R: Hospitaler skal stoppe smøg- og sprutsalg

Det er beskæmmende, at hospitaler i hovedstadsområdet sælger tobak fra deres kiosker, mener Kirsten Lee (R). Herlev Hospital vil nu stoppe tobaks-salget.

Man skal udenfor, hvis man skal ryge på hovedstadens hospitaler, men nu vil de radikales regionsmedlem Kirsten Lee også have smøgerne ud af hospital-kioskernes sortiment.
Man skal udenfor, hvis man skal ryge på hovedstadens hospitaler, men nu vil de radikales regionsmedlem Kirsten Lee også have smøgerne ud af hospital-kioskernes sortiment.

Et stort antal hospitaler i hovedstadsområdet sælger cigaretter og i nogle tilfælde også alkohol fra deres kiosker og cafeteriaer, selv om det er forbudt at ryge på hospitalerne, og selv om alkohol og rygning er årsag til flere tusinde dødsfald om året.

Det omfattende cigaret-salg fremgår af et svar fra administrationen i Region Hovedstaden til det radikale medlem af Region Hovedstaden Kirsten Lee, som nu vil kræve, at der indføres et totalforbud mod salg af tobak og alkohol på alle regionens hospitaler.

- Det er beskæmmende, at man sælger de stoffer, som er skyld i de komplikationer, som en stor del af vores patienter indlægges med. Det kan ikke nytte, at man kan få den slags på hospitalerne. Det bør simpelthen ikke sælges de steder, siger Kirsten Lee til berlingske.dk.

Din mening: Skal sprut og smøger forbydes i hospitalskioskerne?

Ifølge oplysningerne til Kirsten Lee sælges der tobak på hospitalerne på Amager, Bornholm, Frederiksberg og i Glostrup, Herlev samt på Rigshospitalet. Tilsvarende sælges der tobak på de psykiatriske centre på Amager og Glostrup hospitaler samt på Skt. Hans.

Til gengæld sælges der ikke tobak på Hvidovre, Gentofte og Bispebjerg samt hospitalerne i Nordsjælland, det vil sige i Frederikssund, Helsingør og Hillerød, der har stoppet salget for nylig, fremgår det af svaret til Kirsten Lee.

Hospitalsdirektør: En uskik

På et af "ryger"-hospitalerne, Herlev, vil direktør Søren Rohde nu tage initiativ til at stoppe tobak-salget, som han kalder en "uskik".

- Når man ser på den rygepolitik, der bør være i sundhedsvæsenet, hører det ikke hjemme at sælge tobak i hospitalskiosken. Jeg vil nu se på den forpagtningsaftale, der er. Der vil formentlig være nogle udgifter forbundet med at stoppe salget, men så må vi tage det med, selv om vi jo ikke ligefrem har for mange penge, siger Søren Rohde fra Herlev Hospital, som netop har gennemført en større fyringsrunde for at rette op på en kuldsejlet økonomi.

Også alkoholen skal ud



Kirsten Lee bebuder, at hun også vil have klarlagt, hvor mange hospitaler der sælger alkohol, hvilket hun også vil have forbudt.

- Vi har flere hundrede tusinde alkohol-misbrugere herhjemme, så det dur ikke, at der sælges alkohol på hospitalerne.

På Herlev Hospital bekræftes det, at der sælges vin i hospitalets cafeteria, men på dette punkt er direktør Søren Rohde skeptisk over for et forbud.

- Vi vil selvfølgelig efterleve det, hvis vi får et politisk pålæg om det. Men det støder mig ikke, at man kan købe i vin i cafeteriaet. Det er jo et offentligt tilgængeligt sted, hvor det være muligt, at familie og pårørende kan sætte og få et måltid og et glas vin. Det sker jo f.eks. at patienter har fødselsdag, mens de er her, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.