Paradoksalt, virkelighedens udfordringer og rigtige problemer taget i betragtning, når nu resultatet af de storpolitiske anstrengelser synes mere end givet på forhånd: Trods hyl og skrig samt nationale trusler – tilmed fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvor det gennemtænkte i hendes hovsa-veto-våben i den danske kamp for rabat på medlemskontingentet i skrivende stund ikke står sådan lysende klar – kommer der nemlig et budget på plads. Lige som der kom et budget på plads for syv år siden og for syv år siden før det igen. Mens tiden går med forudsigelige armlægninger, forstørres de nationale forskelle imidlertid, og forståelsen mellem medlemslandene formindskes. På et tidspunkt, hvor Europas udfordringer ellers på alle fronter hober sig op, og solidaritet og sammenhold måske nok var at foretrække.

Det er en farefuld færd, hvor pladsen synes overladt til populistiske kræfter – for hvem vil i disse tider fuldtonet og uden forbehold forsvare Den Europæiske Union og fællesskabet til fordel for, ja, ævl og bævl? Ikke en løbsk britisk premierminister, David Cameron, i hvert fald, der har valgt at spille russisk roulette med forholdet til den europæiske familie med en kommende folkeafstemning. Og heller ikke en fransk præsident, Francois Hollande, der på den ene side kæmper indædt i kulissen for Frankrigs tilskudshungrende landbrug, på den anden belærende advarer sine europæiske kolleger om de nationale interesser, der ikke må træde i stedet for Europas. Åh...

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.