Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Måske moské i »bjergby« på Amager

Det vil ligne et bjerglandskab med høje tinder og dybe grotter. Et byggeselskab vil opføre en moské samt 1.000 boliger og kontorlokaler på Amager. På Rådhuset er meningerne delte om projektet til to mia. kr.

Den planlagte moské på Amager skal måske integreres i et af de mest spektakulære byggeprojekter, som er præsenteret i København i nyere tid. Selskabet Njalsgade K/S vil opføre 100.000 etagemeter erhvervslokaler og boliger i en miniby, som mest af alt kommer til at ligne et bjerglandskab med høje tinder og dybe grotter.

Hvis et flertal på Københavns Rådhus giver grønt lys, skal det usædvanlige projekt, kaldet Batteriet, vokse op på den grund mellem Njalsgade, Artillerivej og Amager Fælledvej, der siden 1992 har været reserveret til Danmarks første moské.

Netop moskeen skal ifølge den nye plan opføres som en selvstændig bygning for foden af det højeste boligtårn på 89 meter og knap 30 etager. Endnu er der dog ikke indgået en aftale med en muslimsk menighed. Og det er også usikkert, hvordan moskeen i givet fald skal drives og finansieres.

Alle de øvrige bygninger med cirka 1.000 lejligheder og kontorlokaler kommer til at indgå i bjergkæden, mens der i grotterne imellem tinderne indrettes butikker, restauranter og institutioner.

For knap et år siden forkastede et flertal i Borgerrepræsentationen planen om seks boligtårne på op til 55 meter på Krøyers Plads. Det skete bl.a. på baggrund af 14.000 protestunderskrifter. Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) siger, at københavnerne skal med på råd, inden politikerne eventuelt beslutter at udarbejde en lokalplan for bjergbyen.

»Jeg glæder mig til at lytte til en ordentlig, offentlig debat. Personligt mener jeg, at tiden og udviklingen er til, at vi i København udfordrer en række dogmer på arkitekturområdet. En massiv bebyggelse på den grund vil være et godt bindeled mellem Universitetet, Ørestad, Bryggen og Havnestaden. Men både på højde, tæthed og omfang udfordrer byggeriet i meget stort omfang lokalplanen,« siger Klaus Bondam.

Socialdemokraten Johannes Nymark er meget positiv over for projektet.

»Jeg tror, der er bred opbakning til det i min gruppe. Moskeen har været aftalt siden 1992, og jeg forventer, at der bliver et pænt flertal for et integreret byggeri, som jeg synes er en fornem idé. Så kan man altid diskutere detaljerne i den konkrete udførelse,« siger Johannes Nymark.

V: Højt, grimt og massivt
Venstres Jesper Schou Hansen synes derimod, at byggeriet er højt, grimt og alt for massivt. Derudover mener han ikke, at tiden er inde til at diskutere en moské, da det i forbindelse med Muhammed-sagen kan blive udlagt som et knæfald for rabiate islamister.

Njalsgade K/S har arbejdet med projektet til anslået to mia. kr., siden selskabet overtog moskégrunden fra Ejendomsselskabet Freja i sommeren 2005. Direktør for Njalsgade K/S, Karol Marcinkowski, siger, at flere jyske investorer er parat til at realisere »bjergbyen«, der er udtænkt af den kontroversielle entreprenør Kurt Thorsen, som også er rådgiver på projektet.

Freja, der har deltaget i udarbejdelsen af »bjergbyen«, har dog fået indføjet en klausul om, at Kurt Thorsen hverken må kontakte ejendomsselskabet eller Københavns Kommune i forbindelse med den konkrete byggesag, oplyser direktør Allan Andersen. Men derudover har han kun roser til overs for det opsigtsvækkende byggeri.

»Det er gennemtænkt og genialt. Men det er klart, at det vil være en provokation at bygge så højt,« siger Allan Andersen.