Vindmøller udånder som bøvlet affald

Når vindmøller mister pusten, bliver vingerne til kompliceret affald, der vil fylde op på lossepladsen. Forskere foreslår, at udvikle materialer, der nemmere kan genanvendes.

Havvindmøller ud for Samsø.
Havvindmøller ud for Samsø.
Et hav af vindmøller, der suger energien ud af den blå luft er en gave i klimakampen. Men møllerne lever ikke evigt. Og når de har omsat det sidste pust til bæredygtig energi, er de pludselig ikke så miljøvenlige længere. Når de stolte tårne får stækket deres vinger, transformeres de fra miljøsymboler til miljøbelastninger. Efter et relativt kort liv på 20 - 30 år, er møllerne typisk klar til nedrivning. Og ikke mindst når det gælder møllerne på havet, bliver det en kompliceret og dyr opgave, viser ny forskning.

I en videnskabelig artikel publiceret i International Journal of Technology, Policy and Management, skriver danske forskere, at vindkraftlandene i 2040 vil stå med flere millioner tons vindmølleskrot, hvoraf en del ikke kan genanvendes med dagens metoder. Samtidig har selskabet Enron Wind beregnet, at det vil koste godt 30 millioner kroner, at rive en havvindmøllepark med 30 møller ned, hvis den står syv kilometer fra land.

I takt med, at udbygningen med vindmøller nærmer sig en kvart million på verdensplan frem mod 2030, stiger affaldsmængderne og dermed opgaven med at håndtere affaldet. Og de danske forskere mener, at affaldsdiskussionen hidtil har levet i skyggen af en diskussion for og imod vindmøller på land.

»Affaldsproblemet eksisterer. Og det er først og fremmest vingerne, der kan volde problemer. De er fremstillet af kompositter, dvs. sammensat materiale, der er vanskeligt at skille ad i rene fraktioner, der kan genanvendes,« siger hovedforfatteren på artiklen om vindmølleskrot, sektionsleder Per Dannemand Andersen, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU.

Han understreger, at samfundet ikke står med et stort og uoverskueligt problem, der kan sammenlignes med affaldsproblemerne fra en anden energiteknologi, atomkraften. Men han mener, at fremtidens svindmølleskrot dog er så betydeligt et emne for samfundet, at det bør tænkes ind, allerede, når møllerne designes.

»Jo mere sammensatte materialerne er, jo vanskeligere er de at skille, når møllerne skal skrottes. Omvendt kan livet blive lettere for affaldsbehandlerne, hvis materialerne er enklere og møllerne generelt er nemme at skille ad, når de skal rives ned,« siger Per Dannemand Andersen.

Hos verdens største producent af vindmøller, danske Vestas siger vicepræsident for sikkerhed og miljø, Jakob Larsen, at virksomheden har udarbejdet såkaldte livscyklusanalyser, der også indfanger møllernes miljøbelastning i affaldsledet. Og han bekræfter, at vingerne typisk ender på lossepladsen, fordi de er komplicerede og/eller dyre at brænde eller genanvende.

»Vi har deltaget i et projekt, der gik ud på at knuse og neddele vingerne, så de kunne brændes med den energiudnyttelse, det giver. Men kommercielt set er det en dyr løsning,« siger Jakob Larsen.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.