Stilheden vil snart sænke sig en smule over Rådhuspladsen i København.
1. april 2008, 22:30
Den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard skal på strækningen mellem Stormgade og Jarmers Plads forsynes med en særlig type støjreducerende asfalt, som nedsætter støjen fra bildæk med to-tre decibel. Det lyder måske ikke af meget. Men forskellen vil ifølge kommunens teknikere være til at høre. Også Frederikssundsvej skal på strækningen mellem Brønshøj Torv og Husum Torv forsynes med støjsvag asfalt. Prisen bliver i alt 20 mio. kr.

































