Indspark

2,1 millioner overførselsmodtagere

Mads Lundby Hansen: Et nyt år er i gang og på ét område bliver 2013 et rekordernes år. I 2013 vil der ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet være godt 2.118.000 personer på overførselsindkomst. Det er det højeste antal nogensinde.

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS
Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS

Af mange grunde er det et problematisk højt antal. Det store antal personer på overførselsindkomst indebærer et tab af velstand, og at vi betaler verdens højeste skatter og afgifter. En betydelig del af de 2,1 millioner personer modtager overførselsindkomst af helt naturlige grunde. Her tænkes bl.a. på folkepension, førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Men der er for mange på de nævnte ordninger. Derfor er det godt, at de danske politikere de seneste to-tre år har vedtaget reformer, der indebærer færre på overførselsindkomst. Her tænker jeg på dagpengereformen (der sænker dagpengeperioden fra fire til to år), tilbagetrækningsreformen (der reducerer årene på efterløn og øger pensionsalderen), førtidspensionsreformen (der medfører en lavere ydelse på 10.300 kr. om måneden til unge under 40 år, der tidligere ville få en betydelig højere førtidspensionsydelse) og skattereformen, der i årene 2016-2022 ændrer reguleringen af overførselsindkomst fra lønregulering til (tæt på) prisregulering.

Reformerne tager udgangspunkt i, at incitamenter virker. Dvs. at når forskellen imellem løn ved arbejde og overførselsindkomster øges, så øges også incitamentet til at søge arbejde og komme i beskæftigelse. Det er godt, at der i Folketinget nu er enighed om denne sammenhæng mellem incitamenter og beskæftigelse.

Forhåbentlig fortsætter Folketinget ad reformvejen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt tilkendegav mellem jul og nytår, at hun ville gennemføre reformer af kontanthjælp og SU. Det er der god grund til. Historierne om bl.a. Carina og Robert illustrerer med al tydelighed, at kontanthjælpen i nogle tilfælde er så høj, at det reelt ikke kan betale sig at tage et ufaglært arbejde.

I den forgangne uge kom det frem, at danske virksomheder i efteråret 2012 havde 10.000 job som ikke kunne besættes, selv om der er flere end 160.000 officielt ledige. Også dette understreger problemet med incitamentet til at tage et arbejde. Min anbefaling til den forestående kontanthjælpsreform er, at ydelserne indrettes efter et »gyldent princip«, der medfører, at der for kontanthjælpsmodtagere altid vil være en gevinst på minimum 2.000 kr. om måneden ved at tage et typisk ufaglært job.

Løkkes og Thornings reformer (tilbagetrækningsreform, dagpengereform, skattereform etc.) vil tilsammen udgøre ca. 135.000 personer. Det vil øge vækstpotentialet lidt frem mod 2030, men ikke mere end at Danmark blot vil have den sjette laveste forventede velstandsudvikling ud af 34 OECD-lande frem mod 2030. Skal vi de kommende to årtier have samme forventede velstandsudvikling som i Sverige, Finland og Norge, skal der gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen med 300.000 personer.

Politikerne kommer derfor inden for en overskuelig fremtid til at tage stilling til bl.a. en total fjernelse af efterlønnen, yderligere forhøjelse af pensionsalderen og en yderligere forkortelse af dagpengeperioden.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.