Hanløven Valdemar den Femte i Zoologisk Have i København fik struben bidt over af en af sine egne koner. Nu skal Zoo prøve at finde en han med hår på brystet.
14. oktober 2002, 22:30 – opdateret 26. februar 2003, 15:27
Selv om han havde været i parterapi med begge sine koner, hver for sig, hjalp det ikke: Den unge hanløve i Zoo i København blev aldrig pigernes egen Valde, og søndag eftermiddag fór den ene af de jævnaldrende hunløver for øjnene af et chokeret publikum i struben på ham og bed til.
Valdemar den Femte, der blev to et halvt år, var død på stedet. Han efterlader sig hunnerne Ester og Esmaralda, døtre af Zoo's forrige hanløve, der blev aflivet på grund af alder for et år siden, og som Valde fra Givskud Zoo skulle afløse.
De tre unge løver var lige netop kønsmodne, og deres forhold nåede aldrig ud over det platoniske plan. Det var måske det, der irriterede Ester og Esmaralda.
For tynd manke
»Valde nåede ikke at sætte sig i respekt hos hunnerne,« siger Zoo's informationschef, cand.scient. Peter N. Haase. »Der var gnidninger fra starten, og derfor lod vi ham gå alene med først den ene og så den anden i en periode. I de sidste mange måneder gik de dog sammen alle tre i tilsyneladende idyl, men kl. 15.30 i søndags røg den ene af hunnerne altså i flæsket på ham. Fordi han var så ung, havde han ikke den tykke manke, der beskytter hanløverne mod at få bidt struben over. Hunløverne dræbte på ægte løvevis. Han døde med det samme, og da publikum havde forladt haven, kunne vi lukke hunnerne ind og fjerne ham,« fortsætter Peter Haase.
Macho-han søges
»Det er sket før i zoologiske haver, at hunnerne dræber en han, men det er aldrig før sket hos os. Nu må vi sætte os ned og overveje, hvordan vi får etableret en ny flok. Voksne hanløver hænger ikke på træerne, selv om der er fødselsoverskud af hanløver, fordi ungerne bliver aflivet. Men vi skal have en voksen han med hår på brystet til at sætte sig i respekt hos de to hunner. At bytte den ene hun væk eller at starte en helt ny flok er også med i overvejelserne.
En voksen hanløve står som regel distancen i en flok i tre år, hvorefter den aflives. Så når den ikke at avle unger med sit eget afkom. Det første, en ny hanløve gør, hvis han kommer til en flok med unger, er at bide halsen over på dem for at sikre, at det er hans egne gener, der føres videre i flokken. Sådan er den barske virkelighed i naturen og altså også i zoologiske haver,« slutter Peter Haase.
