Indspark

272 – tallet for solidaritet

Vi har brug for, at særligt Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet forklarer, hvordan deres internationale løsninger kan fungere i praksis, og så har vi brug for anerkendelse af, at antallet af flygtninge har afgørende betydning.

Jens Jonatan Steen: »Kravet om internationale løsninger klinger særlig hult, når et af argumenterne for eksempelvis at tilslutte sig EUs omfordeling er, at det vil betyde færre flygtninge i Danmark. Seriøst, færre flygtninge?«
Jens Jonatan Steen: »Kravet om internationale løsninger klinger særlig hult, når et af argumenterne for eksempelvis at tilslutte sig EUs omfordeling er, at det vil betyde færre flygtninge i Danmark. Seriøst, færre flygtninge?«

Der bliver slået mange billige slag i luften. Flygtningekrisen er blevet et udstillingsvindue af manglende handlekraft, magtesløshed og kynisk populisme.

Jeg så gerne, at vi havde tilsluttet os en europæisk fordeling af flygtninge og satsede hårdere på at skabe internationale løsninger. Det kræver udfordringen. Men samtidig må vi indrømme, at den europæiske løsning lige nu er et fata morgana. På nuværende tidspunkt er kun 272 ud af de aftalte 160.000 flygtninge blevet omfordelt. Hvilket betyder, at der fortsat mangler at blive fordelt 159.728 flygtninge på tværs af Europa. Det er ekstremt utilstrækkeligt, når de 160.000 i forvejen kun udgør et fåtal af de flygtninge, der er kommet til Europa de seneste to år.

Så selv om jeg er meget skuffet over Inger Støjbergs latterlige annoncer, der skal afskrække flygtninge og asylansøgere, forringelse af reglerne for familiesammenføring og anden kortsigtet tænkning, så bliver vi nødt til at gøre noget her og nu. Den krise, vi står over for, kan ikke bare vente på at EU bliver enige og Østeuropa ved et trylleslag sadler om og tilslutter sig fællesskabet.

Lige nu har vi ikke brug for at slå flere billige slag i luften – det er ærlighed og erkendelse af problemets omfang og kompleksitet, der bør stå i centrum.

Der findes ingen lette løsninger og snakken om at satse på de internationale løsninger har foreløbig intet på sig. Det er et selvskabt fata morgana, der mest bekræfter, at det for nogen er vigtigere at indtage en moralsk forsvarsposition frem for at skabe resultater for de mennesker, som flygter på tværs af grænserne.

Kravet om internationale løsninger klinger særlig hult, når et af argumenterne for eksempelvis at tilslutte sig EUs omfordeling er, at det vil betyde færre flygtninge i Danmark. Seriøst, færre flygtninge? Det hele bliver pludselig meget meningsløst og barokt, hvis de højt besungne internationale løsninger pludselig betyder, at Danmark skal påtage sig mindre og ikke mere ansvar?

Hvis man virkelig vælger at begrunde sit engagement med dens slags argumenter, så bliver det pludselig internationale løsninger for deres egen skyld og ikke for resultaternes skyld. Det giver sikkert mest street credit blandt storby-eliten at beskrive sig selv som interntionalist, men man risikerer at få en tom løsning i medkøb.

Vi har brug for, at særligt Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet forklarer, hvordan deres internationale løsninger kan fungere i praksis, og så har vi brug for anerkendelse af antallet af, at flygtninge har afgørende betydning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.