Gamle København!

Farvergade ved Rådhuspladsen er sådan en nydelig gade, men for omkring 100 år siden var den ikke for de sarte.

Gæsterne i logihuset »Holger Danske« i Farvergade skåler med fotografen. (Foto fra omkring 1900).
Gæsterne i logihuset »Holger Danske« i Farvergade skåler med fotografen. (Foto fra omkring 1900).
Her boede noget af byens værste ros. Sjovere og lyssky elementer, som gav de lokale panserbasser nok at se til. Et fast borgerligt erhverv havde de færreste, for her i kvarteret var det almindeligt, at en mand med selvtillid og udstråling kunne betegne sig soutenør. Det lød fornemt, men det betød bare, at han tjente til dagen og vejen som en slags arbejdsgiver for nogle af gadens løse fugle. I årene umiddelbart før den legale prostitution forsvandt i 1906, var kvarteret omkring Farvergade nemlig berygtet som et sandt Sodoma og Gomorra. Kontorpersonalet på rådhuset førte detaljerede lister over adresser, hvor utugt blev udøvet som ethvert andet liberalt erhverv, og ingen steder var koncentrationen af bordeller så massiv som i denne del af byen. I Farvergade var der i 1905 ikke færre end 28 registrerede adresser, hvor mindst fem kvindelige beboere havde deres virke, men det tal blev overgået i den nærliggende Magstræde, som med 85 registrerede adresser toppede rådhuslisten. I Gåsegade var der kun 16 legale bordeller, men i betragtning af at gaden sandsynligvis er byens korteste, er det et spørgsmål, om der overhovedet har været plads til noget konkurrerende erhverv.

Måske er det derfor, at Indre Mission en tid valgte netop Gåsegade som den foretrukne missionsmark. Et lejet lokale blev indrettet til opbyggelige møder, hvor interesserede kunne høre om de farer, der var forbundet med et liv i synd. Det projekt gik helt galt, for de erhvervsudøvende i kvarteret kunne naturligvis ikke stiltiende acceptere, at nogen på den måde ødelagde forretningsgrundlaget, og så udviklede missionsmøderne sig til tumult og slagsmål. Derefter besluttede politiet at spærre Gåsegade i begge ender, når der var gudelige møder, men det klagede missionærerne over. Myndighederne skulle ikke lægge hindringer i vejen for de mennesker, som havde allermest behov for at høre, hvad der blev sagt. Bataljen endte med, at den fri næring sejrede.

Af sædelighedshensyn måtte beboerne fra de registrerede adresser ikke udøve deres erhverv hvor som helst i byen og slet ikke i nærheden af de gader, hvor pæne mennesker almindeligvis færdedes. Ordentlige familiefædre skulle kunne gå i fred uden at blive antastet, men i Farvergade var det tilladt de nydelige beboere i Madam Clausens pensionat at trække frisk luft under åben himmel. Også i arbejdstiden. Selverhvervende damer, som politiet havde udstyret med den slags rettigheder, kaldte man spadserepiger. Det var standsbevidste damer, der anså sig for at tilhøre fagets højeste rangklasser. De kendte deres værd, og de ville naturligvis ikke slås i hartkorn med lavadelen fra Holmensgade.

Men der var andre beboere i Farvergade. De historiske bygninger i Vartov var indrettet til alderdomshjem, og fra deres små vinduer kunne de gamle følge med i den muntre gadehandel, og hvad der i øvrigt rørte sig i kvarteret. Noget fredeligt sted kunne man ikke kalde det, for i naboskabet til den fromme stiftelse lå logihuset »Holger Danske«. Og det var noget helt andet. »Holger Danske« havde ligesom »Blodkoppen«, der også lå i Farvergade, ry for at være et af Københavns skrappeste værtshuse. Det var et gammelt brændevinsbrænderi i et karakteristisk gavlkvisthus fra 1700-tallet, der havde overlevet tidens tand. På et tidspunkt havde det været et nobelt logi for overnattende gæster, men det noble var pø om pø forsvundet. Skænkestuen var et kapitel for sig. Møblementet indskrænkede sig til et bord og nogle enkelte stole beregnet til gæster, som på grund af udmattelse ikke kunne holde sig oprejst. På zinkdisken stod opskænkede mælketoddyer parat fra morgenstunden, og det var ikke kostfornægtere, der mødte op for at tage hul på en ny dag i »Holger Danske«. Et passende kvantum brændevin måtte der til for at få nattens stivhed ud af kroppen. Siden hen kunne man altid slukke tørsten med en bajer.

Sådan gik livet sin gang i Farvergade, indtil man kom lidt ind i 1900-tallet. Så ændrede alting sig i løbet af få år. Hele kvarteret blev saneret, og ud over Vartov blev næsten ingen af de gamle huse bevaret. Nye ejendomme skød i vejret, og gaderne blev udvidet til dobbelt bredde. Beboerne forsvandt til andre kvarterer, og Farvergade blev forvandlet til sådan en nobel gade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.