De er verdens største og rigeste industrilande – men hvad kan G8-klubben egentlig gøre ved fødevare- og oliepriserne, som truer med at skubbe over 100 mio. mennesker ned under fattigdomsgrænsen? Hvad kan de gøre ved klimaet og kreditkrisen og …? På førstedagen af G8-topmødet i Japan blev det ikke til meget mere end rynkede bryn og bekymrede fraser.
7. juli 2008, 21:33 – opdateret 7. juli 2008, 22:03
Statslederne nåede knapt at tage plads om bordet, før Max Lawson fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam havde udnævnt denne uges G8-topmøde i Japan til »det vigtigste i et årti.«
Verdensbankens leder Robert Zoellick fulgte trop:
»Hvordan vi reagerer på den dobbelte fare, der ligger i mad- og oliepriserne, bliver en prøve på det globale systems løfter til de mest sårbare. Det er en prøve, vi ikke har råd til at dumpe,« sagde han.
Og FNs generalsekretær Ban Ki-Moon meldte sig i koret med en opfordring til G8-lederne om at tackle de »sammenhængende udfordringer«, der ligger i klimaet, fødevarekrisen og behovet for udvikling af den tredje verden.
Hvis topmødet er årtiets vigtigste, så må situationen på kloden også tangere årtiets vanskeligste og mest komplekse for de otte ledere. Der er nye ansigter ved bordet, men det er næppe den mest friske, fornøjelige stemning, der præger mødelokalet.
Da de sidst mødtes i tyske Heiligendamm for et år siden, var det formentlig de færreste af G8-lederne, der drømte om kreditkrise, krakkede banker og økonomisk afmatning i Vesten – eller for den sags skyld om skyhøje olie- og fødevarepriser, som giver inflation og ny fattigdom i den tredje verden.
Fire nye i klubben
Fire af statslederne er nye i klubben i år – Rusland, Storbritannien, Italien og Japan sender andre chefer, end de gjorde i fjor. En enkelt takker snart af: USA’s præsident George W. Bush har kun få måneder tilbage på posten.
Rammen er denne gang et luksushotel på den japanske ø Hokkeido. Her er G8-lederne omgivet af den sædvanlige massive sikkerhed – og af de sædvanlige hundredvis af vrede demonstranter, der i går trodsede regn og tåge for at råbe slagord og beskylde selskabet for at være de rige kapitalisters klub.
Indenfor blev der dog også talt med store bogstaver. G8-lederne havde besøg af syv afrikanske statsledere, og beskeden fra kontinentet var klar:
Afrika har brug for mere hjælp til at tackle olie- og fødevarekrisen – ikke mindre hjælp. En rapport viste for nylig, at G8-landene er ca. 40 mia. dollar bagud i forhold til de løfter, der blev givet på Gleneagles-topmødet i Scotland tilbage i 2005.
Kornpriserne er til gengæld fordoblet siden 2006, olieprisen er mere end fordoblet siden Heiligendamm, og Verdensbanken vurderer, at 105 mio. mennesker risikerer at havne under fattigdomsgrænsen som følge af krisen, heraf 30 mio. alene i Afrika
Barroso: en mia. euro i støtte
EU-kommissionens formand Jose Manuel Barroso lovede i går at sende en mia. euro i ubrugt landbrugsstøtte videre til ulandene. Men ellers var det småt med de konkrete løfter, og ifølge flere internationale medier havde G8-landene svært ved at enes om, hvor seriøst de skal tage målene fra Gleneagles. Briterne pressede sammen med Japan på for at få vedtaget klare deadlines, mens både Frankrig og Italien ønskede en løsere tekst.
Med debatten om hele klodens olie- og fødevarekrise går det ikke meget bedre. For G8-landene er hverken enige om, hvad krisen skyldes – eller hvem der skal løse den.
Den britiske premierminister Gordon Brown har netop bestilt og offentliggjort en rapport, der kritiserer Vestens landbrugspolitik – blandt andet strategien om at øge produktionen af bioethanol på bekostning af fødevarer.
I den amerikanske kongres, i flere OPEC-lande og i den internationale valutafond IMF tales der for, at spekulation er hovedårsagen – og at især USA bør begrænse spekulanternes adgang til at handle med energi og råvarer.
Men USA’s regering har hidtil afvist at give ethanol eller spekulanter skylden. Her peger man i stedet på stigende olieefterspørgsel fra især Kina og Indien.
Andre igen peger tilbage på ulandene og mener, at de dels må sørge for selv at producere flere fødevarer, dels må holde op med at lukke deres markeder og holde priserne på mad og energi kunstigt nede.
At krisen er akut blev i går understreget af nye mediespekulationer om, at prisen på olie kan runde 200 dollars per tønde inden nytår. Men i Japan endte G8-klubbens ledere med at enes om en foreløbig tekst, der ifølge det japanske dagblad Yomiuri kalder mad- og oliepriserne for »en alvorlig trussel« – ikke just en formulering, der giver løfter om ny akut assistance til verdens fattigste.
Avisen Financial Times spørger, om mødet i Hokkeido mon kan få bare nogle af statslederne til at tænke over, hvor lidt de egentlig magter i en globaliseret verden.
»Hvis dette år viser noget, så er det, at alle vores problemer hænger sammen,« siger en vestlig diplomat til avisen. »Hvad du end gør, så har det effekt andre steder.«
Tirsdag og onsdag vender statslederne sig mod klimadiskussionen.
