24. september 2008, 12:06 – opdateret 24. september 2008, 12:36

Russiske forskere har ifølge den britiske avis The Independent, fundet beviser på, at metangas siver ud fra det "permafrost"-låg, som normalt tilbageholder store mængder metangas i den sibiriske havbund.

- For første gang har vi dokumenteret et område, hvor udsivningen af metan var så kraftig, at gassen ikke nåede at blive opløst i havvandet, men steg op til overfladen som bobler. Disse "metan-skorstene" blev dokumenteret med et ekkolod og seismiske instrumenter, siger Orjan Gustafsson fra Stockholms Universitet, der er en af lederne på den russiske forskningsekspedition.

Forskerne har længe vidst, at permafrosten fungerer som et låg for store metangas-reserver, men det er nyt, at man kan registrere, at gassen nu bliver ledt ud i atmosfæren.

Metangas er over 20 gange så potent en drivhusgas som CO2. Det betyder groft sagt, at 1 ton metan skaber lige så stor en drivhuseffekt som 20 ton CO2.

Flere metan-hotspots
Den arktiske havsokkel indeholder angiveligt flere millioner tons drivhusgas som, hvis det bliver sluppet løs i atmosfæren, vil forstærke den globale opvarmning markant.
The Independent har fået fat i de foreløbige forskningsresultater, som kommer til at indgå i en international geologisk undersøgelse af den østsibiriske kontinentalsokkel.

Undersøgelsen ledes af Igor Semiletov fra den fjernøstlige del af det russiske forskningsakademi, som har deltaget i over 10 ekspeditioner i Laptevhavet, der er en del af det arktiske hav.

I 90'erne fandt han ingen forhøjede værdier af metan i området, men det har ændret sig siden 2003, hvor undersøgelser begyndte at vise et stigende antal metan-hotspots.

Ifølge Semiletov kan det forhøjede metanniveau skyldes, at øgede mængder af det relativt varme smeltevand fra Sibirien løber ud i det arktiske hav og øger gennemsnitstemperaturen i havvandet.

I mellemtiden kan Orjan Gustafsson og de øvrige besætningsmedlemmer på forskningsskibet "Jacob Smirnitskyi" konstatere, at flere af deres prøver viser metan-koncentrationer på 100 gange det normale baggrundsniveau.

- Ingen ved, hvor mange af den slags områder, der eksisterer på den enorme Østsibiriske kontinentalsokkel, siger Gustafsson.