7. oktober 2005, 03:30 – opdateret 7. oktober 2005, 08:44

Hvorfor ryger kalotten ikke af, når en jøde binder sine sko? Kan en kristen opføre sig dårligt hele livet og så blot bede om tilgivelse, inden han skal dø? Findes der en lov om, hvordan jøder skal bage brødet til hviledagen?

Selv om 9. klasse på Hellig Kors Skole på Nørrebro har en grundlæggende viden om tro og religion, eksisterer der alligevel mange uafklarede spørgsmål.

Et pilotprojekt, der er tilbudt alle folke- og privatskoler på Nørrebro, skal nedbryde fordomme og informere eleverne om jødedom, islam og kristendom. Under overskriften »Din tro, min tro - og hvad vi sammen tror« besøger et gæstelærerteam skoleklasser og fortæller, hvad religionerne er fælles om, og hvad der skiller dem.

På denne dag er holdet på visit i klassen på Hellig Kors Skole. Og selv om de ældre elever, ifølge gæstelærerne, normalt er mere tilbageholdende end de yngre, skorter det ikke på spørgelysten:

»Først kom jødedommen, så kom kristendommen og endelig kom islam. Jeg forstår ikke, hvorfor jøderne ikke blev kristne, da kristendommen kom, og de kristne muslimer, da islam kom. Når man vedtager en ny dansk lov, er der jo heller ikke nogen, der stadig retter sig efter den gamle,« spørger 15-årige Karim Idris, men ingen af gæstelærerne har dog et entydigt svar parat.

»Normalt er de små meget umiddelbare og nysgerrige. Der er ingen tabuer,« forklarer Silja Vainet, der er den jødiske gæstelærer. Hendes kollega Akmed Krausen, der er muslim, supplerer:

»Sidst vi var i en klasse med små børn, spurgte en elev: Kunne du tænke dig at gifte dig med en kristen? Det er et meget naturligt og ligefremt spørgsmål, der åbnede op for en snak om kærlighed på tværs af religioner,« fortæller han.

I klassen på Hellig Kors Skole er der en klar overvægt af muslimske elever, men der er også et par kristne, en buddhist og flere, der slet ikke tror på noget. En pige annoncerer, at hun tror på videnskaben. »The Big Bang« blandt andet.

»»The Big Bang«? Er det et nyt musikhit eller hva'?« spørger én, mens resten af klassen bryder ud i grin.

Ifølge Jonna Dalsgaard, der er sognepræst i Anna Kirke på Nørrebro og projektkoordinator på »Din tro, min tro - og hvad vi sammen tror«, er samtalen med eleverne meget vigtig.

»Det handler ikke kun om at informere børnene om religionerne. De skal have lov til at spørge om alt, hvad de undrer sig over om deres egen religion og om klassekammeraternes,« siger hun.

Projektet er inspireret af Interfaith Education Centre i Bradford, der er et tværreligiøst center, der arrangerer besøg i religionernes helligdomme, udvikler undervisningsmateriale og skoleprojekter og underviser lærerne. Erfaringerne fra projektet i Bradford har været positive. På flere skoler oplevede man, at forældrene åbnede sig mere op for lærere og ledelse, fordi de følte, at deres religion blev ligestillet med andre.