Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tre vinderforslag til fremtidens Nordhavn

En norsk og to danske tegnestuer er i finalen i idékonkurrencen om fremtidens Nordhavn i København.

Idékonkurrencen om Københavns Nordhavns fremtid nærmer sig sin afslutning. Dommerkomiteen har haft 180 forslag fra hele verden at vælge imellem.

I formiddag uddelte By & Havn tre 1.-præmier på hver 600.000 kroner til henholdsvis én norsk og to danske tegnestuer.

De to danske tegnestuer, der nu er med i opløbet om at udvikle Nordhavnens 200 hektar, er Polyform og Cobe. Det norske forslag er lavet i et samarbejde mellem tegnestuerne 70 O N arkitektur og Dahl & Uhre.

Polyform kalder sit forslag for "Nordre Frikvarter og forsøger at kombinere fortidens byer med fremtidens krav og drømme.

Cobe's forslag - Nordholmene, urban delta - opdeler Nordhavnen i en række selvstændige holme med hver sin særlige identitet.

Det norske vinderforslag bygger primært på et landskabskoncept, der udlægger et bredt parkbånd hele vejen rundt om Nordhavnen og er især valgt for at udnytte stedets særlige natur og skabe tætte relationer mellem land og vand.

Den endelige vinder bliver offentliggjort den 2. marts.

/ritzau/