Nye forskningsresultater fra forskningsstationen Zackenberg i Grønland viser, at der om vinteren siver masser af drivhusgas ud fra den frosne tundra i Arktis.
4. december 2008, 14:36
Arktis. Det er et kæmpemæssigt område, mange anser som noget koldt og fjernt. Nu viser ny opsigtsvækkende forskning fra forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland i en af de koldeste dele af det kolde nord - højarktis - imidlertid, at der i oktober måned siver betydelige mængder drivhusgasser op i atmosfæren under nedfrysning af tundraen.
Det er en kendt sag, at der fra de arktiske tørvemoser i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med smeltende permafrost i en kort hektisk sommerperiode bliver udledt store mængder drivhusgasser. Men i løbet af blot en måned sker der nærmest en eksplosion i udslippet af metan, viser forskningsresultaterne. Det kan forklare, hvorfor der verden over ved observationer ofte er målt et forholdsvis højt indhold i atmosfæren af den meget kraftige drivhusgas i slutningen af året. Metan-udslippet har hidtil har været en gåde for forskere, men de har haft mistanke om, at forklaringen netop lå i Arktis.
Metangas er en kraftig drivhusgas, der kan volde endnu større problemer end kuldioxid(CO2) Resultaterne fra Zackenberg er derfor endnu en brik, der er med til at bidrage forklaringerne på den globale opvarmning.
En gruppe forskere fra Danmark, Rusland, USA og Holland har ved målinger af de økologiske systemer i Zackenberg opdaget, at der bliver trykket masser af metan ud af jorden, når den lange vinter sætter ind, jorden fryser oven på sommer-opvarmningen og der dannes et frostfrit lag oven på permafrosten.
Eksplosionen af metan er et fænomen, der aldrig før er set. De epokevækkende forskningsresultater fra Zackenberg om et hidtil ukendt kapitel i permafrostens historie offentliggøres i dag i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature. De to hovedforfattere er den danske professor Torben Røjle Christensen og den russiske Ph.D.-studerende Mikhail Mastepanov fra Lunds Universitet. Resultaterne viser, at der i løbet af oktober måned slipper lige så store mængder af metangas ud af tørvemoserne i tundraen som i hele sommerperioden. Det er totalt uventet for klimaforskerne. De konkluderer er, at der sammenlagt bliver udledt otte til ti millioner ton metangas årligt fra højarktiske områder i Grønland, Alaska, Canada og Sibirien. Dobbelt så meget som hidtil antaget.
»Globalt set kommer der årligt et sted mellem 30 og 100 millioner ton metangas fra vådområderne i Arktis. Vores resultater fra målinger fra udgangen af september til begyndelsen af november i 2007 viser, at man ikke skal tro på fordommene om, at de nordligste arktiske områder er totalt frosne uden aktivitet i jorden. For der foregår en vældig aktivitet i de biologiske processer. Metangas siver ud af tundraen på et tidspunkt, man aldrig havde drømt om eller troet,« siger lederen af forskergruppen, professor Torben Røjle Christensen.
Går man hen over en mose om sommeren, bobler den af sumpgas i tørven. Det samme foregår i tundraen. Når det fryser, bliver sumpgassen trykket og skubbet ud af jorden, påpeger professoren. Det sker antagelig gennem porøse planter, der står tilbage fra den afsluttede vækstsæson. Planterne fungerer som skorstene for udslip af metangas.
»Men endnu har vi ikke hele forklaringen på, hvad der sker,« siger han.
Ifølge forskerne tyder noget på, at kæruldens hule stængler fungerer som skorstene, hvor metan kan slippe gennem den frosne jordoverflade. Udstyret til måling af metan ved Zackenberg er udviklet af Mikhail Mastepanov i samarbejde med Torben Røjle Christensen. Der er tale om en computer, placeret ovenpå tundraen, der en gang i timen automatisk måler forøgelsen af drivhusgassen. Fænomenet med udslip af metan under indfrysning af tundraen kan skyldes, at den frosne jord under det øverste aktive jordlag forhindrer sumpgassen i at sive nedad, når jorden fryser til.
De sydlige subarktiske områder bliver år for år vådere og vådere og udleder dermed mere og mere metan. Årsagen er, at tundraen smelter i stor stil om sommeren. Udslippet af metangas fra tundraen i højarktis i vinterperioden er ikke nødvendigvis en udløber af klimaforandringerne.
»Det er formodentlig noget fuldstændigt naturligt. Det er noget, som altid har været der, i hvert fald i fem tusinde år, men det har verden aldrig set før. Vi kan med vores observationer hjælpe de forskere, der studerer atmosfæren, til at forklare nogle af de variationer, der kan være i udslippet af drivhusgasser,« siger professor Torben Røjle Christensen.
Han og Mikhail Mastepanov er specialister i drivhusgasser fra Grønland, Sverige og Sibirien. Zackenberg er i dag den forskningstation i Arktis, der kan fremvise de mest omfattende målinger af metan og kuldioxid. Derfor mener Zackenberg-forskerne ikke, at det er en tilfældighed, at det var dem, der lavede opdagelsen.
