Integration nyt fy-ord i København

Hovedstaden vil ikke længere være en del af den skingre tone i integrationsdebatten, der benyttes af begge blokke på Christiansborg, siger integrationsborgmesteren. Flere eksperter mener, det tyder på, at i hvert fald S og SF lægger afstand til moderpartierne.

Det er slut med at »integrere« etniske minoriteter i hovedstaden. Socialdemokraterne SF, de Radikale og Enhedslisten vedtog i går en ny fireårsplan for samme emne, men under titlen »Medborgerskab og inklusion«. Ændringen i retorikken lægger tydeligt afstand til moderpartierne hos blandt andre S og SF, mener både den ansvarlige borgmester og flere eksperter.

»Jeg ville have svært ved at se, at de nationale S-SF-politikere ville kunne stemme ja til planen. Man kan sige, at partierne på Christiansborg strammer mere til, mens Københavns åbner mere op,« siger integrationsekspert Martin Bak Jørgensen, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet.

Også Ulf Hedetoft, professor på Københavns Universitet, mener, at S og SFs politik på henholdsvis Københavns Rådhus og Christiansborg stritter i hver sin retning på flere punkter.: »Hvis man skal bedømme politikpapiret fra rådhuset ud fra den officielle S-SF-politik på Christiansborg, må man sige, at der er en væsentlig forskel i den måde, man vælger at omtale etniske minoriteter,« siger han.

Skinger debat

Ambitionerne i »Bland dig i byen - medborgerskab og inklusion« udtrykkes i fire hovedmål for at inkludere minoriteter bedre: i skolen, på arbejdsmarkedet, for udsatte personer og til sidst tilhørsforhold i byen. Målet er at være den mest inkluderende storby i Europa i 2015.

Med ambitionerne har borgerrepræsentationen da også fuldstændig bevidst valgt en helt anden tone end den både VKO, men også S-SF benytter på Christiansborg, siger integrationsborgmester Klaus Bondam (R).

»En stor del af vores etniske minoriteter har været udsat for massiv usikkerhed ved at være udsat for konstante regelstramninger. Derfor har vores retorik et helt klart sigte, vi vil gerne skabe en følelse af at høre til i byen. Men vi gør det på en anden måde, og vi vil ikke have den skingre tone, som vi må sige, at debatten bredt har været præget af i flere år,« siger han.

Overborgmester Frank Jensen (S) var i går ikke til at træffe, men Ikram Sarwar, der er næstformand i beskæftigelses og integrationsudvalget, kalder afstanden til moderpartiet på Christiansborg for »diskutabel«.

»Men jeg er glad for, at man lægger mærke til, at vores sprogbrug er anderledes. Jeg synes, vi har en anden opgave end politikerne på Christiansborg. For mig er det vigtigt ikke at være stigmatiserende eller pege fingre af nogen,« siger socialdemokraten.

V, K, LA og DF stemmer alle nej til forslaget. Gruppeformand Mogens Lønborgs (K) argument er, at planerne stiller for få krav til det enkelte menneske. Og Flemming Steen Munch, der er Venstres medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget, er enig.

»Integration må jo ifølge venstrefløjen og de Radikale i København slet ikke bruges som begreb. Det er et udtryk for en berøringsangst, og at man gør borgerne til klienter,« siger han.

Det er besluttet i hvilke forvaltninger, ansvaret for de forskellige mål skal placeres. De omkring to milliarder kroner, der skal bruges på initiativerne, er imidlertid langtfra alle sammen finansieret. Men S, SF, R og Ø er enige om at finde pengene i budgetforhandlingerne i de kommende års budgetter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.