Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

En sort dag for metroen

Nogle dage er en bilkø ikke det værste sted, man kan opholde sig.

Der er dage, der er sortere end andre for den københavnske metro. Tirsdag var en af dem.

Siden tidligt fra morgenstunden har passagererne mellem Amagerbro og lufthavnen således måttet tage busser i stedet for metroen.

En såkaldt højspændingsbryder havde lavet en fejlmelding og efterfølgende koblet ud. Først kort før klokken 17 lykkedes det at få højspændingsbryderen koblet ind igen.

Men passagererne på Amager skal ikke glæde sig for tidligt.

Fra klokken 21 i aften og frem til klokken fem onsdag morgen holder metroen således igen stille.

Denne gang er det på strækningen mellem Christianshavn og lufthavnen, at passagererne skal tage bus. Her er det dog planlagt sporarbejde, der er grunden, oplyser kommunikationschef i Metro Service Jesper Witt.

/ritzau/