7. januar 2008, 22:30 – opdateret 7. januar 2008, 22:35

Sikker by. Det er ikke umiddelbart hvad mange vil sige om København efter en voldsom weekend, der kulminerede med knivdrabet på en ung mand på Strøget lørdag morgen. Men det er navnet på en kampagne fra Københavns Kommune – herunder videoovervågning af københavnerne – der sættes i fuld fart efter drabet og december måneds mange voldsepisoder på blandt andet Nørrebro.

»Det skal ikke være farligt for folk at færdes i byen. Derfor bliver vi nødt til at kigge på overvågning«, siger overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Allerede for tre uger siden kunne Berlingske Tidende fortælle, at Socialdemokraterne på Københavns Rådhus ønsker mere videoovervågning på udsatte steder i København, og at Københavns Politi, der kan iværksætte videoovervågning i dette tilfælde, var villig til at gå i dialog om kameraerne. Det sker nu efter et tragisk knivmord i København i weekenden.

Sorte firkanter
På fredag mødes politidirektør Hanne Bech Hansen og chefpolitiinspektør Per Larsen med overborgmester Ritt Bjerregaard for at finde ud af, hvor videokameraerne skal sidde.

Ifølge Hanne Bech Hansen udpeger man i første omgang en række såkaldt sorte firkanter, hvor der er særligt meget uro. Og her er det nok ikke helt forkert at pege på dele af Nørrebro og Indre By, siger hun.

Hvornår bliver kameraerne sat op?

»Hurtigst muligt, hvis vi kan blive enige,« siger Hanne Bech Hansen.

Hun vil dog ikke komme med en tidsplan, da den afhænger af levering af kamera og typer. Blandt andet taler man i politiet om styrbare kameraer, hvor man kan følge med i overvågningen fra en kommandostation.

»Det er vigtigt, at formalia er i orden. Der skal indberettes til Datatilsynet, og vi skal have tilladelse fra husenes ejere«, siger hun.

Træk fra totalitære stater
Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder siger, at retsgrundlaget for videoovervågning er i orden.

»Det er det vigtigste. Men man skal overveje, hvilket samfund, vi gerne vil have. I én eller anden forstand begrænser det vores frihed at gå rundt i en by, hvor vi er overvåget,« siger hun og efterlyser en principiel diskussion om brugen af overvågning.

»Skrækscenariet er jo en totalitær stat, hvor man bliver overvåget som i Østeuropa engang. Det er nok ikke der, vi er på vej hen. Men det er træk fra de samfund, vi ser nu,« siger hun.

Ritt Bjerregaard afviser, at overvågningskameraerne vil krænke folks privatliv.

»Hvis der blev sat kameraer op alle steder, så kunne det godt blive en lidt uhyggelig by, men jeg har intet imod, at man gør det på de steder, hvor vi faktisk ved, at der har været adskillige overfald. Så det vil være en beskyttelse af borgerne, og det skal vi absolut gøre,« siger overborgmesteren.